Gittemay's Blog

Idiot eller bare stædig?

Måske endda viljefast...Under alle omstændigheder er jeg gået i gang med tæppe no. 3.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om mig selv - kun ved jeg, at jeg dælme vil have det tæppe. Det tog lidt tid at komme mig ovenpå gårsdagens katastrofe. Aldrig tidligere har jeg lavet noget, der bare tilnærmelsesvis ligner. Måske har det også noget med størrelsen at gøre. Det har det vel nok.

Ihvertfald havde jeg ondt af mig selv - dét havde jeg. Og der gik en del tid med bare at sidde og stirre tomt ud i luften :-). Sidst på eftermiddagen fandt jeg så mig selv i gang med at bestille en ny stak garn på nettet. For dælme om jeg vil lade mig nøje med en så skaldet og sølle udgave af det tæppe.

Familien var vældig søde. Michael mente, at det kunne betragtes som kunst - ihvertfald kunne det fint komme ind under kategorien 'unika' - ja, altså nogle af felterne så godt nok lidt sære ud - men det var jo bare en ekstra detalje. Som om. Maya mente slet ikke, det ville kunne ses i 'kampens hede'. Som om.

For mig var det så det. Jeg vil ikke engang overveje at beholde det. Der er jo ligesom ingen grund til at vade mere rundt i den suppe. Og ligefrem udstille katastrofer - aldrig i livet :-).

Det er bare en ommer - og jeg er startet. Hvad skulle man også ellers lave på sådan en hylende kold lørdag?

Selv 'Kongen' - aka FIndus - er vendt hjem. Han plejer nærmest at bo udenfor - og går gerne til angreb på både sofa og strikkekurve, hvis vi ikkel lige fatter, når han vil ud. Nu glor han bare nedladende på os, når vi åbner vinduet og signalerer 'ud?'. Han ligger i sin gamle stol og feder den - både dag og nat :-).

De andre to skal heller ikke nyde noget. Det bliver lige til 5 minutter hist og pist - og eller har Chili The Cat fundet sit gamle yndlingssted. Hun har ikke helt fattet, at det er længe siden, hun var killing :-)

Så der ligger hun. Øverst på reolen i en krukke, hun må skrue sig ned i. Behageligt kan det ikke være - men lidt stædig er man vel altid :-)

Hav en dejlig lørdag derude.

 

 

Mærkeligt

Her hos os foregår et underligt, ja næsten uhyggeligt, fænomen: Ting bliver væk. Pist borte. Og det værste er, at min ting-finder-evne er oppe mod stærke kræfter her. For evnen rækker simpelthen slet ikke.

Det kører ligesom i temaer. Først var det bukser, der forsvandt. Fluf ud i det blå. Så var det sko. Dybt dybt underligt. Lige for tiden er det nøgler. Først den ene, så den anden og nu den tredie. Og ingen ved noget. Ingen har hverken set eller gjort noget. Ergo må jeg konkludere, at vi huser et væsen, som ernærer sig af ting. Hm. Sagt mellem os: det er dælen dytme irriterende! Og mærkeligt...alligevel.

Nogengange må det væsen slå en gevaldig bøvs, for lige pludselig dukker tingene op de særeste steder. Slet ikke steder, hvor de hører til - eller hvor nogen på nogen måde har lagt dem. De er der bare lige pludselig. Så nu venter jeg på, at de der nøgler dukker op...en dag.

Ellers sker der ikke noget videre overnaturligt her. Alt kører på sin egen lidt skæve måde. Og det er fint nok. TIden forsvinder bare. Tror faktisk at væsenet også spiser tiden...måske. Under alle omstændigheder er det lidt svært at følge med. Det er sådan lidt á la: jeg vågner mandag morgen...og pludselig er det fredag. Godtnok sådan set - men det går s'gu på samme facon i weekenden :-). Inden man ser sig om, er det jo jul!!!

