Gittemay's Blog

3. søndag i advent

...og jeg kan melde 'klart skib'. Alle julegaver er nu færdige - altså de selvgjorte :-)

Dette tørklæde var den sidste - og jeg er da egentlig ganske imponeret over mig selv. At være færdig 11 dage før jul er faktisk en bedrift på disse breddegrader :-)

Fakta:

• Garn: 'Allino' fra BC Garn. 5 forskellige farver + 1 grundfarve
• Nål: Nr. 3
• Opskrift: Hæklet bølgemønster efter opskrift fra BC Garn.
• Hot/not: Tror det bliver hot :-)

Så det var det.

Nu vil jeg se lidt håndbold - igen :-). Men det kræver jo ikke den store hjerneaktivitet - og det kunne jeg ærlig talt godt bruge. Endnu en lang nat er overstået - med sådan cirka i million tanker, der farer frem og tilbage. 'Jamen hvad tænker du på', spurgte Michael - tjaaa - 'ihvertfald ikke noget, der er værdigt til at koste en nattesøvn', kunne jeg så svare.

Men jeg har fået noget at tænke over. Det har jeg. Heldigvis af den gode slags :-). Men lange samtaler sætter ting i gang - ihvertfald hos mig. Ikke at det er en selvfølge - men der er nogle mennesker, der har evnen til at få mig til at tænke. At udfordre en given tanke. Eller flere. Og det er dælme en fornøjelse.

Så jeg grunder og funderer lidt. Tænker at det er så fantastisk, at jeg har den der evne til at møde de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Eller evne og evne - tror egentlig bare det er sådan. Men det er nu stadig fantastisk. At tingene på en eller anden finurlig måde bare flyder derudaf - og det ene tager det andet med.

Ja, jeg vil ikke skrive så meget mere nu. Grunderiet trækker. Jeg vil fundere videre. For noget er i gang - dét er sikkert og vist. Nu. Ting begynder at manifestere sig - og det er både overraskende og udfordrende. Men i bund og grund bare herligt. Så det er jo ikke så slemt, vel?

Hav en dejlig søndag derude.

Så er det vist på tide...

...at få sat lidt skub i julegaveproduktionen. Ihvertfald af én bestemt ting, som tager lidt tid - og som jeg ikke kan komme ret meget nærmere ind på...for der er 'spioner' i farvandet :-))))

Ordene er ikke mange idag. Der er faktisk sådan helt stille :-). Planerne er heller ikke specielt mange eller specielt jordrystende. Nogle jobansøgninger er blevet lavet...i disse dage hænger de mig temmelig meget ud af halsen. Mildest talt.

På en eller anden måde virker det bare så tåbeligt at sidde her og forsøge at finde de rigtige ord, den rigtige måde at sælge sig selv på....til nogle jobs, som ikke siger mig det vilde, men som dog trodsalt skal afprøves.
'Sælge sig selv'....gaaaab. Jeg er 'ih og åh så velkvalificeret' ifølge diverse instanser. Mit CV er 'ih og åh så fantastisk'. Gaaab. For jeg har ih og åh intet job endnu. Og jeg vil ih og åh så gerne se nogle flere kontanter drøne ind på den efterhånden meget slunkne konto.

Hvor jeg dog så inderligt afskyr det system. Hvor jeg dog anskyr kontrollen, mistilliden, kravet om at søge x-antal jobs og dermed spilde en masse tid - både min og arbejdsgiveres.
Fordi det indebærer ansøgninger til jobs, som jeg aldrig ville drømme om at vælge selv...fordi 'statistikken' skal passe. Hvor jeg dog afskyr de åndsforladte møder, hvor folk sidder og undrer sig over min ledighed, når de ser mit ih og åh så fantastiske CV. Det er trættende.

Nu har jeg igen fået et herligt brev, hvor jeg skal til møde med 2. aktør. 1 gang om ugen skal jeg til såkaldte 'rådgivningsmøder'. Hvor jeg efter sigende kan få hjælpe og rådgivning til både det ene og det andet. Halleluja.
Intentionerne i brevet er da gode og sikkert også velmente. Men. VORHERREBEVARES.
Jeg kender de der 2. aktører alt for godt. Alt for mange tjener penge på en særdeles nem og tvivlsom facon...

