Gittemay's Blog

Synkronicitet

Når det, der sker, har en perfekt timing. Når tanke og handling bliver til ét. Og når tingene bare flyder helt af sig selv. Når der er overensstemmelse mellem det, man tænker - og det man oplever. Det er synkronicitet.

Nu har jeg endelig - efter alt for mange år - genoptaget mit maleri. Og det pudsige er, at jeg nu oplever denne synkronicitet hele tiden. Så kan jeg så fundere over, hvorfor der lige skulle gå så lang tid, før jeg kom igang - men det er egentlig fuldstændig uinteressant. Det interessante er det, der er sket, efter jeg er startet igen.

Det startede med et lysglimt i tankerne midt på åben gade en tilfældig dag. Ikke en åbenbaring - bare en konstatering ud af det blå. Jeg skulle igang igen. Nu. Det valgte jeg så at følge - for jeg har en eller anden form for respekt for tanker, der kommer på en så insisterende måde.

Idéerne vælter ind - og jeg kan slet ikke følge med. For jeg skal jo lige øve lidt - sådan varme op igen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har ramt en nerve. Men mere tænker jeg heller ikke om det - kun at jeg har ramt denne nerve, og at det af en eller anden grund er meget vigtigt at følge med.

Ja, jeg synes jo bare, at livet er finurligt. Det føles meget...magisk. Der er slet ingen grund til at overveje 'hvad og hvordan' - for det kommer helt af sig selv. Det samme gør hjælpen. Det er da forunderligt. Og meget meget tankevækkende.

Joh, det fylder en del, dette univers af farver og pensler. Men dog ikke alt. Kun næsten :-).

I går var jeg i strikkeklub igen. Og det var vældig godt. Et eller andet skulle jo medbringes - så jeg er gået i gang med et supernemt tørklæde, som godt kan laves, mens man snakker :-).

Det hedder 'Wingspan' og er fundet på Ravelry. Det er helt sjovt at lave - og så får jeg også brugt det ene bundt Zauberball, jeg købte engang til et eller andet, som jeg har glemt, hvad var.

Og skulle jeg komme til at mangle noget at lave - ja, så dumpede denne her pakke ind ad døren - også igår.

Garnet til 'tæppe 3'. Sagaen om tæppet....ja, sådan oplever jeg det lidt. Hold da helt op, hvad jeg lige satte igang, da jeg i sin tid blev enig med mig selv om, at jeg måtte eje sådan et! Nu sidder jeg her 2 tæpper senere og er stadig 'tæppeløs'.

Det er næsten blevet mit smertebarn. Men have det - dét vil jeg. Så der er kun én vej...fremad. Og herregud - jeg mangler kun 90 lapper :-).

Hav en dejlig dag derude.

 

Gennemskuelighed

Sidste uge går ikke over i historien som en vellykket én af slagsen. Ugen som sådan fejlede ikke noget - det var mere mig. Alt hvad jeg rørte ved gik endte i hegnet. Sådan føltes det ihvertfald. Og er heller ikke helt forkert.

Jeg sluttede festen med at bage 'mordvåben'. Det skulle have været minirugbrød til madpakker - men, ja jeg lyver ikke, når jeg siger, at de kan smadre en rude. Dem er der ikke meget ved - udover morskaben over at kunne bage remedier til selvforsvar :-).

Nej, det var ingen succes - heldigvis var de 2 andre ting, jeg bagte fine nok - så det var til at overleve.

I løbet af ugen har Michael lagt øre til mangen en frustration over både det ene og det andet udi kreativiteter. Og han har ihvertfald gennemskuet nogle ting hos undertegnede. For fredag stillede han med 2 (foreløbig) semi-store lærreder, 1 palet og lidt andre remedier til maleri - og en kommentar som 'var det ikke det, du ville?' Tænk at være så heldig!

Det var så utroligt befriende at tage hul på maleriet i dag. Væk med blyanter og halvtomme skrigende hvide papirer - og frem med farver og pensler. Jah. Jeg havde næsten glemt, hvor meget glæde der er i maleriet. Men også kun næsten. Bare følelsen af igen at stå med en pensel i hånden var helt ubeskrivelig dejlig. Så meget mere befriende end at sidde og makke med noget, der - lige nu - ikke fungerer.

Hurra!

At fylde sit liv med glæde er, hvad det handler om. At skabe en ligevægt i tingene - så det, der ikke helt fungerer, kan overstråles af noget, der gør - eller ihvertfald er glædesbetonet. Så bliver tingene til at bære, jeg får luft i hele systemet og kan bare være. Her og nu.

