Gittemay's Blog

Mærkeligt

Her hos os foregår et underligt, ja næsten uhyggeligt, fænomen: Ting bliver væk. Pist borte. Og det værste er, at min ting-finder-evne er oppe mod stærke kræfter her. For evnen rækker simpelthen slet ikke.

Det kører ligesom i temaer. Først var det bukser, der forsvandt. Fluf ud i det blå. Så var det sko. Dybt dybt underligt. Lige for tiden er det nøgler. Først den ene, så den anden og nu den tredie. Og ingen ved noget. Ingen har hverken set eller gjort noget. Ergo må jeg konkludere, at vi huser et væsen, som ernærer sig af ting. Hm. Sagt mellem os: det er dælen dytme irriterende! Og mærkeligt...alligevel.

Nogengange må det væsen slå en gevaldig bøvs, for lige pludselig dukker tingene op de særeste steder. Slet ikke steder, hvor de hører til - eller hvor nogen på nogen måde har lagt dem. De er der bare lige pludselig. Så nu venter jeg på, at de der nøgler dukker op...en dag.

Ellers sker der ikke noget videre overnaturligt her. Alt kører på sin egen lidt skæve måde. Og det er fint nok. TIden forsvinder bare. Tror faktisk at væsenet også spiser tiden...måske. Under alle omstændigheder er det lidt svært at følge med. Det er sådan lidt á la: jeg vågner mandag morgen...og pludselig er det fredag. Godtnok sådan set - men det går s'gu på samme facon i weekenden :-). Inden man ser sig om, er det jo jul!!!

Nu er vi så, ifølge kalenderen, landet i oktober. Ak og ve, for mentalt er jeg sådan set kun kommet til midt august. Det var nærmest sommerferie for et øjeblik siden. Det er lidt mærkeligt.

Men et enkelt kig på farverne derude - så ved jeg jo godt, hvad klokken er slået. Røde, gyldne og glødende farver...skønne skønne farver. Og hvis jeg lige abstraherer fra, at det er mørkt om morgenen - og at min krop reagerer som om, det er nat, når det er mørkt - så er det jo i grunden en fantastisk årstid. Jeg elsker blå himmel og kølighed i ansigtet. Jeg elsker duftene. Og særligt elsker jeg farverne.

Derfor var nydelsen også i særklasse, da jeg futtede rundt i haven i den forgangne weekend. Masser af farver - og masser at gøre. Og vi nåede ovenikøbet det meste :-).

Nu har jeg jo fået selskab, når jeg arbejder i haven. Verdens farligste løve følger nøje min gøren og laden - og det kommer der en del morskab ud af. Eller ikke. Ikke så fikst at lægge løg i krukker, når 'nogen' tror, at de skal graves op igen. Derfor kan man nu se nogle højst besynderlige anordninger udenfor: krukker med et låg af hønsetråd. Smart!

Han er vokset en del, er aktiv som bare pokker og æder så det står efter ham :-). De 'store' synes, han er en pestilens. Et utåleligt onde, som vi tåbelige to-benede har belemret dem med.

Findus bor i drivhuset - bortset fra når det regner, eller når man trænger til at ligge og fede den på en ordentlig seng med puder og dyner og sager...så kan man finde ham dybt bevidstløs på Sofies seng. Chili The Cat har vist helt nye sider af sig selv - hun kan faktisk godt lange en proper pote ud...tit. Og hun har fundet helt nye tonearter og -højder frem. Jo vi har det sjovt, har vi!

Ja, ok, undertegnede kan nu også blive lidt træt i betrækket af det vilddyr. Som nu her forleden morgen. Tidligt...som i kl. 6.30. At fodre kattene. At undre sig over 'løvens' fravær. At høre underlige lyde ude fra gangen, hvor jeg ikke havde tændt lyset. At fornemme, hvordan han legede med noget. Det noget var loddent. Som i død mus. At tage død mus med højre hånds pege- og tommelfinger og gå ud på trappen for at kaste død mus ad h....til. For derefter at høre dør sig klik...som i døren-smækkede-i.

