Gittemay's Blog

Dårlig værkstedshumor

Seriøst! Det var dælme ikke for sjovt at tage på arbejde i dag - altså med mindre man synes, det er festligt at betragte det samme hus g r u n d i g t....ovenikøbet Indre Missions hus...i ½ time. Der holdt min bus nemlig. Og det blev den ved med....Siden mistede jeg tålmodigheden - og stod af og gik resten af vejen. Hvad gør man ikke for at komme på arbejde :-)

 
Ja, jeg ved det godt: det er 'kun' februar...men come on altså. Jeg havde da lige fundet de der vintergækker og erantisser, jo.

Hav en dejlig dag derude.

Så slap dog lige af...

...stod jeg og tænkte i nat, mens stormens larmen holdt mig vågen. Ja, den vækkede mig sådan set. På en ubehagelig måde. Jeg ville lige se et program på DR 2 - men faldt åbenbart i søvn, og vågnede ved en mageløs larm.

Storm. Hm. Syntes måske, at der var skruet lige vel rigeligt op for volumen...indtil jeg opdagede, at stuevinduet var blæst op. Det var s'gu lidt spooky der kl. 2 om natten. Kattene var væk. En plante var væltet ned...'dælme godt, at vi ingen gardiner har', tænkte jeg. Træerne lå nærmest vandrette ude i haven. Spændende.

Nå, men de har stået der i mere end 20 år - og lader sig vel ikke nedlægge af sådan en bette brise. Håbede jeg :-). Grantræet - det store - lå godtnok meget vandret....Og man har jo hørt skrækkelig historier om træer, der er rykket op med rode...

Så begyndte jeg at få de særeste billeder ind over nethinden...flyvende køer, drivhuse og havemøbler. 'Du har s'gu set for mange amerikanske film', tænkte jeg. Og så gik jeg i seng. Men sove kunne jeg ikke. Chili The Cat var svært nervøs og syntes, at det bedste at fordrive tiden med, var at sidde ude ved hoveddøren og hyle højt. Meget højt. Findus var fortrukket ovenpå - formentlig på grund af Chili's ulidelige 'stormadfærd'.

Nu er det dag. Og der er heldigvis ingen skader sket. Nå, ja havemøblerne er spredt over hele haven...men det er jo harmløst. Træerne står stadig. Og så er der de 6-7 krukker, som er sprængt i stumper og stykker. Men det skal stormen nu ikke have skylden for - det er frosten. Og undertegnede, som ikke fik taget sig sammen til at få dem ind i tide. Lidt træls, men så kan jeg vel lære det :-).

Så storm...JA. Men alt vel. Jeg er bare noget mat i betrækket. Sygdom i kroppen, manglende søvn...ja, det er der jo kun én løsning på...og den står inde i stuen. Sofaen. Som jeg også er ved at være godt træt af. Nu vil jeg ærlig talt gerne have min friskhed tilbage. Overvejede faktisk at stille mig ud i stormen i håb om, at den kunne blæse lidt luft i ballonen...men ved nærmere eftertanke blev det droppet igen :-).

Hav en fredelig dag derude.

 

Ud i verden

Vi måtte bare... Ud. Siden fredag har vi været pakket godt og grundigt ind i sne her i bunden af vores vej. Mere end 1 meter sne pryder nu hele matriklen - mere eller mindre. I formiddags sad vi så og kiggede på hinanden. Hm og bom bom. Michael havde sådan et fjernt blik - og et 'akut-behov' for en søm-ting til, når man betrækker stole. Jeg havde bare almindelig udlængsel. Vi behøvede jo ikke den søm-ting idag - sådan principielt set.

'Jeg trænger', sagde han bare. 'Til søm-tingen????'.....'næh - til at komme UD. NU'. Godt så. Et så dybfølt behov skal jo ikke siddes overhørigt - så vi bevægede os ud for ligesom at besigtige muligheder og øjeblikssituation. Sne all-over. Bilen blev gravet fri. Det gik sådan set ok - bortset fra fingrene, der var ved at ryge samme vej som sne og is. For dælen da, hvor er det koldt.

