Så sidder man her på sådan en fantastisk solrig og frostklar lørdag. Årets sidste dag. Slutningen på dette helt igennem forunderlige år er nær.
Det har været et år, som i sandhed har budt på lidt af hvert. Til tider belastende - men også berigende på mange måder.
Mit job er slut. Jeg havde sidste dag i går. Ikke en trist dag - trods en vis bekymring for, hvordan det lige ville gå. For jeg har været glad for at være der. Det er det bedste sted, jeg til dato har arbejdet - og jeg har lært så utrolig meget. Både om mig selv - men også om så meget andet. Det er så oplivende at befinde sig et sted, hvor der er højt til loftet, og hvor det at rumme folk er en selvfølge.
Men jeg kan gå derfra med et glad smil. Der er 'ryddet op'. Mod slutningen gik det op for mig, at der er sket noget i forbindelse med min 'parkering' af den lille sag omkring 'det forsvundne job'. Det gik op for mig, at jeg har fået overvældende meget respekt ud af den sag. Lidt pudsigt - fordi sådan noget almindeligvis føder en vis konsekvens-frygt.
Nu er det ikke fordi, jeg lader mig styre af frygten for konsekvenser - men det gjorde jeg engang. Derfor dukker tankerne også op. Ikke vilde og voldsomme - men alligevel et 'hvad nu hvis...'. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft skrupler omkring, hvad jeg har gjort eller sagt - tværtimod. Omvendt har jeg da også tænkt, at det kunne få en vis betydning.
Og det har det også fået - har jeg nu erfaret. Men på positiv-siden. Jeg har udelukkende oplevet positive ting i kølvandet på den lille episode. Og det er jo tankevækkende. Og et såre godt bevis på, at det ikke kan betale sig at holde ting tilbage.
Det har bekræftet mig i, at jeg er på rette vej. Og derfor er jeg fuld at fortrøstning. Ingen bekymring, ingen frygt, ingen følelse af håbløshed. Det hører altsammen til i en gammel historie, som for længst er slut. Jeg har været - og er - igang med at 'skrive' en ny historie - derfor kan jeg heller ikke bruge gamle negative erfaringer til en bønne. For alt er anderledes. Derfor vil denne historie også udvikle sig anderledes.
Og det er i bund og grund essensen af mit 2011. At jeg har gang i en ny historie. Og at de oplevelser jeg har haft, på alle måder har manifesteret, at det er en ny historie. Det har været undervejs i flere år - men nu kan jeg konstatere, at visse ting er så godt parkerede, at det i sandhed er en ny tid. Og at jeg i sandhed har flyttet mig et andet sted hen. Det har ikke været hverken nemt eller sjovt hele vejen igennem - men det har været uundgåeligt.
Det er ikke altid nemt at skelne mellem brugelige og ubrugelig ting. Ej heller har det været nemt at gennemskue, om jeg har været påvirket af gamle erfaringer eller nye oplevelser. Det har krævet beslutninger, skelneevne og fokus.
Evnen til at beslutte sig for en given ting, skærpe sin skelneevne og holde fokus er jo i grunden nogle ganske udmærkede egenskaber at få i udvikling. Men alt andet lige er det en del sjovere, når tingene begynder at manifestere sig positivt - når man kan mærke, at arbejdet bærer frugt. For man kan godt have en fornemmelse af retning og mål - men det vil i begyndelsen være på et abstrakt plan.
Noget der er udsprunget af irritation eller en erkendelse af, at noget skal forandres. Man ved, hvad man ikke vil - men mangler måske en mere konkret idé om, hvad man så vil i stedet for. Og især mangler man en konkret idé om, hvordan man i givet fald når derhen. For mange af de redskaber, man ligger inde med, virker ikke. Eller er ikke effektive nok.
Indtil det en dag går op for en - mig - at det handler om at omskrive historien. Og at al 'magt' ligger hos mig selv. Jeg bestemmer både begyndelse, slutning, tegnsætning og alt andet - for nu at blive i billedet. Det er en forrygende oplevelse.
Det er en dejlig følelse at starte 2012 på. Jeg glæder mig til at gribe et nyt år. For første gang i noget, der føles som umindelige tider, er det med en total god fornemmelse i kroppen. Jeg aner ikke, hvad den kommer af - den er der bare og har været der i lang tid nu. Men den hedder glæde. Og den er fuldstændig upåvirkelig af ydre omstændigheder. Den er der bare. Ganske umærkeligt og stille og roligt er den blevet en grundfølelse.
TIlbage er blot at ønske alle Jer, der har gidet at kigge forbi, et forrygende, fantastisk og forunderligt nytår. Vi 'ses' i 2012 :-).