Igår var der et indslag i TV-avisen om, at efteruddannelse er en dårlig forretning for virksomheder. Baseret på diverse undersøgelser. Ja - tænker jeg - man kunne med held lave den samme øvelse i forhold til kurser og uddannelser for ledige. Det gebet er s'gu det rene ta'-selv-bord for diverse kursusvirksomheder - tusindvis af kroner bliver kastet efter dem - og det har en meget meget ringe effekt. Her kunne man virkelig have gavn af en 'kvalitetsundersøgelse'.

Hm. Det er faktisk ikke særlig opløftende at være ledig - trods flere teorier om det modsatte. Vi har det ikke sjovere end resten af befolkningen. Det er heller ikke særlig muntert at få afslag på afslag...at søge alt, hvad man overhovedet kan, uopfordret som opfordret. Fortælle gud og hvermand, at man søger...'netværksarbejde'...
Og så blive udsat for møder, hvor man skal 'regne med at skulle levere en solid indsats'. Så bliver jeg ærlig talt muggen. Rigtig godt muggen. For hvad fa...regner de lige med, at vi render rundt og laver????

Nå - ikke mere om det. Skulle bare lige have luft.

Nu vil jeg lave en solid indsats for kroppen i stedet :-))) Jeg vil gå en ordentlig lang tur....ja, jeg vil. Og give den julegave en ordentlig skalle...og for en tid glemme alt om indsatser, møder og andet humør-truende.

De her farver er altså væsentlig mere opmuntrende end det tåbelige brev, der ligger her ved siden af. Dem bliver man jo simpelthen glad af at kigge på :-)

Her til slut vil jeg lige gøre lidt reklame. Ganske uvant...men det er også lidt specielt. Mellemdatteren har lavet en blog. Min herlige 13-årige er dælme 'gået i luften'...og jeg synes, det er så fint. Hun er vældig kreativ og meget dygtig...og hendes ting kan ses her.

Langsom lørdag

Jeg tror, vi lægger an til en langsom dag. Det har jo sine fordele at gå hjemme - alle 'kedelige' gøremål er gjort, så weekenden er helt fri.

Dagen startede - næsten som sædvanlig - med 2 fodboldkampe, der skulle spilles i en nærliggende by. Vejret så lidt 'spændende' ud - men holdt sig på måtten. Faktisk har det udviklet sig til at blive rigtig dejligt. Så dejligt, at jeg har tænkt mig at hente garnkurven og sætte mig udenfor og lave lidt. Mad skal vi ikke tænke på. Overboen - alias min mor - har fuld gang i gryderne, for i aften står den på hjemmelavet oksekødssuppe med alt, hvad det indebærer. Duften er fremragende :-). Det er sådan vores egen måde at fejre efterårets komme på.

Maya vil bage en kage - ingen protester herfra - jeg synes, det er et glimrende initiativ! Så vi er vist dækket ind på mad-siden :-). Ergo er dagen helt fri. Men så kan jeg jo bruge den på at lade op til i morgen, hvor Maya og jeg tager på den årlige tur til Viborg, hvor der er Husflidsmesse. Egentlig havde jeg bestemt mig for at springe over i år - synes ikke økonomien har plads til den slags udskejelser lige nu. Men da det kom Michael for øre, væltede protesterne ind. Han synes slet og ret, at det var en dum idé. Jeg måbede lidt - men hans argumenter var såmænd gode nok. Dels ville det være et brud på en tradition, som jeg elsker - dels ville det ikke vælte nogetsomhelst, for 'så må vi jo bare spare et andet sted'. Ja - man skal jo som bekendt vælge sine kampe - og den her valgte jeg fra :-))). Hvor er han dog en skøn mand!

Så afsted går det i morgen. Og hvor jeg dog glæder mig! Dels til messen, men også fordi jeg - endelig - skal mødes med en herlig kvinde, som jeg har 'mødt' gennem mit bloggeri. 