Nu er vi så, ifølge kalenderen, landet i oktober. Ak og ve, for mentalt er jeg sådan set kun kommet til midt august. Det var nærmest sommerferie for et øjeblik siden. Det er lidt mærkeligt.

Men et enkelt kig på farverne derude - så ved jeg jo godt, hvad klokken er slået. Røde, gyldne og glødende farver...skønne skønne farver. Og hvis jeg lige abstraherer fra, at det er mørkt om morgenen - og at min krop reagerer som om, det er nat, når det er mørkt - så er det jo i grunden en fantastisk årstid. Jeg elsker blå himmel og kølighed i ansigtet. Jeg elsker duftene. Og særligt elsker jeg farverne.

Derfor var nydelsen også i særklasse, da jeg futtede rundt i haven i den forgangne weekend. Masser af farver - og masser at gøre. Og vi nåede ovenikøbet det meste :-).

Nu har jeg jo fået selskab, når jeg arbejder i haven. Verdens farligste løve følger nøje min gøren og laden - og det kommer der en del morskab ud af. Eller ikke. Ikke så fikst at lægge løg i krukker, når 'nogen' tror, at de skal graves op igen. Derfor kan man nu se nogle højst besynderlige anordninger udenfor: krukker med et låg af hønsetråd. Smart!

Han er vokset en del, er aktiv som bare pokker og æder så det står efter ham :-). De 'store' synes, han er en pestilens. Et utåleligt onde, som vi tåbelige to-benede har belemret dem med.

Findus bor i drivhuset - bortset fra når det regner, eller når man trænger til at ligge og fede den på en ordentlig seng med puder og dyner og sager...så kan man finde ham dybt bevidstløs på Sofies seng. Chili The Cat har vist helt nye sider af sig selv - hun kan faktisk godt lange en proper pote ud...tit. Og hun har fundet helt nye tonearter og -højder frem. Jo vi har det sjovt, har vi!

Ja, ok, undertegnede kan nu også blive lidt træt i betrækket af det vilddyr. Som nu her forleden morgen. Tidligt...som i kl. 6.30. At fodre kattene. At undre sig over 'løvens' fravær. At høre underlige lyde ude fra gangen, hvor jeg ikke havde tændt lyset. At fornemme, hvordan han legede med noget. Det noget var loddent. Som i død mus. At tage død mus med højre hånds pege- og tommelfinger og gå ud på trappen for at kaste død mus ad h....til. For derefter at høre dør sig klik...som i døren-smækkede-i.

Da blev jeg godtnok lidt træt af livet et øjeblik.

At finde et åbent vindue. At håbe på, at der var et åbent vindue. Det var der...heldigvis. Og derfor kunne man se en skikkelse (selvfølgelig lige den dag i hvide bukser) kæmpe sig ind ad det vindue, mens hun bandede kattene hen, hvor pebret gror. For Futtie havde jo ligesom ikke selv fanget den mus. Næh, det havde Findus jo...og givet den til Futtie, så Futtie kan lære 'muse-kast-kunsten' (og de store få mad-ro). Hm. Så bliver jeg lidt træt af mine katte...alligevel :-)

Hav en dejlig tirsdag derude.

 

Nogengange...

tager jeg mig bare til hovedet og tæller til 10...eller snarere 100. Som regel handler det enten om folks (tilsyneladende) hjælpeløshed eller folks manglende lyst til at tage ansvar. 2 størrelser som jeg har decideret svært ved at håndtere. Jeg kan simpelthen næsten ikke have med det at gøre. Så er det sagt.

Som nu eksempelvis i mandags, hvor der var forældremøde i Mayas klasse. 9. klasserne skal til Berlin på mandag. Ret så fedt, synes jeg. Hold da op...vi andre blev spist af med en tur til Fårevejle. Ikke ét ondt ord om Fårevejle og vikingeskibe...men det virker ligesom lidt tamt sammenlignet med Berlin.

Godt så. De skal til Berlin. Og vi taler altså om unge mennesker på 15-16 år, skal lige bemærkes. Først kom der forslag om loft over lommepenge. Kors altså! Det må de individuelle familier s'gu da selv bøvle med, tænkte jeg.

