Ja, måske er vi ligefrem sneet inde...Der er ihvertfald kommet meget sne! En hel del mere end de lovede 5 cm - men der var selvfølgelig heller ingen, der sagde noget om, hvor mange gange der skulle komme 5 cm. Og...det sner s'gu stadig.
Det tegner ikke godt for afhentning af juletræ og deltagelse julekoncert senere idag. Men så kan én jo fryde sig over, at samtlige julegaver blev hjembragt i går. Man kommer dælme langt med en minutiøst detaljeret indkøbslsite :-). Ikke så mange dikkedarer på den front. Vi kom, vi købte - og vi kørte hjem igen. Selv kø-mareridt blev vi skånet for - men man er vel også en smule smart, når man helt bevidst går langt udenom de mest 'hotte' steder. 3 timer - og så var den ged s'gu barberet.
Stadig kan jeg ikke påstå, at jeg er angrebet af den store julestemning. Det ville faktisk være synd at sige. Men selvfølgelig: den kan nå at komme endnu. Måske der er håb, når juleferien starter på onsdag. Men lidt fladt føles det nu alligevel. Måske er energien brugt op. Måske har økonomi-tanker fyldt for meget. Måske er jeg bare blevet træt af, at julen er blevet til sådan en hysterisk størrelse. Jeg ved det ikke - kun ved jeg, at jeg egentlig dybest set sagtens kunne nøjes med at holde min juleferie.
Jeg kan geare mig op til alverdens ting - blot ikke julen i år. Vi får helt sikkert en dejlig juleaften - ganske som vi plejer. Lidt underligt - for sådan en som mig, der kan gå helt amok over nisser og andet sjov op til jul. Mig som i december måned ikke kan komme hjem fra byen uden en ny nisse. I år er der bare ikke råd til den slags 'gå-amok' byture. Og det er nu ikke fordi, jeg er gået vildt og blodigt til værks de andre år - men i år er der bare overhovedet ikke råd til at slå ud med så meget som en lillefinger. 'Argh', tænker jeg - ' det er s'gu da bare ting'. Men alligevel betyder det altså et eller andet.
Alligevel er der en del af mig, der savner bare én lillebitte gang at kunne lukke øjnene og bare købe den der trøje, Maya savlede over. Tænk at kunne sige 'så tag den' - bare én gang. Eller den der nisse, som ville pynte i samlingen - eller ja, bare gøre et eller andet. Men det gør jeg ikke. For jeg ved jo, at det ville være at skyde mig selv i foden.
Men for fand... hvor jeg forbandede tingenes tilstand i nogle øjeblikke under byturen til Aalborg i går. At være pisket til at holde sig strikt til en liste...intet 'unødigt', ingen impulser, der får lov til at blafre - ingenting. Bare gå der og holde vejret af frygt for, at et ekstra åndedrag koster penge.
'Åh, det er bare ting'. 'Det betyder ikke noget'. Jo, dælme det betyder noget. I et kort øjeblik betyder det alverdens ting. Det gør mig u-glad. For jeg hader, når det bliver så anstrengt som det har været de sidste par måneder. Jeg hader, at jeg ikke kan trække vejret frit. Jeg hader at være i en situation, hvor alt skal overvejes 100 gange, og hvor det umiddelbare bliver afskaffet.
Ikke fordi jeg vil ud og gå fuldstændig amok - jeg har aldrig brugt vildt mange penge, og kommer heller ikke til det. Men jeg gad s'gu godt at der var lidt mere elastilk lige nu. Også selvom jeg ved, at netop det, at jeg aldrig har brugt mange penge, er medvirkende årsag til, at vi klarer os igennem med skindet på næsen. Det trøster bare ikke særlig meget lige nu.
Men hvad - 'det er bare en periode', tænker jeg så. Bare rigtig forbandet at den 'periode' liiiige falder sammen med julemåneden.
Well. Videre i teksten. Det nytter alligevel ikke det vilde at hidse sig op over, for det bliver ikke anderledes lige nu. Til gengæld sætter jeg min lid til 2011 - for NU må det s'gu da vende. 3 år på denne her galaj - og min humor er ved at være brugt op. Eller det er sådan set forkert - min sorte humor lever i bedste velgående. Men jeg synes ikke, det er sjovt længere. Og én ting er ihvertfald helt sikker: når jeg igen får en rigtig menneske-løn, bliver det mine børn, der mærker det først.
Så skal Maya have sin trøje - eller noget andet. Og de to andre skal også. Dælme! For det er da den største smerte...ikke at kunne gøre nogetsomhelst for sine børn, andet end det, der er pine-død-nødvendigt. Også selvom de samme børn tager det i stiv arm. Ja, så kan selv det, at de tager det i stiv arm fremkalde smerte.
Fordi at det ikke burde være sådan. Et eller andet sted ville det næsten være bedre, hvis de var knap så forstående. Men de er loyale og støttende - og det er smukt og fint. Og en stor gave. Mit største juleønske er blot, at jeg gerne vil kunne belønne dem - på et eller andet tidspunkt. Ja, allerhelst lige om lidt.
Nå - men nok om det. Jeg har sandelig fået mit sjal færdigt. Hurra for det. Og en trøje og en hue. Så nu er der 2 trøjer klar til montering. Huen er 'ude af huset', men sjalet er her - og så kan det jo passende foreviges :-)
Fakta:
- Garn: 'Atacama' fra Araucania, 200 gram i farve 503
- Pinde: Nr. 4½
- Opskrift: 'La la's simple shawl' (Ravelry link). En 'gammel kending', for det er nr. 2 jeg har lavet :-).
- Ændringer: nada
- Mål: Det måler 180 cm. i bredden.
- Hot/not: Særdeles hot - både bogstaveligt og i overført betydning. Jeg er svært tilfreds med det sjal :-).
Det er sådan en herlig ting, det sjal. Nu har jeg jo en lille forkærlighed for alpakka-garn - og dette er ingen undtagelse. Jeg elsker 'Atacama' - og Araucania-garn i det hele taget. Det er så bløøøødt og dejligt at have på. Så det vil jeg lune mig med i denne kolde tid :-)
Måske jeg skulle gå i gang med at montere mine to færdige trøjer. Og bare holde hviledagen i hævd. Et eller andet sted er det så fantastisk at kunne betragte den hvide verden lige uden for vinduet - vel vidende at jeg ikke behøver at gå ud i den. Ikke før i morgen, ihvertfald :-)
