Gittemay's Blog

Om at organisere

Når det sådan er lørdag, og man har en masse planer og idéer for sådan en lørdag, må man organisere. Strengt. Nu mener jeg jo (hvis jeg selv skal sige det), at lige præcis det der med at organisere hører til blandt mine absolutte spidskompetencer. Andre i familien har andre ord, der beskriver denne evne - men lad nu det hvile :-).

Mine planer for dagen inkluderede loppemarked, hobbymesse og muligvis IKEA. Ikke så lidt endda. Men igen - der findes ikke ret meget, man ikke kan organisere sig ud af. Derfor tog vi først på loppemarked uden at finde den ønskede reol. Ergo IKEA. Ergo organiserede undertegnede, at Michael kørte mig på messe (ja, han gad jo ikke med alligevel) - så kunne han fortsætte til IKEA efter den reol til mine ting - og hente mig igen, når han - alligevel - kørte retur.

En superplan, hvis jeg selv skal sige det. Argumenter? Jamen de ligger jo lige for: det blev kun ½ så dyrt, for hvis jeg kom med i IKEA, havde jeg både brugt penge på dét OG garn. Nu har jeg kun brugt penge på sidstnævnte. Altså ren win-win :-).

Michael ville allligevel have hadet den messe. Alt for mange mennesker på alt for lidt plads. De kære arrangører kunne faktisk med held studere fænomenet 'at organisere'. Det var noget rod. Og der var alt for lidt garn. Men bevares - en herlig messe for dem, der er til smykkemageri og scarpbooking. Jeg er ikke til nogen af delene. Men jeg er helt klart en fan af ordentlig plads og glidende gennemgang. Og det var der ikke.

Men én kan jo ikke gå tomhændet hjem - så lidt kom der da også med. Et strikkekit til en poncho - og en stak strømpegarn, som formentlig og muligvis går til enten et tæppe eller nogle tørklæder...det vides ikke endnu.

Nu er Michael så ved at samle reol - og da det er en IKEA-reol, taler vi ikke sammen. Ikke at vi er uvenner - jeg ved bare, at når der er stille som i et mausoleum, så skal jeg bare holde lav profil - og ihvertfald ikke spørge ind til projektets fremdrift.

Derfor nøjes jeg med at gramse lidt på mit garn, styre vaskemaskinen og i det hele taget bare nyde, at det faktisk er et helt fantastisk vejr udenfor. Høj blå himmel og fuld sol. Slet ikke så skidt endda.

Hav en dejlig lørdag derude.

Man skulle næsten tro...

...at der er kastet en forbandelse efter mig. Jeg har været på Uldfestival i Saltum. Det har jeg sådan set glædet mig til hele ugen. For efter uendelige tider i en nærmest asketisk tilstand, har jeg vedtaget, at tiden nu er inde til at forkæle mig selv med lidt seriøse garnindkøb. Ikke de der halvfesne småindkøb hist og pist. Nope - nu er tiden inde til  strikkekits og mere end 100 gram til et tørklæde.

Så jeg tog til festival. Med regn i lårtykke stænger. Men den slags tager man jo ikke så tungt, når man er mig - for meget kan ske på 20 km. Og der skete også noget...som i 'nu skruer vi s'gu lige HELT op for sluserne'. Godt så. Skyde være med det - jeg havde sandaler på, så vandet kunne jo bare løbe ud igen. Og garnet befandt sig i telte - så det gik nu nok. Og det gjorde det da også. Masser af garn. Masser af mennesker - for med det regnvejr, syntes ALLE jo, at de telte var interessante :-).

Nå, men jeg fik både kigget og savlet og gramset. Og handlet. Der var meget at vælge imellem - men trods det massive udbud, var det nu i grunden slet ikke så svært at vælge. Tingene valgte ligesom lidt sig selv, vil jeg sige.

500 gram Supersoft fra Holst Garn i den fedeste rødlige farve - og et strikkekit fra Geilsk. Og 3 bloklys på udsalg. Så var den ged ligesom barberet. Jeg var ihvertfald svært tilfreds - og så gik turen ellers hjemad.