De unge mennesker får udleveret 500 kr. til mad (frokost + aftensmad) i 5 dage. Det var så også et problem. For tænk nu, hvis de blev omsat til slik og t-shirts på 1. dag - 'om de ikke kunne få udleveret 100 kr. hver dag?'

Altså der var forældre, som seriøst mente, at lærerne skulle stå og dele 40 X 100 kr. ud hver dag. Det synes jeg måske nok er lige lovlig meget forlangt af lærerne. Det er jo ikke ligefrem børnehavebørn, der skal afsted - og skulle nogle så formøble hele madbudgettet på 1. dag...ja, så kan de jo lære det. Lidt ansvarlighed må man altså gerne forvente af en stor teenager...tænkte jeg.

I det hele taget tænkte jeg ret meget under det møde. Sådan for mig selv. Om teenagere og ansvar - og forældre som pyldrer alt for meget til min smag. Og som har alt for høje forventninger til, hvad en lærer skal og kan. Et eller andet sted er det måske ikke så underligt med den manglende ansvarlighed fra nogle unges side.

I øvrigt var det også træls, at de 'skulle så meget' - mente nogle af disse her teenagere. Ok - man tror altså, det er en forlængelse af sommerferien, som bedst bruges til shopping og indkøb af billig slik og sodavand. Ikke en krone koster det - udover lommepenge - og så bliver man knotten, fordi der stilles nogle krav! Hold da op. Det er næsten for meget af det gode. Fårevejle...ja, jeg nævner det bare lige igen.

Jeg er ikke så bekymret, at det gør noget. Måske mangler jeg et gen - men det kan altså ikke hidse mig op, at Maya skal 5 dage til Berlin. Der venter jo de herligste oplevelser ret forude. Hun tager det fra oven og ned. 'Berlin kan ikke være værre end Cairo - og der blev jeg ikke væk', var kommentaren, da jeg spurgte, om hun havde fod på det. Og det var lige det, jeg gerne ville høre. Så jeg er helt rolig.

Ellers er det jo det rene vilde vesten herhjemme. Den nye kat...Futtie...har da så meget energi, at jeg har ham mistænkt for at have både DAMP og ADHD. Mindst. Muligvis tager han også stoffer .-). Jeg kan godt forstå, at han dratter omkuld og nærmest er bevidstløs i flere timer indimellem.

Men sød er han...meget meget sød. Og vildt kælen. OG renlig, ikke at forglemme.

Her til slut vil jeg lige fremvise et mirakel. Ja, det er det i min verden - for det er aldrig tidligere lykkes mig at få en Hortensia til at overleve, endsige blomstre. Men det er der rådet bod på nu:

Hver dag er jeg lige omkring for at beundre miraklet. Og fatte at det er sandt :-). Jeg er forlængst blevet enig med mig selv om, at det er jorden - for oprindelig blev den sat der med besked på at blomstre i år eller dø. Den valgte det første - og det beklager jeg ikke :-)

Hav en dejlig onsdag derude.

Ny beboer

Så har vi fået en ny beboer. Igen, kunne man vel sige :-). Denne gang er det en firbenet med pels...

Hvem kan stå for sådan en størrelse??? Ingen her på matriklen - han har charmeret os allesammen rub og stub.

De 'store' katte holder ham på behørig afstand - dels skal han ikke tro, at han er noget...og dels kan man jo i grunden ikke vide, om der nu vil være mad nok - ergo må han betragtes som en trussel, som bedst mødes i fælles front :-) Hm...kattelogik for viderekomne...han er jo ikke verdens største trussel ligefrem (selvom han selv synes, han er vældig farlig :-))).

Han er svær at løsrive sig fra - men ikke desto mindre skal jeg dog en tur udenfor. Vejret ligner havevejr, så det er med at gribe chancen. Der er en del opgaver, som ligger og venter derude. Jeg skal både sætte løg, så og gøre ved.