Nu vil jeg nyde resten af denne fantastiske dag udenfor. Kaffen er klar - og garnkurven står indenfor rækkevidde. Jeg er i gang med en julegave - jo jo, du læste rigtigt :-). Men den slags kræver jo altså god tid...

Efteråret har allerede sat sine spor derude. Farverne er så småt ved at skifte, der ligger flere blade, end der plejer at gøre - og der er ved at være lidt langt mellem de blomstrende planter - ihvertfald indtil alle høstasterne har tænkt sig at give deres besyv med.

 

Men nogen forstår da om noget at nyde disse herlige efterårsdage :-)

Findus flader ud. Og kan blive liggende sådan lææænge - for han har den tvivlsomme ære at være den bredeste af vores katte. Man kan faktisk godt komme i tvivl om, hvorvidt det er en besvimet kat eller en sæl...:-)))

Hav en dejlig lørdag.

Pudekamp

Så blev min pøllepude færdig. Modtagelsen er lidt blandet her på matriklen - fra at den er flot, til at den er lidt underlig. Årsagen er mit valg af kantfarve:

 

Jeg hører til den del af forsamlingen, der synes, den er flot med den kant - og kan heldigvis påberåbe mig 'designers frihed' :-)

Men færdig er den i alle fald. Og jeg er tilfreds - og så er alt jo godt :-)

Hav en dejlig onsdag aften.

Septemberklar

Mit sjal er sørme blevet færdigt. Det er jeg næsten helt imponeret over, for det er jo sket på mindre end 1 måned....helt uden for sædvane :-). Og så er jeg ovenikøbet tilfreds med det. Så fås det vel ikke meget bedre :-). Nu er jeg ihvertfald klar til september og dermed efteråret.

    

 

Maya var ikke helt tilfreds med at skulle agere model idag....det kom der mindst 1 mærkeligt billede ud af :-)

Faktaboks:

• Garn: Kauni EU - ca. 250 gram. 
• Nål: Clover nr. 5
• Opskrift: 'Eva's sjal', som findes her.
• Hot/not: Jamen det er jo SÅ hot. Nemt at lave - og dejligt stort. Det skal nok blive brugt i stykker :-)

Farverne er jeg særlig glad for. Ja, jeg er faktisk helt vild med dem. Man bliver så glad af den farveskala. Nu skal sagen bare blokkes - og med weekendens pressede program bliver det nok ikke før engang i næste uge. Heldigvis kan det bruges alligevel :-)

Hav en dejlig torsdag aften.

Grøn er håbets farve

Jeg ved nu ikke, om det lige var det, jeg tænkte på, da jeg købte nyt garn i Sverige. Men det er da grønt. Noget rigtig lækkert bomuldsgarn, som jeg ikke havde set før. Og som jeg tænkte kunne bruges til noget et eller andet :-)

Nu er det fundet frem, for jeg tror, jeg har fundet årsagen til købet.

  +  

Ikke at jeg var så forudseende, at jeg vidste det, mens jeg stod i butikken - men jeg tror, det her kunne blive godt. At jeg så undrer mig over, at jeg ikke købte noget mere, når jeg nu var der - ja, det gør jeg. For jeg ved ikke, om der er nok. Men det findes der heldigvis råd for - så må jeg jo bare finde på. Enderne kan jo altid blive ensfarvede....

Ellers byder denne søndag ikke på de store vidtløftige ting. Vi er sådan set ret lade. Havde en plan om en seriøs omgang 'gør-klar-til-efterår' i haven. Men der er så vådt derude. Det regner ikke, men det har det gjort. Meget endda. Så...njaaa...det må blive en anden dag. For den trænger, den have. Det er længe siden, der har været en saks igennem derude. Og det ses. Men hva' - plænen er klippet (læs: høstet).