Så kom vi ud på - ja ikke vejen, men den cykelsti, som vi har tilladelse til at køre på. Det gik straks lidt mindre kækt. Igennem kom vi - og hujede over synet ved en sneryddet villavej - indtil vi opdagede, at den ryddede sne havde blokeret for videre færdsel for vores vedkommende. Udkørslen fra vores sti var blokeret af en snevold. Hurra.

Ud igen. Michael asede og masede - og vi kom ud. Og SÅ gik det dælme også ud over stepperne - ud i den nordjyske sne-ørken. Hold da helt op. Vi kom i byggemarkedet - og han fik sin søm-dims (ja, vi betalte da godtnok for den...). Vi kom også i genbrug - der var jo stort set ingen mennesker, mærkeligt nok :-).

Og jeg fik fat i en super-duper-über-fedeste jakke til Lukas. Den ligefrem emmer af kvalitet - og koster vel på den anden side af 1500 kr. - mærke og kvalitet taget i betragtning. Den gav jeg 60 kr. for - og jeg svæver stadig. Wow! Lukas så helt henført ud, da han fik den på :-)
Så er det altså noget ved, det genbrug. Ok - en lynlås skal laves, men det gider jeg godt at ofre på den jakke. Ellers ser den faktisk helt ny ud. 

Det er sjovt at komme ud i verden efter sådan nogle dages afsondring/afvænning. Man er sådan lidt 'doped' oveni hovedet. Der går lidt vat-fornemmelse i det hele. Men dog ikke mere end at vi også fik handlet fornuftigt ind. 2 meget meget farvestærke Primulaer kom med hjem - for NU trænger jeg da så meget til forår. Det rækker ikke helt, at kattene er forårs-kåde...

Nu vil jeg tage mig kærligt af mit Topstykke - det skal lige en tur i pres. Og hvis alt går vel, kan jeg vel fremvise herligheden i morgen....

Hav en dejlig aften derude.

Jamen hold nu op

Sne igen. Snestorm igen. Jamen JEG GIDER IKKE. Men det er der vist nogen, der er ret ligeglade med :-). Sneen er begyndt at falde - og det er også begyndt at blæse op. Hyggeligt er det jo - men nøj hvor jeg savner forår NU.

Ergo står den på indendørs aktiviteter idag. Ikke at det skorter på dem ligefrem - men måske der er udsigt til, at jeg ligefrem bliver færdig med det, jeg begyndte på igår. For der blev jeg jo afbrudt. Vi blev udsat for noget, der ligner sublim planlægning: 2 møder - lige med ½ time imellem. Ellers var der udsigt til det rene møde-maraton. Dét hverken orkede eller gad jeg - så vi splittede os op. Imponerende nok som nogle af de få. Til gengæld var vi leveringsdygtige i kage :-).

Det hele handlede om konfirmation - og det er jo godt nok. Men lige på samme dag...Michael tog 'skole-delen', mens jeg fik fornøjelsen af 'kirke-delen'. Tja. De serverede nogle gode sandwich.

Nå, men jeg tror da bare, jeg vil fortsætte, hvor jeg slap. Mens jeg lytter til den herligste musik...

At gå på vandet

Mens Sofie er festival-plaget og sidder i stuen, meget træt og meget hæs, med tæppe og tegnefilm - så tog vi andre på tur. Vi har gået på vandet. Ta daaa. Eller det frosne vand. Limfjorden helt præcist. Med sådan en isvinter måtte vi simpelthen prøve at gå over Limfjorden til den lille ø, Egholm, der ligger derude.

Ret grænseoverskridende for undertegnede - for én af de få ting, der virkelig kan skræmme mig, er is på vand - altså meget vand, ligesom i søer og fjorde og den slags. Jeg har altid været skræmt fra vid og sans over tanken om at falde igennem...