I går var vi på Haveselskabets plantemarked i Hals. Det var ikke ligefrem en stor oplevelse - der var bemærkelsesværdigt få boder, så det var absolut til at overskue. Ikke at jeg havde planer om det vilde - men lidt blev der da hjembragt. Blandt andet havens første liljer.

Det køb er jeg yderst tilfreds med. Ellers må jeg sige, at markedet var en jævnt skuffende oplevelse...men omvendt var dét ok, for så slap jeg for at slæbe alverdens ting med hjem  - og dermed arbejdet med at plante og gøre ved :-).

Hav en dejlig søndag derude.

Øv bøv :-)

Vi er jo nogle, der er hurtige - og som har lært at genkende visse kattelyde. Som nu eksempelvis lyden af kat-der-har-fanget-noget-som-skal-fremvises.

Uanset hvor dygtig hun selv mener, hun er (og hun er faktisk dygtig, for hendes motorik rækker dårligt nok til at hoppe op på et bord) - så er jeg svært tilfreds med, at der er en terrassedør imellem os. Vi bliver aldrig enige på det punkt. Døde fugle skal være udenfor - og ikke rejse rundt på turné i hele huset for at alle kan se fangsten.

Hold da op, hvor blev hun sur :-)

Men det kan én altså ikke rigtig tage sig af. Jeg føler mig lidt flad. Efter at have leget chauffør op til flere gange idag, synes jeg ikke rigtig, jeg gider mere nu. En skulle til karneval - i et kostume, der viste sig at være særdeles velvalgt. Sofie og Co. skal være havfruer. S'gu svært at lade være med at smile lidt af det (vejret taget i betragtning)...selvfølgelig diskret, for man var da nok lige lidt knotten over vejret. Kom til at foreslå, at de tog et billede - så de i det mindste kunne se, hvordan de havde set ud. Det faldt ikke i så god jord :-).

Maya skulle til fest - langt pokker i vold. Sådan et sted, hvor der formentlig kun kører busser hver 3. time eller noget. Gad egentlig nok vide, hvordan hun har mødt nogen, der bor SÅ langt ude...Ihvertfald skulle hun køres, en veninde skulle også med - og så kørte jeg selvfølgelig forkert - så vi fik da studeret lokaliteterne. Og blev enige om, at vi i grunden slet ikke bor så langt ude, som visse teenagere mener.

Nu er vaskemaskinen sat igang - og så tror jeg egentlig bare, at jeg vil flade lidt ud. Jeg har en hovedpine, som minder om en 'from Hell to You'... Sådan en af dem, hvor bøtten med panodiler kan tømmes ganske uden effekt...lige bortset fra alle de organer, der formentlig ville sætte ud.

Så jeg skruer lige ned for tempoet og forsøger at holde kroppen i lodret positur. Det gør heller ikke så meget med lidt ro, tænker jeg. Det har været en lidt hård uge på jobbet. Jeg har sagt 'ja tak' til nogle flere 'udfordrende' borgere...og det har jeg så fået. Hold da helt op. Men det tæller altsammen, jeg har selv valgt det - og så er det vel bare ud over stepperne. Tænker jeg. Det er lidt krævende lige nu - men så er det jo så fint, at der er noget, der hedder weekender. Hovedsagen er trodsalt, at det er sjovt og motiverende.

Selv Findus har fattet dagens 'tema'...

...så jeg følger da bare trop :-)

Hav en dejlig lørdag derude.

Camomille

Slut prut finale. 'Camomille' er færdig. Det skal jo aldrig vare at tørre sådan en letvægter-sag som det sjal er. Og jeg er tilfreds - i middelsvær grad :-).