Dagens glædelige begivenhed befinder sig inde på værelset ved siden af. Maya har en gæst. En ny veninde. Måske. Og dét er glædeligt. Hun er jo en skøn pige, min Maya. Og egentlig ganske åben og imødekommende. Men hun har det svært med at møde nye mennesker. Ihvertfald i begyndelsen. Omvendt vil hun gerne have flere venner - lidt flere end den ene veninde, hun har. For hun ved godt, at det måske er lige lidt nok. Det er sådan lidt pudsigt med Maya, for hun er faktisk særdeles vellidt og har det rigtig godt med klassekammeraterne. Hun kan bare ikke se det selv.
Og så ser hun ganske meget op til storesøster Sofie, som er meget, ja næsten ekstremt, udadvendt. Og det er bestemt ikke noget, Maya bruger til egen fordel. Det har vi haft mange og lange snakke om. Det der med 'bare' at gå 'ombord' i folk. At tage initiativ. At tro på, at det er godt nok, det man gør. At man er god nok som, man er. At det med at være sig selv, er det bedste, man kan være og blive.

I morgen starter skolen igen. Og det vil være i en ny 7. klasse. Nye børn er kommet til skolen, og man har lavet 2 nye klasser, hvor alle er blevet blandet. Så det vil både være kendte og ukendte børn, der møder hende. Det har vi så også snakket meget om :-). For hvad så??? Vil det nu gå? , vil hun finde nye venner blandt de nye? osv. Hendes store 'problem' er, at hun stadig er legebarn. Ikke vildt meget - men hun kan stadig godt lide at lege. Hurra, tænker jeg - man kan hurtigt nok blive voksen, jo.
Og så er hun overhovedet ikke interesseret i de samme ting, som de andre piger. Maya gider ikke tøj, makeup-snakke og butikskiggeri. Hun interesserer sig for dyr og planter og alternative ting. Hun og jeg er ved at lære om urter sammen, fordi hun gerne vil have sin egen urtehave. Og så laver hun kreative ting. Altsammen noget, der glæder mig overordentlig meget - men som skaber nogle problemer i Mayas hoved. For hun føler sig så anderledes. Fordi hun ikke har lyst til bare at 'braldre ud med det', som hun siger.

Men under det første møde med de nye børn lige før sommerferien, var der en pige, som Maya fandt sammen med. De har sms'et lidt i løbet af ferien - og idag har Maya inviteret hende på besøg. Og hun er her nu. Maya gjorde det. Hun tog det første skridt. Og stort stort hurra for det. Jeg tror, de hygger sig gevaldigt - trods Mayas mange bekymringer. 

Jo, det er i sandhed glædeligt. Mange bekymringer faldt til jorden i dag. Jeg har hele tiden troet, at det nok ville gå - men ingenting er jo som bekendt selvfølger. Og der er langt imellem piger med de samme interesser som Maya. Ihvertfald mellem de piger, som gerne står ved de interesser. Så der er håb - måske var det derfor, jeg pludselig blev inspireret til at lave en grøn pølle-pude :-)))

Så alt ånder fred og ingen fare. Selv kattene flader ud. Dalton har smidt sig i gården - uagtet at der er vådt. Tror han ligger der og nyder svalernes pipperi - og håber......måske én af dem falder ned fra himlen :-)

 

Hav en dejlig søndag derude.

Må jeg præsentere....

Elvira. Færdig og klar til brug - der mangler lige at blive syet knapper i, men det skal jo ikke hindre et foto :-) 

 Faktaboks:

• Garn: SuperSoft, lidt mere end 100 g. (vild løbelængde) i farven 'Glacier'.
• Pinde: Nr. 2½ og 3 
• Opskrift: 'Elvira' fra Rasmilla.
• Hot/not: Et skønt skønt stykke strik at lave. Opskrift - ja, mange kunne lære noget dér. Komplet idiot-sikker :-). På en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst) får SanneB ren 14. Super super. Nu håber jeg bare, at modtageren bliver ligeså glad, som jeg er - men det er jeg nu ret sikker på :-)).

Så jeg er ganske og aldeles tilfreds. Og meget opsat på at lave flere Rasmilla-modeller. For de er da helt skønne.

Og hvad så??? Ja, jeg blev da ærlig talt lidt rastløs lige pludselig, hvad projekter angår. Skulle jeg gøre mere færdigt - for ja ja, der er flere ufærdigheder i kurven :-). Eller hvad?
Gik sådan lidt rundt om mig selv - indtil det slog mig, at der jo var noget med noget rød-gult Kauni-garn fra Uldfestivalen i Saltum.
Og så var der noget med 'Eva's sjal', som Linda har lavet. Mere hækling - yes. Lige hvad jeg gad...det er jeg så startet på nu.