Men vi gjorde det - og jeg gjorde faktisk også en indsats for at gå igennem, da jeg lavede et glidende stunt der midt på Limfjorden. 3 fingre tog skade - men intet hul i isen :-)

Vejret var perfekt. Noget koldt - men sådan er det jo lige nu. Og det var faktisk ret fascinerende at vide, at vi gik ovenpå fjorden. Ikke en oplevelse, man kan få hver dag.

 

Vi kom da også helskindede tilbage igen - nå ja, Michael skulle selvfølgelig lige forsøge at tage livet af sin mor ved at ringe til hende og proklamere, at vi lige nu befandt os midt på Limfjorden. Godt jeg ikke fortalte om vores planer, da jeg talte med hende igår :-)

Hjemme igen stod den på fastelavnsboller og varm kakao. Noget, der er til at holde ud efter en god lang gåtur - for vi tog jo lige en gevaldig omvej hen til bilen...når vi nu var ude at gå alligevel...

Herlig tur, herlig søndag :-)

Vi prøvede...

...at komme op til huset idag. Altså det nye. Og endte med bare at køre forbi - helt håbløst er det at komme derind. Intet er ryddet på de veje deroppe, så vi kørte til Brønderslev for at hente ting og sager i byggemarkedet - og så tøffede vi hjem igen. Hm. Meget irriterende er det - men der er ikke så farligt meget at gøre ved det. Andet end at håbe, at det bliver mere farbart deroppe imorgen.

Selvom huset ligger midt i byen - lige ved siden af skolen, er der intet ryddet. De veje ligger meget langt ned på prioriteringslisten åbenbart. Børnene har stadig snefri - og det forstås, når man ser området omkring skolen. Det kræver en vis vilje at komme derind.

Så vi pakker videre herhjemme. Men jeg kan mærke, at jeg er ved at gå i tomgang. For nu er vi nået til de ting, som vi faktisk har brug for så længe, vi er her. Der er langt imellem det, der kan pakkes her og nu. Men pyt - vi har masser af tid og er foran vores egen planlægning, så der er ikke noget at hidse sig op over.

Flere gange idag har jeg lukket kattene ud - eller forsøgt på :-). De farer ikke ligefrem ud ad døren...Dalton vil overhovedet ikke udenfor - han nærmer sig ikke engang døren. Chili er lidt mere interesseret - og Findus troede lige, han kunne jagte en fugl - så sank han i til halsen, og har ikke været helt ude siden. Trappen er lige pludselig mere interessant at sidde på :-)

Maya er optimist, så hun har gravet en 'hule' til dem udenfor - men det er kun Chili, der har siddet der i et par minutter.

Det er mange år siden, jeg har set så meget sne på disse kanter. Det er helt vildt altså. Men...vi er dælme nået langt på den baggrund. Alt det, jeg skulle have gjort her i næste uge, er ovre - så vi tager det roligt. Og nyder dagene. Hvad andet er der også at gøre?

Dagen helt gode nyhed er, at Sofie har fået nye fritidsjob idag. Hun er netop blevet ringet op af chefen for Fakta i Aalborg - og skal nu arbejde der fremover. Det er noget nemmere i forhold til gymnasiet, end Luneborg Kro, hvor hun har arbejdet indtil nu. Den ligger nemlig rigtig langt ude på landet...Behøver jeg at sige, at tilfredsheden er til at tage og føle på :-))).

Hav en dejlig dag derude.

Og der kom sne...

Ork hvor kom der sne! Ja, vi er jo sådan set sneet inde. Alle er hjemme, for alt er lukket - og ingen busser eller andet kører. Sneen ligger højt både omkring huset - og generelt i byen. Det fyger stadig - og så er det hvinende koldt tilligemed. De vejrguder har en rigtig dårlig værkstedshumor. Det har de altså. De kunne godt have ventet med det her til efter januar.