Med visse forbehold, vil jeg sige. For bilen opførte sig liiiidt underligt. Men hva' - det regnede voldsomt, og det er jo en ældre sag - så det var nok det. Tænkte jeg. Indtil jeg steg ud af bilen (heldigvis i indkørslen) i røg og damp og til den vildeste stank af brændt gummi. Piz oz.
Det var der, jeg tænkte 'forbandelse' første gang. Synes jo ikke lige om dét sammenfald.

Det er formentlig en bremseklods, der er røget sig en tur - så den må på værksted. Og jeg valgte så at fokusere på det, der ikke var sket - ulykke, udbrændt motor og så'n i den dur. En bremseklods...træls, men overkommeligt.

Derfor valgte jeg at gå i bad. For jeg var gennemblødt - og efterhånden også godt kold. Af med tøjet, knald på det varme vand...blot for at konstatere, at vandet løb den forkerte vej. Op ad og ikke ned i afløbet.
Det var så der, jeg tænkte 'forbandelse' for 2. gang.

Nu sidder jeg i min sofa og spekulerer over dagens hændelser. Det kan da godt være, at der er smidt en forbandelse efter mig, når jeg sådan går ud og fråser og forkæler mig selv. Det kan også godt være, at det bare er et åndsvagt tilfælde. Under alle omstændigheder sidder jeg her og griner stort. Jeg vil da skyde på, hvad det er - for jeg har haft en herlig sansetur og gjort nogle fede indkøb, som jeg føler grænseløs nydelse over :-).

Så kan det regne og ryge fra bilen...mit garn er i hus :-). Jeg har også været i bad...det var kun et midlertidigt fænomen med vand den forkerte vej. Tilbage er kun at nyde resten af denne dag, hvor familien har vedtaget, at der skal ses Melodi Grandprix...well, flertallet bestemmer - og den arrangerede Grandprix-kage er jo klart en formildende omstændighed :-).

Hav en dejlig lørdag derude.

Det var så den ferie

I morgen er det atter tid til job og hverdag - men lige nu er det stadig ferie lidt endnu. Og det skal nydes med stil.

Set i bakspejlet var det godt, at jeg aldrig sådan fik lavet nogle seriøse planer for denne ferie. Jeg havde nogle tanker om noget, der ville være godt at få gjort - men forskånede mig selv for et bedre listemareridt. Lister er gode - hvis de bliver fulgt og vinget af. Ellers giver de bare føde til den dårlige samvittighed - og hvem gider dét i en ferie?

Jeg fik ikke lavet det, jeg tænkte - men noget andet. Der gik lidt rigeligt hygge og afslapning i denne ferie - og det var godt, for det var der jo åbenbart brug for...tanker om diverse aktiviteter til trods. 

Mit værelse/kontor trænger stadig til et nærmere eftersyn - til gengæld er Lukas' værelse blevet 'opdateret'. Vi ofrede os og tog i IKEA lørdag formiddag. Og tro mig: det føltes så decideret som et offer, da vi stod der blandt alle de andre, som også havde fået den fremragende tanke, at IKEA nok var folketom sådan en tidlig lørdag formiddag. Det var IKEA ikke, kan jeg nu afsløre. Men vi fik det, vi kom efter - og Lukas er glad. For hans værelse er blevet så fint.

Besøg hos forskellige mennesker er det også blevet til - og indimellem besøg og gæster og kørsel af børn, er haven stille og rolig blevet (næsten) forårsklar. En meget stor rosenbusk er blevet delvist masakreret - bunken med afklip er næsten lige så stor som selve busken. Køn er den ikke lige nu - men det bliver den. På et tidspunkt. Tiltrængt var det ihvertfald. Også selvom jeg næsten endte med at korsfæste mig selv i den busk. Jeg hang fast op til flere gange, fordi jeg har en udtalt tendens til at få mig selv viklet ind i grene og torne. Mine hænder lignede noget, der er løgn - men busken blev klippet. Og jeg var svært tilfreds med mig selv bagefter...også selvom busken nu ligner en skaldet udgave af sig selv :-)

I går fyldte Maya 15 år (!). Og det blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Det var en dejlig dag, for med fuld sol og 21 grader kan man jo ikke klage over vejret :-). I dag...ja, det er jo ikke ligefrem så energien driver ned af væggene her. Så mon ikke det bare skal være en lidt stille dag.