Da blev jeg godtnok lidt træt af livet et øjeblik.

At finde et åbent vindue. At håbe på, at der var et åbent vindue. Det var der...heldigvis. Og derfor kunne man se en skikkelse (selvfølgelig lige den dag i hvide bukser) kæmpe sig ind ad det vindue, mens hun bandede kattene hen, hvor pebret gror. For Futtie havde jo ligesom ikke selv fanget den mus. Næh, det havde Findus jo...og givet den til Futtie, så Futtie kan lære 'muse-kast-kunsten' (og de store få mad-ro). Hm. Så bliver jeg lidt træt af mine katte...alligevel :-)

Hav en dejlig tirsdag derude.

 

Nogengange...

tager jeg mig bare til hovedet og tæller til 10...eller snarere 100. Som regel handler det enten om folks (tilsyneladende) hjælpeløshed eller folks manglende lyst til at tage ansvar. 2 størrelser som jeg har decideret svært ved at håndtere. Jeg kan simpelthen næsten ikke have med det at gøre. Så er det sagt.

Som nu eksempelvis i mandags, hvor der var forældremøde i Mayas klasse. 9. klasserne skal til Berlin på mandag. Ret så fedt, synes jeg. Hold da op...vi andre blev spist af med en tur til Fårevejle. Ikke ét ondt ord om Fårevejle og vikingeskibe...men det virker ligesom lidt tamt sammenlignet med Berlin.

Godt så. De skal til Berlin. Og vi taler altså om unge mennesker på 15-16 år, skal lige bemærkes. Først kom der forslag om loft over lommepenge. Kors altså! Det må de individuelle familier s'gu da selv bøvle med, tænkte jeg.

De unge mennesker får udleveret 500 kr. til mad (frokost + aftensmad) i 5 dage. Det var så også et problem. For tænk nu, hvis de blev omsat til slik og t-shirts på 1. dag - 'om de ikke kunne få udleveret 100 kr. hver dag?'

Altså der var forældre, som seriøst mente, at lærerne skulle stå og dele 40 X 100 kr. ud hver dag. Det synes jeg måske nok er lige lovlig meget forlangt af lærerne. Det er jo ikke ligefrem børnehavebørn, der skal afsted - og skulle nogle så formøble hele madbudgettet på 1. dag...ja, så kan de jo lære det. Lidt ansvarlighed må man altså gerne forvente af en stor teenager...tænkte jeg.

I det hele taget tænkte jeg ret meget under det møde. Sådan for mig selv. Om teenagere og ansvar - og forældre som pyldrer alt for meget til min smag. Og som har alt for høje forventninger til, hvad en lærer skal og kan. Et eller andet sted er det måske ikke så underligt med den manglende ansvarlighed fra nogle unges side.

I øvrigt var det også træls, at de 'skulle så meget' - mente nogle af disse her teenagere. Ok - man tror altså, det er en forlængelse af sommerferien, som bedst bruges til shopping og indkøb af billig slik og sodavand. Ikke en krone koster det - udover lommepenge - og så bliver man knotten, fordi der stilles nogle krav! Hold da op. Det er næsten for meget af det gode. Fårevejle...ja, jeg nævner det bare lige igen.

Jeg er ikke så bekymret, at det gør noget. Måske mangler jeg et gen - men det kan altså ikke hidse mig op, at Maya skal 5 dage til Berlin. Der venter jo de herligste oplevelser ret forude. Hun tager det fra oven og ned. 'Berlin kan ikke være værre end Cairo - og der blev jeg ikke væk', var kommentaren, da jeg spurgte, om hun havde fod på det. Og det var lige det, jeg gerne ville høre. Så jeg er helt rolig.