Det tror jeg nu ikke kommer til at vare en evighed - planen går ligesom også ud på, at det skal være til sommerbrug - denne sommer, eller hvad man nu skal kalde det. Om ikke andet så kalder vejret da på et sjal...

 

Farverne i det garn er jeg ret glad for - de skriger jo nærmest 'sommer'. Men kan også godt sige 'efterår', hvis nu et eller andet skulle komme på tværs :-). Mønsteret er også lige til at gå til - så det er faktisk et glimrende projekt.

Mens jeg var i gang med kameraet, så faldt mine øjne lige på det, der blev feriens dyreste indkøb - men også det bedste. Da vi var i Varnhem for at se kirke, kloster og klosterhave, købte jeg en bog. Om klosterhaver. Og den er jeg meget meget glad for, at jeg købte. For den indeholder nogle usædvanligt smukke billeder. Det er en fantastisk bog. Kort og godt.
Skrevet af en meget kompetent dame - Lena Israelsson. Og rent layout-mæssigt er det en guldgrube af skønhed. Det er sådan en 'must-have'-bog. Da jeg bladrede i den i butikken, vidste jeg bare, at det var en umulighed at tage hjem uden. Den er ganske vist på svensk, men det betyder ingenting.

Den vil jeg gerne anbefale. Masser af blomster, masser af viden og masser af billeder. Herligt herligt.

Ta daaa....Showtime

Endelig endelig blev jeg færdig med den del af arbejdet, jeg mildest talt ikke er fan af. Monteringen. Men jeg beder jo selv om det, kan man sige...mange farver = mange ender. Men nu er det SLUT. Og resultaterne følger her:

Min runde pude.

Ikke noget særlig avanceret over den. Sådan cirka lige ud ad - eller rundt om - landevejen :-)

Faktaboks:

• Garn: Hjerte Bom-mix fra Hjertegarn. 1 nøgle af hver farve - cirka.
• Nål: Clover nr. 3½
• Størrelse: Ca. 50 cm. i diameter.
• Opskrift: Selvkomponeret. Stangmasker rundt og rundt og rundt.
• Hot/not: Meget hot - vild med farverne. Har allerede planlagt flere....

Nu kan vi så kæmpe om retten til puden - flere har allerede påpeget ejendomsretten. Muligvis pga. størrelsen :-). Ergo MÅ jeg producere nogle flere. Passer mig også fint, for lige for øjeblikket er det sjovt at lave sådanne ting.

Og en må vel forberede sig. Jeg har erklæret død over vores sofaer, når vi flytter herfra. De kommer under ingen omstændigheder med. Efter at have overlevet i 7 år med 3 børn i alle aldre - samt diverse katte - er det efterhånden så som så med skønhedsværdien :-). Sådan er det jo - de var også købt billigt for det samme. 

En ny sofa (gerne 2) kræver nye puder - mange puder. Det skal nok blive muntert - for jeg aner jo ikke, hvilken sofa, vi skal have endnu....men så må man jo bare skaffe sig en, der passer til puderne :-) Eller bare være ligeglad.... 

Nå, men det er jo ikke det eneste, der er blevet færdigt. Min tiske-taske er færdig. Og den er jeg superglad for. Den er det udtrykkelige billede af mine tanker omkring den - så det er jo meget godt. Jeg har villet lave den i lange tider, efter at jeg så den på nettet. Nu er det så gjort....

...til stor stor glæde for undertegnede. Den bliver slidt op. Ingen tvivl om det.

Faktaboks:

* Garn: Anchor MagicLine, 100% bomuld. 4 forskellige farver - ialt ca. 6 nøgler.

* Nål: Clover nr. 3. Lige lille nok - men det giver et fast resultat, som er godt, når det er en taske.

* Opskrift: Inga's Crochet bag/Inga's Haekelbeutel

* Hot/not: Super super hot. Kunne fint finde på at lave flere.