Mit Camomille-sjal skal gøres færdigt. Det er den eneste rigtige plan, jeg har for idag. Det er nemlig meget tæt på - og for at det ikke skal være løgn, har jeg allerede nu det næste i tankerne. For i denne påske fandt jeg jo lige pludselig noget garn i et skab...i bryggerset. Det syntes jeg selv, var lidt grove løjer, for hvad sker der lige for mit garnlager. Bryggerset? Altså indtil jeg kom i tanker om, at det er håndfarvet og skal vaskes - derfor bryggerset. At det så er 3/4 år siden, det blev købt på et vikingemarked i Hobro er en anden snak. Nu er det til gengæld vasket - og hænger til tørre på en bøjle. Den smukkeste rustrøde farve har det - og ender formentlig som en ny Camomille.

Det skal bare lige vindes op...og det kan da godt tage en rum tid, når der er omkring 200 gram i sådan et bundt. Helt hvor meget er uvist, for det er lidt af en tilsnigelse, at jeg overhovedet har det garn. Det var i udgangspunktet nemlig slet ikke til salg på det marked - kun med som eksempel på plantefarvning. Men jeg blev så forelsket, at jeg fik lov til at købe det. Ja, sådan kan man jo erhverve sig garn på så mange måder :-)

Tilbage til Camomille. Kanten er færdig - der var dælme langt fra den ene ende til den anden. Nu skal der hækles lidt, og så skal det i spænd. Og det var så det.

Jeg er i grunden blevet ganske tilfreds med det - selvom jeg fra starten var lidt skeptisk i forhold til, at det blev stribet. Men det fungerer og ser ok ud. Blødt og luftigt er det - og det er altså ikke den store garnmængde, der er gået til det sjal. Overraskende lidt, vil jeg sige.

Nu vil jeg daffe ud i solen og nyde min dag. Hav en dejlig dag derude.

 

Tæppeland

Ja, man skal passe på, hvad man siger 'ja' til. Har jeg måttet sande. For et stykke tid siden sagde jeg ja til at lave et babytæppe. Det blev afleveret - og så blev jeg spurgt igen. Og sagde ja igen. Det var før, jeg fandt ud af, at den ene baby var to - det er tvillinger :-). Så nu sidder jeg foran at skulle lave 2 ens tæpper.

Det kræver selvfølgelig noget garn. Og når man nu er igang med bestillingen, så - ja...der smuttede så liiige noget mere med :-). For jeg skal også lave et nyt tæppe til mig selv - har jeg bestemt for længe siden. Derfor: det rene tæppeland.

Garnet kom igår, og der er allerede nu gang i det første.

...til mig selv...

...til 2 X baby...

Jeg har noget med tæpper. Dels kan man (jeg) altid bruge et ekstra - dels virker det som den rene skinbarlige meditation at lave dem. Det er noget helt andet end mit vanlige strik og hækling. Det er ZEN. I sin reneste form - og jeg elsker det.

Planen var egentlig at haven skulle have haft en ordentlig omgang i dag. Men der opstod lidt uenighed undervejs...vejrguderne sendte ihvertfald så tilpas meget væske herned, at jeg droppede det - til fordel for vask af Ikea-lamper og brødbagning. Førstnævnte ikke videre tiltrækkende...Ikea-lamper er fine - når de hænger og ser pæne ud :-).

Nu vil jeg krydse fingre for, at vejret arter sig i morgen - for min have er meget meget junglelignende...nå nej: frodig :-))).

Hav en dejlig dag derude.

Hjemkomst

Jeg kæmper videre med mit total-angreb af alle 'huler' i hovedet. Morsomt er det ikke - men det vanemæssige element har gjort det bærligt. Jeg ved jo, hvad der skal til efterhånden - og har da også næsten fået foden under det. Uden medicin. Men jeg er da voldsomt bevidst om, at jeg har et hoved :-)

Min bror er nu vendt tilbage fra Haiti - og det var mildest talt et dejligt gensyn. En brugt mand må man sige - som vistnok i den grad trænger til vand fra hanen, et ordentligt toilet og nogle varme bade. Spændende var det at høre om alle hans - mange gange fortvivlende - oplevelser. Sjove og spøjse oplevelser var der også. Men jeg må indrømme, at jeg er vildt stolt af ham.