Ellers er det jo det rene vilde vesten herhjemme. Den nye kat...Futtie...har da så meget energi, at jeg har ham mistænkt for at have både DAMP og ADHD. Mindst. Muligvis tager han også stoffer .-). Jeg kan godt forstå, at han dratter omkuld og nærmest er bevidstløs i flere timer indimellem.

Men sød er han...meget meget sød. Og vildt kælen. OG renlig, ikke at forglemme.

Her til slut vil jeg lige fremvise et mirakel. Ja, det er det i min verden - for det er aldrig tidligere lykkes mig at få en Hortensia til at overleve, endsige blomstre. Men det er der rådet bod på nu:

Hver dag er jeg lige omkring for at beundre miraklet. Og fatte at det er sandt :-). Jeg er forlængst blevet enig med mig selv om, at det er jorden - for oprindelig blev den sat der med besked på at blomstre i år eller dø. Den valgte det første - og det beklager jeg ikke :-)

Hav en dejlig onsdag derude.

Ny beboer

Så har vi fået en ny beboer. Igen, kunne man vel sige :-). Denne gang er det en firbenet med pels...

Hvem kan stå for sådan en størrelse??? Ingen her på matriklen - han har charmeret os allesammen rub og stub.

De 'store' katte holder ham på behørig afstand - dels skal han ikke tro, at han er noget...og dels kan man jo i grunden ikke vide, om der nu vil være mad nok - ergo må han betragtes som en trussel, som bedst mødes i fælles front :-) Hm...kattelogik for viderekomne...han er jo ikke verdens største trussel ligefrem (selvom han selv synes, han er vældig farlig :-))).

Han er svær at løsrive sig fra - men ikke desto mindre skal jeg dog en tur udenfor. Vejret ligner havevejr, så det er med at gribe chancen. Der er en del opgaver, som ligger og venter derude. Jeg skal både sætte løg, så og gøre ved.

I går var vi på Haveselskabets plantemarked i Hals. Det var ikke ligefrem en stor oplevelse - der var bemærkelsesværdigt få boder, så det var absolut til at overskue. Ikke at jeg havde planer om det vilde - men lidt blev der da hjembragt. Blandt andet havens første liljer.

Det køb er jeg yderst tilfreds med. Ellers må jeg sige, at markedet var en jævnt skuffende oplevelse...men omvendt var dét ok, for så slap jeg for at slæbe alverdens ting med hjem  - og dermed arbejdet med at plante og gøre ved :-).

Hav en dejlig søndag derude.

Sig nærmer tiden...

Man kan mærke det, ikke sandt? At sommeren er ved at være slut. Jeg kan ihvertfald. På luften om morgenen - og duften i det hele taget. Det er køligere på en friskere måde. Træerne begynder at skifte farve, og bladene er så småt begyndt at falde af. Efteråret nærmer sig.

Det kan man så begræde - eller lade være, fordi der kommer andre og nye ting at beskæftige sig med. Bevares - jeg vil da gerne have nogle flere varme OG tørre dage. En omgang 'indian summer' er da ikke at kimse ad.

Det herlige ved denne tid er, at nu kommer katalogerne med forårsløg. Og der er da en del, der frister. For nu at underdrive lidt :-). Jeg bliver altid helt små-dårlig, for der er så meget, jeg gerne vil have. Alle de skønne farver og former - og fantasien, der bare løber derudaf...

Det har jeg så gjort noget ved. Der skal ellers en del til at drive mig i Bilka på en søndag - kors hvor jeg ikke gider det sted en søndag. Meeen. Ingen regel uden undtagelse - og eftersom det ikke så ud til at blive andet end regnvejr idag, kunne vi jo ligesågodt foretage os noget nyttigt.