Men så er det jo godt, at der er masser at lave her :-). Dagen igår udviklede sig lettere morsomt. Masser af timer gik med rengøring og nedpakning - først 6 timer i det ene hus, og så hjem og pakke i nogle timer i det andet hus. Sikke det går. Min mor inviterede på mad - og det siger man jo ikke nej tak til. Vejret var ikke lige så godt - og i radioen advarede de kraftigt mod al unødig udkørsel. Mad er absolut ikke unødig. Så vi kørte. 

Og nu holder bilen så der. For den hænger fast. Pænt står den på en p-plads - men den kan ikke komme derfra. Så vi gik hjem, mens vi frydede os over, at min mor trods alt bor indenfor bygrænsen. Udsigten til den gåtur vakte ikke begejstring - men vi bad ligesom selv om det, kan man sige. Og endte med faktisk at nyde turen hjem. Der er et eller andet over en gåtur i snestorm. Vinden bed i kinderne, og sneen faldt i mængder. Men sikke et landskab!

Vel hjemme igen blev der lavet skoldhed the i mængder, sofaen blev fundet - og da vi gik i seng, var det med en vished for, at alt formentlig ville være lukket til idag. For jeg skal da love for, at der dryssede sne ned. Og ganske rigtigt. Ingen af vores yderdøre lod sig umiddelbart åbne. Nede i haven kan man lige ane toppen af roserne - og min krukkesamling i gården er pist borte :-).

Godt så. Så kan man jo lade energien flyde herhjemme - så jeg pakker ned, vasker tøj og sån't. Og sikke det rykker. Hvis dette tempo fortsætter, er huset pakket ned i morgen :-).

Rent flytteteknisk ser det ikke så fikst ud. Vejen, det nye hus ligger på, er helt håbløs nu. Og resten af ugen er der meldinger om frost. Så sneen bliver formentlig liggende et stykke tid. Men vi må jo se tiden an. Indtil da kan jeg ikke lade være med at nyde dette. Og glæde mig over, at børnene endelig oplever det, vi andre husker fra vores barndom. Snefri og kæmpe snedriver. Gader, der ligger øde hen - og så den stilhed! Alt er tyst og stille. Det er altså lidt herligt.

Knapt så herligt. Formentlig ser vores bil også sådan ud...

Hav en dejlig dag derude :-)

Sne

Vågnede ved lyden af sne. Alt er tyst og stille. Og haven ligner nu alle de andre - dækket af et fint lag sne, er alle haver et skønt syn lige nu :-). Kattene er helt kåde. De flimrer rundt derude - og kan ikke rigtigt finde ud af, hvad det der hvide stads er for noget.

Jeg er blevet sat skakmat. I morgen skulle jeg være kørt til Viborg på det besøg, der blev udsat på grund af metalæsken (bilen). I aftes var der vildt påstyr - børnene opdagede, at det sneede - og var helt vilde. De så både snestorm og skolelukning for sig :-). Jeg derimod kunne mærke, at mit humør dykkede proportionalt med temperaturen udenfor. For jeg skulle jo ud at køre i det der. Ganske vist først i morgen - men det blev s'gu ved med at sne. Og det sner også nu.

Indrømmet: mig som normalvis ikke frygter ret meget, får kvalme af bare nervøsitet over det vejr. Snevejret er fint nok - men jeg er bare slet ikke glad for at skulle køre i det. Og da slet ikke en tur på 100 km. For jeg har aldrig kørt i snevejr og glatføre før. Trods 21 år med et kørekort, er det til dato lykkes mig at undgå det.

I dag da jeg kiggede ud - ja, jeg ved ikke, hvad jeg tænkte, for kvalmen overdøvede alt. Min mave roterede flere omgange - og jeg fik bare den der forbandede fornemmelse af at være igang med at udfordre skæbnen. Mit gamle piskesmæld kunne jeg pludselig mærke med intens styrke igen. Tænke tænke tænke.

