...så begynder ulykkerne at indfinde sig. Som om man lige skal ned på jorden igen - og ikke tro, at det går for godt. Som nu for eksempel her for lidt siden, hvor jeg i min forårskådhed besluttede at gangen skulle have den tur, den sådan set aldrig rigtigt har fået.
Spand og kost og klude og stige og hvad har vi. Og så træder jeg ned i spanden med vand. Jamen er det ikke forrygende :-)Gulvet blev dermed vasket. Og selvfølgelig i det eneste af den slags rum - bryggers, baggang mv. - hvor der ikke er en rist.
Eller før igen, da jeg satte en maskinvask over. På det gale program. Selvfølgelig, kunne jeg nær have sagt. Resultat: et par af Lukas' strømper passer nu en af kattene. Hm. De var nu heller ikke særlig pæne....
Ja. Herligt med sådan nogle dage. Min bageplaner er hermed udskudt til i morgen - jeg vover ikke. I stedet kan jeg kaste mig over den cardigan, jeg strikker til Lukas - for den passer jo (selvfølgelig?) ikke. Ærmegabet er for lille. Godt jeg trodsalt ikke bare strikkede bevidstløst derudaf - nu kan jeg nøjes med at pille ryggen op igen. OG lave en ny opskrift.
Og ellers er der jo basis for ren nydelse på forårsfronten :-)
Det pibler op alle vide vegne. Det er så spændende at se en ny have vågne op - for ingen ved helt, hvad der findes derude. Der er nok plads til et par overraskelser til både den ene og den anden side :-)
Hav en dejlig tirsdag derude.