Fakta:

• Garn: 'Spinny Tweed', farve 10 + 'Alpaca 2', farve 20 fra Marianne Isager. Ca. 100 gram af hver (meget cirka - tror slet ikke, det er i nærheden af 100 gram).
• Pinde: Nr. 3½ + 4
• Opskrift: 'Camomille' fra Helga Isagers 'Amimono knit collection 2010' 
• Ændringer: Jeg brugte tykkere pinde, end opskriften foreskrev. Og begge tråde er strikket med 1 enkelt tråd.
• Hot/not: Mega-hot - det næste er allerede i tankerne :-)

Så det var det. Første dag efter ferien er også veloverstået. Og om lidt er mit hår også et overstået kapitel - ihvertfald forsåvidt angår min meget fraværende frisure. Der skal sættes skik på sagerne - så jeg igen tør kigge mig selv i spejlet uden fare for at falde besvimet omkuld.

Alt i alt en ganske fin dag. Det synes ham her også...

Det er sandelig blevet forår! Og dermed også årstiden for diverse fangster og 'gaver'...i første runde har han da fordelt sol og vind lige: jeg fik en hovedløs fuglekrop - Sofie fik hovedet!!! Og katten...ja han røg s'gu UD.

Ud af takt

Min krop er hoppet ud af takt. Den vil ikke, som jeg vil. Jeg vil være frisk, fiks og frejdig. Den gider ikke. Så jeg har kastet håndklædet i ringen - og giver kroppen det, den vil have: ro.

Hovedet er betændt - både bi-, pande- og kæbehuler driller fælt. Og jeg er nu nået et stadie, hvor hovedpinen ikke lader sig imponere af 6 panodiler. Så dem gider jeg ikke at spise flere af. I stedet bruger jeg min gammelkendte kur (har døjet med bihulerne siden mit 18. år, så jeg kender ligesom rumlen)...masser af varme drikke, varme bade, varme tæpper - ja, i det hele taget bare varme. Og ro.

Det passer mig ikke. Men hvornår passer det lige nogen at være syg. Jeg mener: det er jo ikke noget, man kalkulerer med i kalenderen - ergo er man altid syg på de forkerte tidspunkter.

Men forkerte eller ej - det er altid klogest at lytte til sin krop. For uanset hvordan man betragter tingene, så er det en advarsel om, at der er fyldt op. Min krop og jeg er så bare ikke altid enige om, hvornår nok er nok :-). Bevares, der er da knald på. Både på den ene og den anden led. Der sker rigtig meget.

Og det er slet ikke slut endnu. Ergo kan jeg også godt se en pointe i, at sygdom finder vej. Forandring er en omfattende proces, som altid har to ansigter - et ydre og et indre. Og lige nu er der ret meget fokus på den indre del af herlighederne.

Jeg falder over rester af adfærd, som jeg troede var slut, men som lige skal have det sidste spark ud. Tanker dukker op ud af det blå. Tanker, som jeg ikke aner, hvor kommer fra - men som kræver at blive taget alvorlige. Som nu denne her:

'Hændelser er manifesterede tankeformer'

Jeg aner s'gu ikke, hvor den lige kom fra, da den dukkede op i mit hoved en morgen i bussen på vej til job. Men jeg har funderet over den lige siden. Og det er ligesom mit liv i en nøddeskal for øjeblikket.

Der er øjeblikke, hvor jeg ligesom oplever mig selv både udefra og indefra. Ret finurligt - men særdeles muntert også. Og lærerigt. Det er da forunderligt at kunne betragte sig selv fra begge sider på én gang, ligesom. For der er da ting og sager, der går op for én. Jeg ser sammenhængen i tingene på en helt anden måde, når jeg er i den tilstand.

Well, nok om det. Nu står den på selvpleje. Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der har brug for det. Chili The Cat har også besluttet, at det er sådan en dag. Igen - og som sædvanlig med hende - er vi ikke udelt enige om metoderne. Jeg mente, at jeg havde fået en ny brødkurv - Chili tror og mener, at den er tænkt som seng til hende :-)

Hav en dejlig dag derude :-)

Savn

Dalton er borte. Det har han været i 4 dage nu, og vi er ved at erkende, at vi formentlig har mistet en kat.