Det er dén kunst, jeg øver mig i hver eneste dag - og det går egentlig ret godt med dét. Fortiden kan ingen ændre på, fremtiden er uinteressant for så vidt den er ganske og aldeles uforudsigelig - ergo kan man lige så godt være der, hvor man er, når man er der. Og så lade glæde og nærvær erstatte bekymringer - og det er i grunden så simpelt. For nærvær er den absolut bedste kur mod netop bekymringer.

Hav en dejlig mandag derude.

At bøvle med sig selv

Jeg hader bøvl. Især bøvl med andre - men mest af alt bøvl med mig selv. Og det har jeg så i dag - bøvl med mig selv.

Masser af planer - og ingenting vil som jeg vil. Nu har jeg siddet og gloet på et stykke hvidt papir i flere timer - og der sker i n g e n t i n g. Eller det gør der - det er bare noget møg. Og grimt tilligemed.

Ja, jeg forsøger jo så at tegne...et eller andet. Og ja, det er dælme mange år siden sidst. Så jeg er landet præcis det sted, der er mit allersvageste. På bunden - eller bare forfra. For jeg er rusten. Og stregen er for kantet. Så nu tegner jeg krusseduller. Mange krusseduller.

Mens jeg diskuterer med mig selv, om det er umagen værd. Det er det selvfølgelig - jeg hader bare at skulle starte forfra. Næsten. Jeg har aldrig været god til det der med at øve mig. Eller forstå meningen med øvelse. Når jeg kunne engang, kan jeg vel også nu - eller? Og det kan jeg selvfølgelig - efter noget øvelse.

Det er lidt det samme med mit strikkeri. Strikkeprøver %¤&#¤?&%¤....er noget fanden har skabt for at genere folk. Så dem laver jeg aldrig. Det har så også givet bøvl indimellem :-).

Hvorfor skal man være så tåbeligt sat sammen? Hvis tingene er for nemme, gider jeg ikke. Hvis noget lykkes i første forsøg - eller jeg hurtigt får bekræftet, at jeg kan - så mister jeg lysten. Og hvis det er for bøvlet - ja så er det også galt. Det er jo ikke til at blive klog på.

Og så starter jeg selvfølgelig altid i omegnen af flere hundrede niveauer over, hvor jeg er. Detaljer, som at jeg er nybegynder og aldrig har prøvet før, er ganske uvæsentlige.

For mange år siden fik jeg på et tidspunkt en idé om, at jeg skulle lave patchwork. Og lavede et sengetæppe som det første...og sidste. For tæppet blev faktisk helt vildt flot - og så var der jo ligesom ingen grund til at gå videre med det. Jeg mistede lysten. Og ja - jeg ved godt, at det er SÅ tåbeligt.

Men én af mine svage sider, er mine forventninger til mig selv. Sådan á la: hvis ikke mesterværket er der i første hug, kan det være lige meget. Jeg arbejder på sagen - men indimellem popper det lige op i hovedet af mig. Som nu idag.

'Øvelse er godt' kan man høre mig messe for mig selv. 'Du kan jo bare lave legestue' kan man også høre mig fortælle mig selv. Mig selv har så bare taget hørebøffer på idag - for mig selv hører ingenting. 'Øvelse er godt' messer jeg videre. Mens jeg overvejer, hvilke overspringshandlinger, der vil være mest passende lige nu.

Så gik jeg ud på altanen for at beskue verden sådan lidt fra oven. Frisk luft er sikkert også en god ting.

Ai hvor var det koldt. Det blev ikke til så meget med at stå og flagre der - så nu har jeg sat vaskemaskinen i arbejde.

Alt imens jeg stille kværker blyanten inde i hovedet - og forbander det hvide papir hen hvor pebret gror. Vel vidende at det ikke stopper der. Det kan godt være, at det første slag er tabt - men det er kampen ikke.

Hav en dejlig tirsdag derude :-)

Stivnet i sin form?

Det kunne jeg godt have mig selv mistænkt for at være. Sofa - skrædderstilling - garn - tæppe - og selvfølgelig kaffe indenfor rækkevidde. Det er mit liv. Ret lille, hvis jeg selv skal sige det. Men når kroppen ikke vil, som jeg vil - den er stadig gevaldig vag - så må man jo indrette sig.

