Måske endda viljefast...Under alle omstændigheder er jeg gået i gang med tæppe no. 3.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige om mig selv - kun ved jeg, at jeg dælme vil have det tæppe. Det tog lidt tid at komme mig ovenpå gårsdagens katastrofe. Aldrig tidligere har jeg lavet noget, der bare tilnærmelsesvis ligner. Måske har det også noget med størrelsen at gøre. Det har det vel nok.
Ihvertfald havde jeg ondt af mig selv - dét havde jeg. Og der gik en del tid med bare at sidde og stirre tomt ud i luften :-). Sidst på eftermiddagen fandt jeg så mig selv i gang med at bestille en ny stak garn på nettet. For dælme om jeg vil lade mig nøje med en så skaldet og sølle udgave af det tæppe.
Familien var vældig søde. Michael mente, at det kunne betragtes som kunst - ihvertfald kunne det fint komme ind under kategorien 'unika' - ja, altså nogle af felterne så godt nok lidt sære ud - men det var jo bare en ekstra detalje. Som om. Maya mente slet ikke, det ville kunne ses i 'kampens hede'. Som om.
For mig var det så det. Jeg vil ikke engang overveje at beholde det. Der er jo ligesom ingen grund til at vade mere rundt i den suppe. Og ligefrem udstille katastrofer - aldrig i livet :-).
Det er bare en ommer - og jeg er startet. Hvad skulle man også ellers lave på sådan en hylende kold lørdag?
Selv 'Kongen' - aka FIndus - er vendt hjem. Han plejer nærmest at bo udenfor - og går gerne til angreb på både sofa og strikkekurve, hvis vi ikkel lige fatter, når han vil ud. Nu glor han bare nedladende på os, når vi åbner vinduet og signalerer 'ud?'. Han ligger i sin gamle stol og feder den - både dag og nat :-).
De andre to skal heller ikke nyde noget. Det bliver lige til 5 minutter hist og pist - og eller har Chili The Cat fundet sit gamle yndlingssted. Hun har ikke helt fattet, at det er længe siden, hun var killing :-)
Så der ligger hun. Øverst på reolen i en krukke, hun må skrue sig ned i. Behageligt kan det ikke være - men lidt stædig er man vel altid :-)
Hav en dejlig lørdag derude.