Synes jo også det er lidt vagt. Men ok - jeg erkender blankt, at det fylder mig med frygt. Og det er måske ikke det mest heldige udgangspunkt for en 1. gangskørsel i dét vejr. Jeg er faktisk allermest nervøs for mig selv og min nervøsitet.

Så sidder vi der og drikker vores kaffe - Michael og jeg. Han har nu nok luret det blege, halvvisne udtryk i mit ansigt. For han begynder at tale om, at det 'vist bliver lidt af en udfordring for mig'. Ha ha - underdriv lige. Så kigger jeg på ham, og siger det, som jeg ellers havde vedtaget skulle blive på indersiden af pandelappen. 'Hvis jeg havde været mere krævende, ville jeg have bedt dig om at køre mig'....jeg kunne have bidt tungen af mig selv. Så vagt det er . 'Jamen jeg kører gerne' lyder det så. Kigger på ham, kigger ham dybt i øjnene - 'det gider du s'gu da ikke', siger jeg så. 'Jo jo', det gider han godt.

Jamen come on - det er ikke en tur til nabobyen ligefrem. Han insisterer og påpeger, at det altså ikke er Audi'en - denne her er noget mere, sådan levende i det - og jeg giver mig. Tør faktisk ikke andet, for at være helt ærlig. Så ånder han lettet op. For han var bekymret for bilen!!! Ja selvfølgelig også mig - men han var s'gu ikke meget for at se mig køre i den i det vejr. Som om!

Det er faktisk ret morsomt. Og selvfølgelig meget meget sødt gjort. Så nu kan jeg ånde lettet op. Skulle der så ske noget, kan jeg altid pege fingre og sige, at det var ham, der kørte...:-). Men der sker jo heller ingenting. Nu er jeg ligesom bare helgarderet :-)

Det betyder, at denne dag får en lidt anden klang. Lidt mere travl bliver den. For jeg SKAL til frisør - åh ja, jeg skal. Hun bliver min redning, den frisør. For jeg ligner noget, der er løgn. Eller mit hår gør. Og nu kan jeg ikke holde det ud mere - om det så betyder havregrød juleaften...I don't care...for jeg skal dælme klippes :-). (Og bare rolig - julemaden er sikret).

Jeg skal også lige have bagt nogle nye forsyninger af brød og boller - for alt er væk. Og så er der lige lidt småting, som skal ordnes indimellem. Nogle ansøgninger skal fyres af - statistikken skal jo holde, selvom alle ved, at ingen læser jobansøgninger nu. Hm - sikke dog et mageløst tidsspilde. Det bliver de der b-ansøgninger, der ryger af sted...giver s'gu da ikke lægge mig i selen, når jeg nu ved, at ingen andre heller ikke gør det.

Nå, men det kunne da være, at man skulle lette sit legeme og få nogle ting gjort :-). Hav en dejlig dag derude.

(Jeg ved ikke lige, hvad der skete med lyset her - men udenfor er det altså hvidt og ikke blåt.)

Lørdag i oktober

Sidder her og kæmper for at få varmen igen. Efter mere end 2 timer til fodboldkamp, skal jeg da lige love for, at man kan blive nedkølet :-). Det er i sandhed blevet efterår denne lørdag. Regn, blæst - og hundekoldt. Og jeg krøb til korset...

Dette var dagen, hvor jeg ikke nøjedes med at falde i staver over de uldne strømper...de kom på, inden vi drog til fodboldkamp. Og godt for dét, for ellers havde jeg da været halvdød af frost nu :-). Og sikke en kamp, det var - Lukas scorede sit første mål, så vi fløj hjem :-)))).  Det varmede i hele kroppen - og fjernede i nogle minutter den bundfrosne følelse i kroppen. Nøj, hvor var det godt!