Iøvrigt kan jeg heller ikke så meget andet. For der er lige det er 'vand-issue'. Og ærlig talt: jeg er s'gu en omgang for doven til at koge vand til rengøring :-). At bevæge mig udenfor huset er heller ikke en mulighed. Intet varmt vand = intet bad = hår som bare ville skræmme sagesløse sjæle fra vid og sans. Man er vel udstyret med lidt næstekærlighed, alligevel :-).

Ergo er jeg tilbage ved sofaen.

Nu har jeg jo så bare lige opdaget, at jeg om snart kommer i garnmangel. Damned! Det er altså¨svært at skaffe sådan en lørdag kl. 15.18.

Så er jeg vel bare nødt til at strikke de strømper, Lukas har bestilt. Hm.

Hav en dejlig lørdag derude.

Lappeløsninger

I et pænt stykke tid har jeg haft gang i at hækle et tæppe. Uden at overdrive kan jeg nu sige, at det greb om sig. Faktisk har jeg lavet 2. For jeg kunne slet ikke stoppe igen, da jeg først gik i gang med at hækle de lapper.

Jeg hæklede og hæklede. Og havde også en idé om, at jeg nok var ved at være i mål...men jeg fortsatte bare. For jeg var i et anfald af overmod kommet til at love Maya, at tæppet var hendes...og ja, jeg ville jo også gerne have et selv. Ergo var der kun én vej...at fortsætte.

Nu er tæppe 1 færdigt - det ligger i stræk ovenpå. Og det blev flot. Tilbage står så samlingen af tæppe 2.

Indrømmet: jeg skal tage mig lidt sammen :-). For man kan godt få lidt pip af at hækle et tæppe sammen. Og nu venter et, der er endnu større. Fantastisk. Det er på tidspunkter som dette, at jeg godt kan komme i tvivl om, hvorvidt jeg vitterligt er ved mine fulde fem. Nå men én må jo bare klø på.

Og så kan jeg da glæde mig over, at jeg nu har genfundet mit kontor. Det var blevet lavet om til...hm...depotrum. Det tog lidt tid at få i orden, men der skulle også lidt ændringer til, før jeg var helt tilfreds. Nu har det fundet sin gamle form - og jeg har et så vældigt glimrende rum til at tegne og male i.

Hav en dejlig dag derude.

Snart

Så nærmer DAGEN sig med hastige skridt. Uanset hvor lidt eller meget klar, jeg føler mig, så er det juleaften i morgen. Og det er fint.

Ikke at jeg føler mig klar-klar - måske sådan mere ok-klar-agtig. Klar nok til at have afværget de største katastrofer :-)

Ugen har været hektisk. Ikke bare på grund af den forestående jul - men også på grund af, at mit job jo meget snart lakker mod enden. Så der er adskillige ting, der lige skal gøre færdige - både på den ene og anden måde.

Eksempelvis går jeg ingen steder med en potentiel konflikt hængende i luften - så den er nu blevet parkeret. Der er blevet sagt, hvad der var at sige omkring 'jobbet, der forsvandt'. Og det var ikke småting. Der er ingen som længere er i tvivl om mine holdninger omkring uren kommunikation.

Det gik sådan set rigtig fint. Altså bortset fra, at jeg græd fra jeg åbnede munden til jeg lukkede den igen - af ren og skær frustration over at skulle gå alt for længe med tingene. Det var jeg ret bitter på mig selv over - sådan lige bagefter. Heldigvis havde jeg et 'vidne' med til mødet - og hun kunne fortælle mig, at jeg langt fra virkede, som jeg selv frygtede. At jeg var særdeles klar og tydelig - og iøvrigt klarede det glimrende. Og det var sådan set helt rart at få at vide.

Altså for dælen...jeg græder aldrig. Jeg har kendt Michael i 17 år - og han kan tælle på en hånd, hvor mange gange det er sket. Ikke fordi jeg ikke vil - jeg gør det bare ikke. Men dælme om jeg ikke med tiden har fået 'evnen', når jeg bliver gal eller frustreret nok. Her går man og prøver på at fremstå som en, der har styr på sagerne - og så står vandet i kaskader ud af øjnene ved først givne lejlighed. Det gør intet godt for min selvforståelse.

Omvendt...nu her bagefter kan jeg godt få øje i en del positive ting ved det. For det gør vel i grunden ikke noget at vise, at jeg er et menneske, som kan blive voldsomt berørt. At jeg rent faktisk bliver påvirket af at opleve manglende respekt og anerkendelse.

Nå - men nu er det snart nu. Tilbage står blot at ønske jer alle en rigtig glædelig jul :-)

Lige her...

sker der ikke ret meget. Det burde der måske - dato og måned taget i betragtning - men her er ligesom stille før storm.