Så vi tog på løgindkøb. I Bilka. Som var propfuld af mennesker. Heldigvis skulle vi kun i havecenteret - og vi var mægtig gode til at holde fokus. Eller det blev vi, for med alle de mennesker forsvandt lysten til lige at tage en runde i selve Bilka som dug for solen. Vi kom efter løg - og vi gik kun efter løg :-)

Og lidt blev det da til. Helt eksakt 278 stk. Så der er til et par timers tidsfordriv med nedgravning :-). Der var så meget, der fristede. Så i grunden er det ikke meget, vi kom hjem med - ihvertfald ikke i forhold til, hvad jeg havde lyst til :-).

Men et eller andet sted skal det jo stoppe - og det blev her. Nu vil jeg ikke ligefrem beskrive min have som løg-fattig. Der er mange forårsløg. Rigtig rigtig mange forårsløg. Som i tæppe-agtig. Derfor var det også nogle helt specifikke ting, vi gik efter. Tulipaner, Prydløg og Vibeæg - for det er der ikke så meget af. Jo jo, røde tulipaner - men dem kan man godt blive lidt træt i øjnene af at kigge på, hvis der ikke er andre. Synes jeg.

Det er der rettet op på nu. Med violette og hvide og grønlige farver. Nøj hvor jeg glæder mig. Også selvom det betyder, at jeg i nær fremtid er dømt til mange timers løg-sætning. Hvor er jeg glad for, at jeg er så god til at visualisere - for med alle de løg er det afgjort de indre billeder, der driver værket :-).

Ukrudt

Hvad er et skønnere syn end Vorherres egen grøftekant? Jeg elsker grøftekanter. For der kan man finde inspiration og nye planter. Ved at kigge på, hvordan planterne arter sig i frit flow, kan man blive så meget klogere på både plantested og plantesammensætninger.

Nogen gange er det så heldigt, at nogle planter finder vej ind i haven. Det takker jeg for hver gang - for jeg betragter det som en gave. Mange ville nok kalde det ukrudt - meeeen jeg ved nu ikke rigtigt. Mange af de kultiverede planter, vi ynder at købe os til, var ukrudt i fordums tid. Så blev de forædlede og omdøbt til stauder og andet godt. Og blåstemplede som haveplanter.

Førhen havde jeg både Lupiner, Kørvel og Vild gulerod fra vejkanten. Nu må jeg pænt vente på, at mine indsamlede frø bliver til noget, for jeg er jo ligesom startet forfra. Selvom det langt fra er utænkeligt, at jeg griber spaden og kører en tur....det skulle langt fra være første gang :-). Indtil da kan jeg glæde mig over disse to, som har fundet vej ind i haven:

Jeg aner ikke, hvad de hedder - men kønne er de.

Modsat grøftekanten får de ikke lov til at te sig, som de vil. For i min have bestemmer jeg - og her må de finde sig i at blive trimmet lidt. Det tager de nu med ophøjet ro, for de kommer troligt igen og igen. De fungerer som 'bagkant' i mit store staudebed - og det fungerer godt. Og så fylder de så dejligt nogle huller. I år har de fået selskab af en gigantisk Kermesbær - og det ser slet ikke skidt ud, slet ikke.

Ret forude ligger en lang havedag. På terrassen står stadig planter, som mangler et sted at være - og det skal laves idag. Der står både blå Ridderspore og Salvie 'Oestfriedland', som skal om i rosenbedet. Rosenbedet...ak og ve - lige nu ligner det et bombenedslag. Men den slags er der heldigvis råd for - og det skal jo som bekendt være skdit, før det kan blive godt :-).

Staudebedet er færdigt. Altså ikke færdigt færdigt - men lavet som det skal være. Hvis Lukas havde været mindre, ville han have elsket det - for der er både rundkørsel og snoede stier. Ellers ville det være håbløst at arbejde derude, for det er gigantisk. Derfor er det blevet delt op i bidder. Stierne er kun for min egen skyld - de er smalle og endnu ikke belagt med noget...den del arbejder jeg stadig på.

Indtil videre er der ihvertfald kommet styr på det - indtil for 1½ måned siden - fuldstændigt tilgroede areal. Det har været benhårdt arbejde, for det var i sandhed et vildnis. Nu er det ordnet og tilplantet - og der er gjort plads til de frø, som snart skal smides.