På hjemturen skulle han tilbringe 1 døgn i New York - og han er modig nok til at høre, om der mon kunne være noget interessant, han skulle tage med hjem. Hm. Ja, der ligger en af mine yndlings-garnbutikker jo: Purl Soho. Men den by er jo ligesom ret stor, så det var sådan et ret luftigt ønske uden de store forhåbninger om indfrielse. For han skulle ikke bruge en farlig masse tid på at lede efter den butik.

Så kommer han hjem - og jeg får overrakt denne her...

 

Han fandt dælme den butik. Til stor morskab for både ham selv og indehaveren. Og nu er jeg da i himlen, for den pose indeholdt jo guf i stor skala.

Det lækreste garn og en kalender med forskellige opskrifter fra butikken. Svært tilfreds er jeg. NU forstår jeg, hvorfor folk er så vilde med Cascade garn....

Nu lader jeg det ligge lidt, mens jeg indimellem gramser på det - og så skal jeg have fundet ud af, hvad det skal omsættes til. Men jeg må indrømme, at den pose havde næsten samme virkning som medicin :-).

Sløv onsdag

Åh jeg synes da dælme, det er svært at trække kropppen op idag. Lænden brokker højlydt - og jeg strækker og vrider, for at undgå, at det går over i hyleri :-). Hm. Det er ikke så tit, den brokker - men det gør den altså lige idag.

I går gik jeg igang med at kigge på mit garnlager. Igen :-). Det piner mig, det lager. Der er for meget - færdig slut. Det er der bare. Jeg får det s'gu da aldrig brugt - for jeg bliver jo ved og ved med at fylde ind i den ene ende. Og som Michael så viist udtrykte det, så er jeg jo 'oppe imod hjernens ulogiske og ufornuftige del'. Ja - jeg tror så slet ikke, vi skal blande hjernen ind i det her :-))).

Men altså. Jeg forsøger at være nådesløs. Sikke det lyder - og så lidt det holder, når jeg står foran det garn. I dag går jeg ombord i det igen. Målet er, at jeg - igen - skal have noget pillet fra. Og sådan bliver jeg ved med nogle dages mellemrum, indtil jeg synes, det ser fornuftigt ud. Hm...sikke mange dage, jeg kommer til at bruge på det, så....

Man står der og kigger - og tager sig til hovedet. Der er garn nok til ihvertfald 50 par strømper - og jeg strikker vel 3-4 par om året...Noget er flot. Rigtig flot - det er også derfor, det er købt. For jeg køber rigtig meget garn 'med øjnene'. Men jeg får det jo aldrig brugt. Helt ærligt - det strømpegarnslager går overhovedet og slet ikke propotionalt med produtionen. 

Så er der det andet. Kits - og garn til 'ting'. Der er vel til de næste 5-10 år. Og der kommer til stadighed mere til. Cardigans, trøjer, tunikaer, sjaler, tørklæder...i guder! Jeg skal have et nyt klædeskab, hvis altsammen bliver lavet. Og det bliver det jo ikke, for det ligger der endnu. Ubrugt.

Jeg fik en vild tanke forleden. At rydde det hele - og starte helt forfra. Og derefter kun have garn til igangværende ting. Meeeeen. Det bliver da for kedeligt. Det er jo også fedt at kunne sidde der og gramse og spekulere og fantasere, når jeg går i gang med nye ting. Det er dejligt at have noget at vælge imellem. Og er garnlageret ikke udtryk for andet, så er det ihvertfald udtryk for god vilje :-). Men det har altså taget overhånd. Igen. For jeg har været her før. Flere gange.

Aner ikke hvad man stiller op med sådan en last. Noget har jeg lavet i 'projekt-poser' med navn på. Og det virker godtnok - altså bortset fra, at det stadig ligger i poserne :-). Men jeg ved da, hvad garnet skal bruges til. Og jeg køber ikke længere garn, som jeg ikke ved, hvad skal bruges til. Men hvad hjælper dét, når jeg altid er god for en idé og/eller liiige har set et eller andet, der kunne være fedt at lave???