Det eneste jeg mangler, er at fore den. Så på et eller andet tidspunkt i weekenden går turen mod en stof-forretning. Ikke at jeg ligefrem elsker at fore tasker - det ville være en mild overdrivelse. Men den fortjener for. Afgjort. Og den behøver det sådan set også - eller drøner alting jo nedenud....så for skal der til.

Og mig som tænkte, at den nok ville blive lige lille nok.....synes ikke 16 firkanter virkede af så meget, men den er stor nok. Ganske stor nok. Ikke for stor - passende.

Så det var årets ferieprojekter. Sådan da - det halve af puden var færdig inden ferien, men den tæller nu med alligevel. Den er da halv svensk :-).

Apropos svensk. Jeg så så mange inspirerende ting i Sverige. Mange mange projekter ligger gemt inde bag øjnene - nogle glemt, men andre nåede jeg at nedfælde. 

Og hvad skal jeg nu finde på???? Måske gøre den Elvira færdig. Hun blev mildest talt lidt syltet i Sverige. For hun var skam med - hun så bare aldrig andet end indersiden af strikketasken :-).

Man kunne også gøre som Chili the Cat:

 

Flade lidt ud. Jeg ved ikke, hvad der er med katte og dug på bordet - men duge virker som en magnet på vores. Dug på bordet = kat på bordet. Hun ville gøre mig selskab under monteringen - men det var åbenbart så tilpas kedeligt at se på, at hun drattede omkuld :-)

Tror vi skal ud at spise i aften. Pigerne har forladt matriklen til fordel for diverse fester - så der er kun Michael, Lukas og undertegnede tilbage. Michael har fået hold i nakken og går rundt med sådan et underligt stift blik.....ikke noget, der ligner lyst til madlavning. Den stakkel. Nej - vi tager udenbys, gør vi. Det er faktisk også ved at være længe siden, jeg har været i Aalborg - så det er vel på tide :-).

Hav en skøn fredag derude.

Jeg havde jo håbet....

at jeg ville være blevet færdig med monteringssagen idag. Men. Jeg kom sent igang, og det tog længere tid, end jeg regnede med, så....
Sådan en dag kan hurtigt tage fart, når der pludselig dukker gæster op - og et møde trækker længere ud end beregnet. Gæster er en dejlig ting - møder mere kedelige, især i ferien :-)

Vejret indbød ellers til en sofadag af den seriøse slags.

 

Og jeg skal da love for, at det holdt, hvad det lovede - vejret altså :-). Regn i mængder og blæst med vindstød af orkanagtig styrke....den danske sommer, når den er...som den plejer at være eller hva'?

Frem med hæklerierne fra ferien. En pude er færdig, men mangler montering. Og en taske er færdig - men mangler...ja, montering.

Well. I morgen er der atter en dag.
Og mon ikke det arter sig, så jeg kan fremvise noget færdigt :-). Jeg er faktisk ret spændt på den taske - festlig bliver den ihvertfald.
Og lidt mere sommeragtig end vejret :-). Men der skal jo heller ikke så meget til.

Hav en dejlig aften derude.