Nå, men tingene ordner jo ikke sig selv - så jeg vil lette mit legeme og finde gummistøvlerne. For nu skal der dælme orden på det rosenbed :-).

Hav en dejlig lørdag derude.

At skabe en verden i verden

At skabe en oase, hvor man kan abstrahere fra verden udenfor...hvor man kan glemme tiden og slappe af, mens man skaber noget skønt. Det er det, havearbejde handler om for mig. Har jeg tænkt.

Jeg synes, verden er en underlig størrelse for tiden. Der er ikke så farlig meget, der overrasker eller ryster - det meste af det, der sker, har været temmelig forudsigeligt. Jeg har fornemmet tingene i adskillige måneder og bliver derfor ikke så overrasket over, hvad der er gang i for øjeblikket. Ikke at jeg synes, det er ok eller noget. Jeg mener: det, der skete i Norge, er jo ganske forfærdeligt.

Omvendt gider jeg næsten ikke hverken høre eller se nyheder pt. Jeg orker næsten ikke at høre mere om sult, oprør, vold, katastrofale aktiemarkeder og politisk pladder. Så jeg går ud i min have - og skaber min egen verden for en tid. Der er der - modsat ovennævnte - en masse, jeg kan gøre noget ved.

Energiniveauet er tårnhøjt. Ja, faktisk har jeg decideret svært ved at sidde stille i mere end 5 minutter ad gangen. Så jeg graver og flytter og planlægger...til langt ud på aftenen. Jeg kan lige komme hjem fra job og drikke ½ kop kaffe - så er det ellers på med gummistøvler og havehandsker (indført af nød pga. de forbistrede snegle) - og så er det ellers bare at gå igang.

Men der er også en del, der skal nås. Når man sådan render rundt og køber planter, før pladsen er gjort klar...ja, så er man nok selv skyld i det.

Weekendens besøg i Anne Justs Have betød flere planter. Der var jo et lille planteudsalg, som lige skulle tjekkes ud. Så der blev en del hjembragt. Mandag var jeg på planteskole...skulle lige se på en Sommerfuglebusk. Nu har jeg 2. For det var jo håbløst at vælge...

En var dyb lilla og en anden var dyb violet...jamen! Med rygrad som en kogt pølse, så gav det ligesom sig selv. Den violette står nu i det violette staudebed. Og dét ser skønt ud :-).

For nogle uger siden købte jeg en Hortensia, som nu står i den hvide del - det ser også skønt ud. Buske er sådan en herlig ting at putte ind i bedene, for det skaber variation og lukker så dejligt nogle huller.

Med alle de planer og tanker, jeg gør mig for tiden, besluttede jeg mig for at gøre en dyd af nødvendigheden. Så jeg har købt mig en bog. En have-dagbog. Det tog lidt tid at finde den rigtige - for der skal være plads til mange forskellige ting i den bog. Men det lykkedes, og den kom igår. Og lever fuldt op til forventningerne.

Nu kan jeg endelig få styr på mine frø, planer og tanker for næste års havetjans. Og så er der lidt at lave, når vejret ikke borger for havearbejde :-).

Som i dag - eksempelvis. Her blæser det fra en side af - så jeg tror ikke, det bliver til det vilde. Men så har jeg heldigvis en masse frø, jeg skal have styr på - så det går nok.

Man forstår godt, at den hedder en Stokrose....En smuk ferskenfarvet sag, som Michael købte sidste år. Navnet kender jeg ikke.

Hav en dejlig dag derude.

 

Farven purpur

Der er mange farver, som kan få min puls op. Purpur er én af dem. Den er jeg til gengæld også særdeles glad for. Især når den næsten går over i det sorte. Jeg har sådan en last udi dæmoniske farver. Purpur, sort-rød og sån't. Jeg elsker farver med dybde.  Og det er der i purpur. Jeg synes, det er så fascinerende, at man ikke helt kan afgøre, hvilken farve der egentlig er tale om.