Egentlig kunne jeg læne mig tilbage og proklamere, at jeg ikke må lave noget (med lettere hysteriske undertoner). Ihvertfald ikke noget af anstrengende karakter - eller nærmere noget, som kan overanstenge mine arme. For sagen er den, at mit trappefald - for flere måneder siden - har født betændelse i begge albuer. Så herligt.

Så jeg skal undgå at belaste mine arme. I december. Og generelt. Som om!

Man kan lave meget, som ikke involverer armbøjninger og sån't :-). Eksempelvis kan man strikke en poncho.

Ja, det ligner bare en bunke 'et eller andet', men det er rent faktisk begyndelsen til en poncho. Farverne har Lukas valgt - og de er slet ikke så dumme igen :-).

Her den 8. december er min jobsituation stadig uafklaret. Det kan ikke betale sig andet end at tage det med ophøjet ro.Til gengæld har vi fået pyntet til jul. Men det er stort set også det vildeste, der er sket her. Ingen store skandaler eller andet.

De sidste par dage har jeg været hjemme med noget, der måske/måske ikke er influenza...ihvertfald noget, som ikke rigtig kan bestemme sig til, om det vil ud eller hvad. Og der er s'gu et nummer for kedeligt til min smag, så i morgen er jeg på job igen.

Det er ufatteligt som man kan sumpe foran sit TV, når kroppen er vag. Og ufatteligt så klog man kan blive på de mest særeste ting. Eksempelvis findes der seriøse (?) folk - forskere og sån't - som drager rundt i verden for at lede efter...Noahs Ark! Og 55 % af den amerikanske befolkning mener, at Biblen skal forstås bogstaveligt - herunder også Johannes (frygtelige) åbenbaring. Det er da for sært. Og ret sjovt.

Og et sted i Indien kræves det, at piger, til deres bryllups-medgift, laver så avancerede tekstiler, at de ender med at være 35-40 år, inden de overhovedet bliver gift. Nu er det så blevet forbudt :-).Iøvriigt et ret interessant program...at tænke sig, at den samme familie har lavet den samme slags stof i 700 år...det er da fascinerende.

Nå, men nu vil jeg lave lidt på min poncho. Hav en dejlig dag derude :-)

 

Om at organisere

Når det sådan er lørdag, og man har en masse planer og idéer for sådan en lørdag, må man organisere. Strengt. Nu mener jeg jo (hvis jeg selv skal sige det), at lige præcis det der med at organisere hører til blandt mine absolutte spidskompetencer. Andre i familien har andre ord, der beskriver denne evne - men lad nu det hvile :-).

Mine planer for dagen inkluderede loppemarked, hobbymesse og muligvis IKEA. Ikke så lidt endda. Men igen - der findes ikke ret meget, man ikke kan organisere sig ud af. Derfor tog vi først på loppemarked uden at finde den ønskede reol. Ergo IKEA. Ergo organiserede undertegnede, at Michael kørte mig på messe (ja, han gad jo ikke med alligevel) - så kunne han fortsætte til IKEA efter den reol til mine ting - og hente mig igen, når han - alligevel - kørte retur.

En superplan, hvis jeg selv skal sige det. Argumenter? Jamen de ligger jo lige for: det blev kun ½ så dyrt, for hvis jeg kom med i IKEA, havde jeg både brugt penge på dét OG garn. Nu har jeg kun brugt penge på sidstnævnte. Altså ren win-win :-).

Michael ville allligevel have hadet den messe. Alt for mange mennesker på alt for lidt plads. De kære arrangører kunne faktisk med held studere fænomenet 'at organisere'. Det var noget rod. Og der var alt for lidt garn. Men bevares - en herlig messe for dem, der er til smykkemageri og scarpbooking. Jeg er ikke til nogen af delene. Men jeg er helt klart en fan af ordentlig plads og glidende gennemgang. Og det var der ikke.

Men én kan jo ikke gå tomhændet hjem - så lidt kom der da også med. Et strikkekit til en poncho - og en stak strømpegarn, som formentlig og muligvis går til enten et tæppe eller nogle tørklæder...det vides ikke endnu.

Nu er Michael så ved at samle reol - og da det er en IKEA-reol, taler vi ikke sammen. Ikke at vi er uvenner - jeg ved bare, at når der er stille som i et mausoleum, så skal jeg bare holde lav profil - og ihvertfald ikke spørge ind til projektets fremdrift.