Familien griner ad mig. Og jeg griner ad mig selv. Så åndsvagt det er. Især når jeg tænker på, at garn jo ikke er det eneste, der er lager af....der er jo også papiret. 2 flyttekasser har jeg med papir-ting. Og det er vel at mærke efter en ordentlig omgang fravalg, hvor jeg selv syntes, jeg var hård. Host! Hård som i vat. 

Jeg ved godt, at jeg ikke er alene her. Jeg kender skam flere strikkere, som døjer med samme last. Gad vide, om man skulle etablere et sted á la dem, som ludomaner og alkoholikere kan komme på....heldigvis er denne last ikke skadelig for andet end pengepung og overblik....

Måske man bare skulle gå sig en tur :-)

Hav en dejlig onsdag derude.

Hvor var det godt...

...at jeg kom afsted til den Husflidsmesse i går. For jeg havde en ganske særlig forrygende dag. Meget berigende på både den ene og den anden måde. Idag er helliget - ingenting. Kroppen er flad, og mange indtryk skal fordøjes.

Messen var som vanligt proppet med både indtryk og mennesker. Inspiration og idéer var der nok af - og vi fik da også både kigget og gramset til den store guldmedalje. Ved Irenes stand ventede et dejligt gensyn og en dejlig snak :-).

Lidt fik vi da købt...ja, det kunne have været meget værre, men jeg synes nu, jeg beherskede mig meget pænt.

 

Tørklæde-kittet er til Maya, som blev så forelsket, da hun så det tørklæde hænge hos BC Garn. Bomuldsgarnet er en nyhed fra dem - og det er virkelig lækkert. Men sådan er det jo med BC - de har altså noget lækkert garn.

Ellers fik vi slæbt lidt lærreder med hjem, Maya købte nogle perler - og så var der så'n det løse. Efter nogle timer var hovederne fulde, og benene trætte efter timer med gåsegang og gåen frem og tilbage. Alle sanser havde været i brug for fuld skrue - og så når man altså et punkt, hvor det bare er slut.

Men nu var messen jo heller ikke det eneste, jeg skulle i Viborg.
Jeg skulle mødes med en kær veninde, som jeg mødt gennem denne forunderlige blogverden - og som jeg, indtil i går, kun har skrevet med. Dét var ligesom dagens højdepunkt. Nervøs kan jeg ikke sige, at jeg var - men spændt. Der er jo grænser for, hvor fremmede man kan være overfor hinanden efter mere end 1½ års skriverier. Det eneste 'nye' i den forbindelse er stemmen.

Og jeg kan hermed afsløre, at mødet gik godt. Særdeles godt endda - vi havde det så hyggeligt, at tidsplaner døde, og jeg kom hjem langt senere end beregnet :-) Træt og brugt og særdeles beriget. Og med et stort tak til Michael, fordi han fik mig sparket afsted...:-)

Åh hvilken solskinsdag!

1. september. Første dag i efteråret - og hvilken dag! Fuld sol fra en skyfri himmel. Luften er mild. En skøn skøn dag venter lige foran næsen. Dét kan man da kalde en god begyndelse.

Dagen tegner godt. Rigtig godt. Havearbejde i det skønneste vejr - meget bedre bliver det da bare ikke.

 

Min Hibiscus har langt om længe besluttet sig for at springe ud. Den fik en lidt hård medfart i foråret, hvor den blev flyttet - og dermed sat lidt tilbage. Det tog et stykke tid, før den bestemte sig for at vælge levevejen. Og godt for det - for denne her har jeg drevet frem af en lille stump gren, jeg fik for nogle år siden. Nu er den knap 1 meter høj - og basende fuld af knopper. Sådan noget bliver man glad af at kigge på.

 

Og hvis humøret trænger til et ekstra boost - så kan man jo bare kaste blikket på Staudesolsikkerne :-) De står i fuldt flor - og lyser et helt bed op. I år har der ikke været kryb (dræbers...) i dem, så de er rigtig flotte. Men da jeg gik derude, opdagede jeg hele 2 af slagsen - altså snegle. Godt man har midler mod den slags! For de er absolut ikke velkomne - især ikke efter, at jeg stort set har fået udryddet bestanden. De kan bare forføje sig, kan de. Det er ikke mange dyr, der har sådan en effekt på mig - men jeg får da næsten horn i panden, når jeg ser dem i haven. De er KLAMME.