Når jeg ser en purpur-farvet blomst, bliver jeg nødt til at røre ved den. Fordi der er noget fløjlsagtigt over den. Sådan har jeg det bestemt ikke med alle farver - men med de dybe har jeg. I min 'gamle' have havde jeg fået skaffet mig en del gennem årene. De fleste blev efterladt, og andre kom i krukker. Hvor de led en kummerlig skæbne.

Nu har jeg fået startet min 'samling' igen. Og går stadig og overvejer, om de skal have deres helt eget bed - eller om de bare skal passes ind blandt resten. Jeg sværger nok til et decideret 'purpur-bed' - med en bænk lige foran, så jeg kan sidde dér og blive henført :-)

Der er så mange muligheder med den farve. Sammen med orange/gyldne farver er den helt fantastisk - og det er den også sammen med sarte pasteller. Så jeg tænker og tænker. Og flytter krukker for at få en idé om, hvad der kunne være fint. Lige nu står mine purpurfarvede Dahliaer sammen med den gyldne - og dét er et guddommeligt syn. Som der helt sikkert skal arbejdes videre med på en eller anden måde.

Mine 'egne' Scabiosa er langt om længe sprunget ud. De er næsten sorte - og helt fantastiske at se på.

Ellers er første uge på job vel overstået. Der har ikke været overvældende meget at lave - men det er egentlig også dejligt med en rolig start.

Vi har besøg af farfar fra Norge og om få øjeblikke drager vi til Aalborg, hvor vi skal på restaurant. Lige nu fordriver han tiden i biografen sammen med alle børnene - de har overtalt ham til at se den nye Harry Potter film.

I morgen går turen til Hune og Anne Just's Have, som så absolut er et besøg værd, hvis man er på de kanter. Jeg har fortalt stolpe op og stolpe ned om den have - og endte med at beslutte, at den selvfølgelig skulle besøges. Så kan farfar se, hvordan en have i verdensklasse ser ud :-).

Selv Lukas på 11 er begejstret for den have - men han har vist også arvet sin mors farveglæde. Muligvis skal vi liiiiige forbi Staudemarken også - sådan bare fordi :-) Så der er alt i alt lagt op til en dejlig weekend.

Hav en skøn dag.

Dejlige Dahlia

For år tilbage havde jeg mange Dahliaer - eller Georginer. Så gik det op i hat og briller. Flytning og sager gjorde sit til at gøre kål på den lyst. I den nye have blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke gad dem. Gad ikke alt det dimseri med nedlægning og opgravning osv.

Altså lige indtil den famøse dag i Bilka, hvor jeg fandt den gyldne sag, som jeg beskrev i sidste indlæg. I går var jeg så liiige forbi min lokale garnpusher (bilen laver nogle ordentlige sving, hver gang jeg kører forbi). Egentlig skulle jeg bare have noget jord. Det havde han ikke mere af. Til gengæld skulle han lige vifte mig om næsen med disse her:

Han ved godt, at jeg har rygrad som en kogt pølse - især når vi er ovre i de 'dæmoniske' farver. Så dem fik han jo så afsat nogle stykker af. De står nu på min terrasse. Og jeg kan konstatere, at min kærlighed til Dahlia lever i bedste velgående :-).

Bladene er mørke-mørke og blomsten - ja, den har den dybeste sort-røde farve. Jeg tror, den hedder 'Bishop of Llandaff', men jeg er ikke helt sikker. Det skal jeg lige have tjekket op på ved næste besøg. Han havde også en sort-rød Scabiosa, som jeg selvfølgelig også måtte eje :-). Den er ikke helt sprunget ud endnu, så billedet må vente lidt.