Derfor nøjes jeg med at gramse lidt på mit garn, styre vaskemaskinen og i det hele taget bare nyde, at det faktisk er et helt fantastisk vejr udenfor. Høj blå himmel og fuld sol. Slet ikke så skidt endda.

Hav en dejlig lørdag derude.

Øv bøv :-)

Vi er jo nogle, der er hurtige - og som har lært at genkende visse kattelyde. Som nu eksempelvis lyden af kat-der-har-fanget-noget-som-skal-fremvises.

Uanset hvor dygtig hun selv mener, hun er (og hun er faktisk dygtig, for hendes motorik rækker dårligt nok til at hoppe op på et bord) - så er jeg svært tilfreds med, at der er en terrassedør imellem os. Vi bliver aldrig enige på det punkt. Døde fugle skal være udenfor - og ikke rejse rundt på turné i hele huset for at alle kan se fangsten.

Hold da op, hvor blev hun sur :-)

Men det kan én altså ikke rigtig tage sig af. Jeg føler mig lidt flad. Efter at have leget chauffør op til flere gange idag, synes jeg ikke rigtig, jeg gider mere nu. En skulle til karneval - i et kostume, der viste sig at være særdeles velvalgt. Sofie og Co. skal være havfruer. S'gu svært at lade være med at smile lidt af det (vejret taget i betragtning)...selvfølgelig diskret, for man var da nok lige lidt knotten over vejret. Kom til at foreslå, at de tog et billede - så de i det mindste kunne se, hvordan de havde set ud. Det faldt ikke i så god jord :-).

Maya skulle til fest - langt pokker i vold. Sådan et sted, hvor der formentlig kun kører busser hver 3. time eller noget. Gad egentlig nok vide, hvordan hun har mødt nogen, der bor SÅ langt ude...Ihvertfald skulle hun køres, en veninde skulle også med - og så kørte jeg selvfølgelig forkert - så vi fik da studeret lokaliteterne. Og blev enige om, at vi i grunden slet ikke bor så langt ude, som visse teenagere mener.

Nu er vaskemaskinen sat igang - og så tror jeg egentlig bare, at jeg vil flade lidt ud. Jeg har en hovedpine, som minder om en 'from Hell to You'... Sådan en af dem, hvor bøtten med panodiler kan tømmes ganske uden effekt...lige bortset fra alle de organer, der formentlig ville sætte ud.

Så jeg skruer lige ned for tempoet og forsøger at holde kroppen i lodret positur. Det gør heller ikke så meget med lidt ro, tænker jeg. Det har været en lidt hård uge på jobbet. Jeg har sagt 'ja tak' til nogle flere 'udfordrende' borgere...og det har jeg så fået. Hold da helt op. Men det tæller altsammen, jeg har selv valgt det - og så er det vel bare ud over stepperne. Tænker jeg. Det er lidt krævende lige nu - men så er det jo så fint, at der er noget, der hedder weekender. Hovedsagen er trodsalt, at det er sjovt og motiverende.

Selv Findus har fattet dagens 'tema'...

...så jeg følger da bare trop :-)

Hav en dejlig lørdag derude.

Og så gik det lige i sort

Lige pludselig og uden videre varsel blev himlen sort. Det var så den dag i haven - for få øjeblikke senere stod regnen ned i lårtykke stænger. Torden var der også. Jeg har ikke noget problem med torden - det afholder mig ikke fra en tur i haven. Regn har jeg heller ikke noget videre problem med. Næh...det er mere de lårtykke stænger, der ondulerer alle gode forsæt om havearbejde både her og der.

Men så kan jeg da også bare trække indenfor, hvis det skal være på den måde :-). Indenfor er der nemlig også ting at tage sig til. Det har kattene så også fundet ud af...det der med indendørs. Sjældent har jeg set dem finde havedøren så hurtigt :-).

En stille søndag er nu heller ikke at kimse af. Tror i grunden det er en udmærket idé at få lidt ro på tanker og krop. Når tingene går stærkt, tror jeg, det er rigtig vigtigt lige at give sig lidt tid til at fundere og stikke en finger i jorden. Man skulle jo gerne kunne holde trit med sig selv, tænker jeg :-).

Derfor: tæppemageri og filosoferen i skøn forening. Og imens vil jeg glæde mig over, at jeg - trods forlydende om det modsatte - stadig eksisterer. (det burde dælme være strafbart at lukke sådan en omgang gylle ud! Og hvor skulle Jorden iøvrigt også gå hen???)

Hav en dejlig søndag derude.