Skønhedens tid

Tid er sådan en underlig størrelse.
Lige nu sidder jeg helt mutters alene i mit køkken. Og det er dejligt. Endelig blev det weekend - efter en uge, som var hård i mere end én forstand.
Tid alene er dejlig. For så er der tid og ro til tanker. Og det er vigtigt i disse tider. Jeg har fået fat i en ende, som jeg har tænkt mig at forfølge. Og det kræver eftertænksomhed. Min erfaring fortæller mig, at giver jeg ro og mod - så gives jeg svar hurtigere end ellers.
Det er så også det, der er ved at ske nu. Ord dukker op. Sammenhænge ses. En rød tråd begynder at vise sig mere og mere tydeligt. Heldigvis er jeg ikke den frygtsomme type, hvad angår at kigge på tingene. Og kalde dem ved deres rette navn. Jeg har respekt for mine indre kræfter - men ingen frygt. Frygt opstår, hvis tingene får lov at blive og leve i dybet. Har jeg erfaret om mig selv.
Så jeg går på med krum hals. Jeg ved kun nogle ganske få ting. Og det er godtnok. Svar og viden kommer lige så stille. Men jeg ved, at det kommer til at tage lang tid, før jeg helt fatter omfanget og konsekvenserne af de ting, der sker i mit liv lige nu. Det gør ikke noget - for sindet er sådan en ufattelig klog størrelse. Tingene bliver serveret på rette tid og i passende bidder. Alt andet ville medføre uanede katastrofer, tror jeg. Og sådan er det også med denne her proces.
I går fik jeg spontant et indre billede af en byggeplads, hvor alt var revet ned. Tilbage var kun jord og murbrokker. Et helt utroligt præcist billede på mit liv. Alt bliver revet ned. Alle tårnene med illusioner falder nu. Og lader ingenting tilbage. For en tid. For byggeplads er byggeplads - og der skal så øjensynligt bygges noget nyt. Og lader man grunden stå længe nok, vil der komme liv. Og nøjagtigt sådan ser jeg processen. Hvad der skal bygges vil tiden vise. Det er slet ikke vigtigt at vide nu.
Kun ved jeg, at jeg bliver efterladt uden de fjerneste illusioner om nogetsomhelst, der har med min fortid at gøre. Af en eller anden grund. Men det har været vigtigt og nødvendigt - ellers ville det ikke være så voldsomt og gennemgribende. Og det er svar nok for mig lige nu.
Nu skal der jo være en passende ligevægt i tingene - har jeg også erfaret.
Alt det her er tungt - det ligger ligesom i sagens natur. Det er hverken sjovt eller nemt eller hurtigt overstået.
Ergo søger jeg samtidig dets modsætning. Helt bevidst søger jeg alt det, der gør mig glad og optimistisk og let i sindet.
Ja, det bliver nærmest til en hel kunstart. Fordi det kan være en udfordring, når tingene føles tunge. Det er en balancegang. Men jeg kan hilse og sige, at jeg klarer det fint nok :-). Jeg er ikke faldet af pinden...så at sige.
Og hvad gør glad?
Voldsomt individuelt - men her er det - når der ses bort fra mine skønne børn og dejlige mand - rigtig mange ting.
Helt kogt ned, er det farver og skønne ting. Jeg søger skønheden. Og glæden. Afgjort. Ligeså instinktivt som jeg søger indad. Både skønhed og glæde kan have mange ansigter - og de er slet ikke så svære at få øje på:

En smuk blomst.
En blå blå himmel.
Mine roser.
Et hurtigt smil.
Skønne ord og dejlige billeder.
Dejlige og varmende kommentarer på min blog - jeres kommentarer.
Havet.

New Dawn og ukendt rød slyngrose

 
Blåhat/Knautica macedonica

Det kunne blive en lang lang liste - pointen er, at det faktisk slet ikke er særlig svært - for den findes overalt. I det store som i det små. Måske allermest i det små.

Og så bruger jeg min fiber-mani bevidst konstruktivt. Jeg bliver simpelthen glad af at skabe. Jeg bliver glad af at have farver mellem fingrene. Og det giver ro i sindet  - som en behagelig sidegevinst.
Af denne helt specifikke årsag, besøgte jeg i fredags min søde garnpusher. Ikke af mangel på garn - pyh ha da :-). Men for at lade mit sind og mine fingre glide gennem det farvevælde, hun har fyldt sin butik med. Lade mig indsvøbe i farver.
Jeg tog tidligt fri. Og valgte at gå over broen til Nørresundby. Mærke luften og dufte vandet. Varmen satte hastigheden til langsom - og det var dejligt. Det var dejligt at stå der og kigge ud over fjorden. Se livet langs begge sider. Kigge på skibene.
Stå der og bare være.

Nu er det jo sjældent gratis, når jeg går ind i en garnbutik. Og dette besøg var ingen undtagelse.

Jeg fik sådan en lyst til at lave en pude....eller flere for den sags skyld.

Og det har foreløbig resulteret i denne her. Ufærdig et øjeblik endnu - men klar til at få følgeskab en endnu flere.

Hav en skøn dag derude :-)