Nå, men de må have en dosis Feramol. 1. opgave går så på at finde pakken...den forsvandt ind i skuret sidste år - og der er mildest talt sket meget i det skur siden :-) Det kan der da nok egentlig gå lidt tid med...hm.

Bortset fra det, så var jeg jo på besøg hos Helle i går. Uh ha da da. Langt ud på landet kom jeg. Eller vi - for Michael og Maya var med. Michael agerede karetfører - og Maya skulle med for selv at vælge farver til den nye Elvira. Vi fandt da også frem til adressen - som ligger midt ude i Guds frie natur. Wow. Der gad jeg dælme godt at bo...

Men altså hun havde jo garn. Meget garn. Og mange farver. Rigtig mange farver. Og så var hun så sød og venlig, at det virkelig var en fornøjelse. Hun har fået en meget stor stjerne i min garn-købs-verden :-).
Maya fik valgt - og jeg fik valgt. Nu har jeg jo så bare lusket hele 2 stk. Elvira ind ad bagdøren - godt at den ene skal ændres lidt. Fast arbejde er det ihvertfald. Allerførst skal jeg dog lige have fat i regnemaskine og mønsterbøger, så Maya får en noget anderledes Elvira. Hvad gør man ikke for de børn????

 

Farvekortene kom også med hjem. Så nu har jeg fået mine helt egne drømmekort :-)

Min Elvira bliver lavet i den skønneste blå farve - den er helt vildt flot, fordi farven changerer i lyset. Og meget anderledes end den, jeg havde regnet med at få med hjem :-) Maya valgte noget turkis-grønt - og så en kontrastfarve i støvet grøn. Slet ikke dumt. 

Iøvrigt gik husfremvisningen - efter mæglerens vurdering - særdeles godt. Efter sigende var det de mest positive, af dem der har været her til dato. Så det lyder jo meget godt.
Jeg forholder mig dog afventende. Har på en eller anden måde neutraliseret mig selv - så jeg forventer ingenting. Helt neutral - hverken positiv eller negativ. Måske er det meget godt - måske ikke. Jeg ved det ikke - kun ved jeg, at det er svært at blive ved med at sætte sig op til de store forventninger. Sikkert meget naturligt - ihvertfald føles det meget ok.

NU vil jeg drage ud i haven. 25 grader er der derude! Skønt skønt.

Kattene er lukket ud - og de to er ude over stepperne. Ikke så meget som et kattehår er at se :-). Men de har også været tidlgere ude end vanligt - for nu er jeg jo hjemme, så de behøver ikke vente til i eftermiddag. Det var de ikke utilfredse med :-). Chili The Cat er derude - hun kæmper en ulige kamp for at fange sommerfugle. Hun holder til i det stykke af haven, som bedst kan beskrives som 'naturgrund'....ren urskov :-). Og herligt katteland.

 

Hav en skøn dag.

Mandagstanker

Mandag er overstået - ihvertfald for så vidt angår 1. del af dagen. Kedelig og grå. Tilsyneladende. Men jeg har nu besluttet, at det ikke bare skal være sådan. Jeg vil have sol og farver. Jeg vil ikke starte ugen grå og kedelig. Og så er jeg da ligeglad med, hvad vejret siger til det. Den grå stemning skal ikke få lov at komme indenfor her.

Der er visse folk på mit arbejde, der vælger at være meget bitre og forknytte over den snarlige slutning. Det har jeg besluttet, at jeg ikke vil være. Den slags er livet alt for kort til. Ingen slutninger uden nye begyndelser. Det kan periodevis være ret anstrengende at lægge øre til bitterhed og offer-tanker - ikke at jeg ikke forstår det, for det gør jeg. Det er ikke sjovt at miste sit job. Men det bliver bare ikke nemmere, hvis man vælger gråhedens vej. Så jeg lukker ørerne og tænker på alle de gode og dejlige ting, som livet også bringer. Trodsalt. Det er lidt det halve glas vand om igen: er det halvt fuld eller halvt tomt?