Bagefter købte han en sodavand - og vandt en drikkedunk. Så fluks vi kom hjem, blev han sat til at udfylde en lotto-kupon! Det er dælme med at holde sig til, når heldet i den grad forfølger ham idag :-)). 

Resten af denne dag...? Ja, gåturen er aflyst. Orker slet ikke at komme ud i det vejr én gang til. Det er jeg alt for forfrossen til. Næh, jeg tror sørme, jeg vil finde sækken med huer og vanter - og så min egen vinterjakke. Kan mærke, at vejret peger i retning af noget med pels i. 

Ellers tror jeg, den står på efterårshygge med en god bog og noget strik - under et tæppe og med rige mængder af varme drikke :-). Maya har også sørget for, at efteråret er kommet indendørs. Hun har lavet en fin fin efterårsdekoration, som nu står og pynter her i køkkenet.

Måske man skulle sætte sig ind og fundere videre over, hvorfor der er så mange, der lider af den vildfarelse, at DK udelukkende består af lykkelige individer.
'Verdens lykkeligste folk'.....gad vide, hvorfor det klinger så hult?

Personlig må jeg sige, at min dag idag er ganske lykkelig. Sådan en dekoration og sønnemands mål giver godt på dén konto.
Men at det skulle være en generel og udpræget følelse blandt den danske befolkning, har jeg altså lidt svært ved at forstå, når man samtidig ser så mange utilpassede unge mennesker, hører om kedelige drukrekorder og høje selvmordstal.
For slet ikke at nævne alle de forfærdelig ensomme og glemte mennesker, som sidder rundt omkring. Folk, der kan ligge døde i dagevis, fordi ingen har opdaget det. Den ligegyldighed og berøringsangst, som vi udviser i forhold til vores medmennesker....
Tja...hvis dét er definitionen på et lykkeligt land - så er jeg s'gu glad for, at jeg ikke bor i et ulykkeligt et af slagsen.

Duften af forfald

Man kan næsten dufte, at årstiden nu er en anden. Vejret er jo pragtfuldt idag. Høj sol og blå himmel - og den der umiskendelige duft af efterår. Jeg kan godt lide forfaldet. Det er fascinerende at være vidne til, at haven lukker og slukker for i år.

Tegnene er overalt, hvor man kigger hen. Og i dag kom det helt store tegn - Svalerne holder samling. Nu går turen snart mod syd - og dét er da helt utroligt at tænke på. At sådan en lille fugl kan flyve så langt, blot for at residere dér for en tid og så vende tilbage. Mange går desværre tabt under den lange tur, men nogle vender tilbage igen.

Efter gårsdagen ugidelighed kunne jeg godt mærke, at jeg trængte til at lave noget fysisk. Så det blev haven, der 'vandt' - en ret billig sejr, for vejret er jo lige til den slags idag :-). Der ligger flere blade på græsset, end for 14 dage siden. Om et øjeblik er bedet under Birketræerne helt dækket af blade - naturlig kompost. Jeg fjerner aldrig de blade. Dels bliver de mere sarte vækster beskyttet, dels bliver jorden meget bedre. Og det ses på planterne dernede :-)

Kattene bliver vældig sociale, når jeg arbejder i haven. De vimser rundt og er lige pludselig voldsomt kælne. Idag opstod der dog noget uenighed - ihvertfald da jeg fandt trillebøren...

Findus mente absolut, at trillebøren kom frem til ære for ham :-). Hm - godt så. Dét var vi ikke helt enige om. Han forsvandt dog igen, da en fremmed kat gæstede haven....

En lille klynge af standhaftige Morgenfruer...endnu en yndlingsplante. Og gerne i rigelige mængder :-)

Nu er arbejdet dog ovre for idag. Aftenen byder på spisning ude - og dét er jo altid en dejlig ting. At der så følger fodbold med i pakken, kan jeg leve med. Der findes heldigvis midler mod den slags - strik :-) Så nu vil jeg ind og pakke en solid taske med lidt af hvert...

 Hav en dejlig onsdag.