Lige nu sidder jeg og funderer over, hvad jeg skal fordrive tiden med på denne sidste feriedag. Indtil for 2 sekunder siden var her helt stille - så tændte Sofie for blenderen. Hun har hang til smooties :-). Resten af familien er på besøg hos Michaels mor. Så jeg tror, jeg fortrækker til haven.

Der dukker nok noget op derude, jeg kan forgribe mig på :-). Om ikke andet så kan jeg da nyde de Stolte Kavalerer, som endelig endelig er sprunget ud. For dælen hvor skal jeg igang med at så meget tidligere næste år.

Hav en dejlig søndag derude.

Så gik den ferie

Den er ikke ovre endnu, men lakker dog stærkt mod enden. På mandag er jeg tilbage på min pind.

Jeg synes, jeg har fået udnyttet mine 14 dage optimalt. Haven har været det altoverskyggende projekt. Det er ikke få timer, jeg har tilbragt derude. Kan der ikke ske noget på den ene måde, så kan der ihvertfald på den anden. Bare fordi ferien 'ud af huset' blev aflyst, er der jo ingen grund til at sætte sig på hænderne :-)

Ergo gik jeg for alvor i gang med det største stykke anlægsarbejde, jeg til dato har været ude i. Et staudebed på henved 30 meter i længden og 5 meter dybt. Det er meget. Udgangspunktet var mangel på farve. I min verden skal en have være fyldt med farver - året rundt. Jeg er så meget 'på' stauder og kommer fra en have, som det tog mig 8 år at anlægge - og dér var stauder. I vildskab.

Denne have har engang i fordums tid været en fryd for øjet. Man har vidst, hvad man ville. Det er så bare groet og groet og groet. Nu har vi fjernet forvildede buske og træer, tyndet ud og stammet op, så haven igen kan ses og overskues. Og så har jeg plantet. Haven er i løbet af de sidste 3 uger blevet tilført omkring 60 nye planter - hovedsagelig stauder. Staudebedet er blevet opdelt i rum, som har hver sin farvetone. Det kan lade sig gøre, fordi haven rummer et væld af buske og græsser, som nu bliver udnyttet som rumdelere og fyld.

Dette er begyndelsen på min hvide verden. En idé, der bare kom, mens jeg var igang. Jeg tror, det bliver rigtig godt. Især fordi lige denne del af haven udmærker sig ved at have mange træer og derfor er lettere skovagtig. Der kommer de hvide planter rigtig til deres ret. Om få øjeblikke skal jeg ud og plante den storblomstrede hvide Hortensia, som jeg (også) har hjembragt fra Bilka. Og så er den ved at at være der. Tilbage mangler blot nogle Velduftende Aftenstjerner, som skal hentes hos Tina i Staudemarken, et par hvide roser - og så det 'løse'.

Det er blevet til mange ture efter planter. Dels har jeg byttet mig til en del, dels har jeg besøgt Bilka - ikke fordi jeg elsker Bilka, men fordi Claus Dalby nu er inde over deres planteudvalg. Og den mand har en rasende god smag :-).Se bare denne her skønhed, som har fundet vej til min terrasse:

Staudemarken er også blevet besøgt - samt min lokale plantepusher, som jeg efterhånden er blevet helt familiær med :-). Han kender ihvertfald min smag og har været meget flink med diverse rabatter og lokkende tilbud.

Så det har været ferie i havens tegn. Der er også sket andre ting. I den lidt mere kedelige afdeling. Michaels mor er blevet alvorligt syg og er indlagt. Det ser noget dystert ud, men vi håber selvfølgelig det bedste.

Nu vil jeg daffe ud i haven...igen igen. Den nye Hortensia skal i jorden - og så kan jeg glæde mig over, at det for første gang nogensinde er lykkedes af få 2 andre Hortensiaer til at blomstre. Det kan jeg godt blive lidt høj af. Endelig endelig har jeg fået knækket koden.

Hav en dejlig fredag derude.

Først var der 1...

...nu er der 2...fugle. Eller parakitter for at være helt præcis. Og et temmelig meget større bur.