Nå - men jeg trængte til farver. Og valsede op til min garnpusher, da jeg havde fri. Skulle lige have 1 enkelt nøgle garn i en bestemt farve...men så 'nemt' skulle det jo ikke gå. Hun har for vane at have garn til at ligge og flyde frit fremme :-) Så jeg købte et nøgle mere - som jeg altså ikke skulle have. Men jeg blev i så godt humør af at se på farverne, at det røg igennem censuren.

 

Aner ikke, hvad det skal bruges til...endnu. Men det er ligemeget. Noget skal jeg nok finde på  - der er masser af idéer for tiden, så mon ikke, det ender i en af dem?

Lige nu sidder jeg og lytter til Amy McDonald - lige musik, der passer lige nu. Jeg bliver altid glad, når jeg lytter til hende. Alt tankemylderet fra i går er faldet til ro...tingene sat i system indeni, og alt er godt :-)))
Kunsten er jo egentlig så enkel: det man kan gøre noget ved, handler man på - resten lader man ligge. Og eftersom der ikke er ret meget, jeg kan gøre noget ved her og nu, så blev der efterhånden meget stille oveni hovedet. Ingen grund til at bruge mere krudt på dét for herværende. Der skal nok komme en tid for det.

Og ja - hvis vejret ikke har sommer på bedding, må man jo selv skabe lidt stemning.....

 

Hav en dejlig mandag aften derude.

Må jeg præsentere....

Elvira. Færdig og klar til brug - der mangler lige at blive syet knapper i, men det skal jo ikke hindre et foto :-)

 Faktaboks:

• Garn: SuperSoft, lidt mere end 100 g. (vild løbelængde) i farven 'Glacier'.
• Pinde: Nr. 2½ og 3;
• Opskrift: 'Elvira' fra Rasmilla.
• Hot/not: Et skønt skønt stykke strik at lave. Opskrift - ja, mange kunne lære noget dér. Komplet idiot-sikker :-). På en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst) får SanneB ren 14. Super super. Nu håber jeg bare, at modtageren bliver ligeså glad, som jeg er - men det er jeg nu ret sikker på :-)).

Så jeg er ganske og aldeles tilfreds. Og meget opsat på at lave flere Rasmilla-modeller. For de er da helt skønne.

Og hvad så??? Ja, jeg blev da ærlig talt lidt rastløs lige pludselig, hvad projekter angår. Skulle jeg gøre mere færdigt - for ja ja, der er flere ufærdigheder i kurven :-). Eller hvad?
Gik sådan lidt rundt om mig selv - indtil det slog mig, at der jo var noget med noget rød-gult Kauni-garn fra Uldfestivalen i Saltum.
Og så var der noget med 'Eva's sjal', som Linda har lavet. Mere hækling - yes. Lige hvad jeg gad...det er jeg så startet på nu.

Det tror jeg nu ikke kommer til at vare en evighed - planen går ligesom også ud på, at det skal være til sommerbrug - denne sommer, eller hvad man nu skal kalde det. Om ikke andet så kalder vejret da på et sjal...

Farverne i det garn er jeg ret glad for - de skriger jo nærmest 'sommer'. Men kan også godt sige 'efterår', hvis nu et eller andet skulle komme på tværs :-). Mønsteret er også lige til at gå til - så det er faktisk et glimrende projekt.

Mens jeg var i gang med kameraet, så faldt mine øjne lige på det, der blev feriens dyreste indkøb - men også det bedste. Da vi var i Varnhem for at se kirke, kloster og klosterhave, købte jeg en bog. Om klosterhaver. Og den er jeg meget meget glad for, at jeg købte. For den indeholder nogle usædvanligt smukke billeder. Det er en fantastisk bog. Kort og godt.
Skrevet af en meget kompetent dame - Lena Israelsson. Og rent layout-mæssigt er det en guldgrube af skønhed. Det er sådan en 'must-have'-bog. Da jeg bladrede i den i butikken, vidste jeg bare, at det var en umulighed at tage hjem uden. Den er ganske vist på svensk, men det betyder ingenting.

Den vil jeg gerne anbefale. Masser af blomster, masser af viden og masser af billeder. Herligt herligt.