Vi har ledt huller i luften efter ham. Kaldt, lyttet, gået ture for at kigge - alt sammen forgæves, for han er som sunket i jorden. 4 dage er måske ikke så lang tid - men lang tid for Dalton, som aldrig har været væk i mere end ½ dag.

Tristheden breder sig. Ingen tror rigtigt mere på, at vi ser ham igen. Ja, jeg håber stadig - men kan mærke at håbet lige så stille bliver mindre og mindre. Det er så trist. Han er den ene af de to killinger, vi beholdte fra vores tilløberkat i 2006 - så vi har bogstavelig talt fulgt ham fra dag 1.

De andre to katte leder. De er rastløse og søgende. Især Findus - men han har jo heller aldrig prøvet at undvære Dalton, for de er født og opvokset sammen.

Lige nu krydser vi fingre for, at Dalton har forvildet sig ind i et skur hos nogen, der ikke har været hjemme. Måske dukker han op. Måske har han bare været på sit livs 'walk-about'. Nøj, hvor jeg håber. For det er næsten ubærligt at tænke andet. Nøj, hvor jeg håber, at katteguden har holdt hånden over ham.

En kamp mod vindmøller

Jeg ved godt, at når jeg skriver dette indlæg, er det med fare for at blive lidt til grin. Men so be it :-).

Altså vi har jo de her 3 katte. Det er sommer, og der er fugle. Mange fugle - og endnu flere fugleunger. Så mine katte har travlt - og jeg har endnu mere travlt. De fanger den ene fugl efter den anden - ja, fange og fange er måske så meget sagt, for de er nemme ofre, de fugleunger. De kommer med ind - for fremvises skal de jo. Og det er så her, jeg bliver stresset.

For jeg tager dem. Altså først skal jeg jo så lige fange katten, som slipper fuglen af bar befippelse - og så skal jeg fange fuglen, som er fuldstændig desperat. Det er formentlig et muntert skue, set udefra :-).

Nu har jeg lavet en 'rednings-kasse' til dem. Af mærkelige årsager er ingen af fuglene særligt skadede. De bliver selvfølgelig behørigt checkede - så de får lov til at komme op på min altan på 1. sal, hvor de kan sidde og komme sig i altankassen. Det er indtil videre kattefri zone - selvfølgelig :-).

Så kan kattene rende rundt og være lettere frustrerede - for hvor pokker blev den af, fuglen?. Og jeg kan tænke 'ha - så kan i lære det' :-))).

Jeg ved bare ikke helt, hvem der lærer hvad...

Dette er den nyeste - den blev sat ud for ½ time siden. Sikke dog en start på dagen...mig op og ned af trappen efter katten efter fuglen. Ja, man bliver jo helt forpustet :-). Men nu sidder den der - og kattene? De er formentlig ude og finde nye ofre....

Hav en dejlig dag derude.

Logiske forklaringer

Der findes logiske forklaringer på mange ting - også vores 'fuglekasse-mysterie'. Vi har en del fuglekasser, som hænger rundt omkring i haven. Nogle er blevet fjernet, fordi de var ødelagte - men der hænger nogle stykker tilbage. Som er ubeboede. Og dét er måske lidt mystisk, for de har jo hængt der i årevis - og har tydeligvis været beboet før.

Men...ak og ve. Vi har jo de her kattedyr...de to af dem er fuldstændig ligeglade med fuglekasser, men den 3. er et kapitel for sig...

 

Så her er den logiske forklaring på de ubeboede kasser :-).

Nå ja, det havde vi vel nok regnet ud - altså at der nok var en kat involveret. Det her er så også formentlig det tætteste Chili kommer på en fugl, for hun kan ikke fange dem. Med mindre de flyver ind i munden på hende :-)

I stedet har fuglene bygget reder under taget, så vi bor faktisk i én stor fuglekasse....Med masser af larm til følge - og nogle katte, som ligger i konstant fare for at få hold i nakken :-)

Hav en dejlig dag derude.