Michael fik et tilbud på en han-birdie, da han gæstede dyrehandlen for at købe foder. Han sad bare der helt alene, og derfor ville de rigtig gerne af med ham. Så da de hørte, at vi havde en enlig hun...Ved samme lejlighed fandt vi så også ud af, at det er Barrand Parakitter, vi (nu) har.

Selvom det er et tvangsægteskab, så er det heldigvis faldet meget godt ud. Begge fugle virker vældig tilfredse med situationen - og Michael...ja, han er overmåde tilfreds med situationen. Nu har han fået sin lyst styret, så han er en glad mand.

Ellers har denne, min første ferieuge (ud af 2), budt på lidt af hvert. Mest have-relateret. Haven har fået tilført en ny stak stauder, for jeg var igen igen på plante-bytte-besøg hos en kollega. Til gengæld er jeg kommet af med nogle flere af de Hasselurter, som jeg prøver at komme til livs.

Egentlig sjovt, når jeg tænker på, hvor meget jeg passede på de få, der var i den gamle have. Nu har jeg så mange, at jeg er ved at få spat :-). Men der er mange - og det er uden tvivl en fantastisk bunddækkeplante. Den skal bare ikke være i mit kommende rosenbed. Så jeg graver og graver og giver væk - og er stadig kun nået halvvejs.

I det hele taget har jeg gravet en del. Dels i mit staudebed, dels med at genetablere et gemt - og glemt - stenbed. Og så lidt rundt omkring. Jeg leger med farver. Og må indrømme, at det præcis er farverne, der driver 'værket'. Når jeg planter stauder, er det langt fra unormalt, at de bliver flyttet både 4 og 5 gange. Ja faktisk indtil de står præcis der, hvor de tager sig bedst ud. Eller indtil mit øje finder fornøjelse i placeringen.

For lyserød er ikke bare lyserød. Egentlig er det lidt ligesom at male. Det er ihvertfald sådan, jeg oplever det. Farveklatter på de forkerte steder kan fint få mig til at begynde at grave og flytte rundt sent om aftenen. Fordi jeg bliver ved, indtil jeg er tilfreds - og fordi det gælder om at gøre det, når åbenbaringen kommer. Tænk hvis det er glemt i morgen :-).

Derfor tager det også sin tid, før mine bede er færdige. Hvis de nogensinde bliver det. Det tror jeg faktisk ikke, de nogensinde bliver - for i grunden er det jo det, det hele handler om. At der hele tiden opstår idéer og ting, der kan og skal gøres. At der hele tiden opstår billeder inde i hovedet...'hvis nu sådan og sådan, så bliver det endnu bedre næste år'.

Jeg render konstant rundt med billeder af, hvordan tingene vil tage sig ud om 'noget tid'. Og eftersom jeg er et spontant havemenneske, så skifter det hele tiden - fordi jeg lige gør et eller andet, der ændrer det oprindelige billede. Og det er jo præcis det, jeg elsker ved havearbejde. At det kan fortsætte i det uendelige.

Michael er blevet færdig med vores nye hegn på terrassen. Det er blevet godt. Der er kun ét lille bitte problem...vi kan ikke have noget havebord derude. For jeg har 32 krukker til at stå derude. Jeg kan da slet ikke forstå, hvordan det er blevet til så mange - men det er det altså. Så det kræver vist nok en lille omrokering :-).

Foreløbig vil jeg dog nyde dagens regnvejr. Dels er det godt for mine nyplantede stauder, dels blev jeg reddet på stregen. For mine arme er ikke, hvad de har været. Jeg kan godt mærke, at jeg har arbejdet igennem. Og havde det været tørvejr - ja, så havde jeg ikke siddet her og skrevet :-).

Måske jeg skulle kaste mig over lidt garn-relateret. Jeg har hverken strikket eller hæklet i flere uger, så det ville måske være ok at gøre idag. Imens kan jeg så sidde og få nye idéer :-).