Gittemay's Blog

Nu med billede...

Nå, så fik jeg taget det billede - ikke at det er specielt godt. Men det er også første gang, jeg eksperimenterer med 'selv-fotografering' - så bær over med mit lidt stivnede ansigtsudtryk :-)))

Jeg er mægtig tilfreds - ikke at det just fremgår af billedet :-) - men det er jeg. Ok - den kunne godt have været liiiiiidt længere, og skuldersømmen kunne godt have siddet længere opp - men jeg kan leve med det.
Nu ved jeg, at den kommer i brug - den er faktisk ret dejlig at have på. Og garanteret varmere end før :-)

Så summa summarum: det ville jeg godt vove igen. Også selvom den er filtet helt på 'gefühl'.

40 grader, 1 time sammen med Mayas beholdning af cowboybukser (5 stk.) + 1 skefuld vaskepulver. Og voilá - den krympede nøjagtigt det, der var brug for.

Men hva' - den, der vil leve kreativt, må vove at fejle :-)))))

Nu vil jeg gå ind og hvile min krop. Den er brugt op. Punktum finale. Sidste weekend malede vi hele huset udenpå. Denne weekend kastede jeg mig over soklen. Og det mærkes. Min gang er blevet sådan lidt robot-agtig hen over weekenden. Det kan godt være, at det er hårdt at male så meget - men hold da kæ.... hvor bliver man kropsbevidst!!!!

Hav en fortsat skøn weekend derude.

Ta daaaaaa

DET LYKKEDES!!! Armene vil jo næsten ikke ned igen - men fakta er, at jeg stadig er den lykkelige ejer af Danbyholm. Den filtede præcis det, den skulle.
Billede følger - men lige nu ligger den til tørre efter træk og stræk efter mål.

Pyh ha.

Wish me luck.......

Mens jeg sidder og ærgrer mig over, at regnen kom tidligere end beregnet, så mit sokkel-maleri blev afbrudt (stort ØV) - ja så kan man jo bruge tiden på noget andet.
Lige nu ligger Danbyholm i vaskemaskinen - og mit hjerte er ved at hoppe ovenud af halsen :-)
Pyh ha, hvor er det spændende.
Kommer den til at passe mig......eller én af pigerne........eller måske ligefrem én af kattene?

Alt er afgjort om ca. ½ time......så kryds fingre derude, please :-)

Hvor blev den af?

Ugen altså. Den forsvandt i en sky af....hverdag. Den startede og sluttede nærmest før, vi set os om.
Mandag var der totalt ryk-ind af håndværkere. Kl. 7.10 sharp stillede de - og så skal jeg da lige love for, at der - langt om længe - skete noget med det bryggers. Det fortsatte de næste dage med. Så nu har vi nyt gas-fyr :-). Og varmt vand pr. øjeblikkelig.
Så har der været noget tumult på Sofies skole. Hun har oplevet en del bekymrende udfald på hendes påklædning - hvor jeg dog hader den smålighed, som ligger bag den slags. Åh ja, hvor hun skiller sig (meget) ud på en skole, hvor langt de fleste holder sig på dydens smalle sti - og ih hvor er det dog befriende med børn, som TØR gøre det. Og ja, jeg er stolt over, at det er min datter. Og i hvertfald fik jeg nok.

Det er bare ikke rimeligt at blive udsat for diverse tilråb og få kastet affald og flasker efter sig, fordi man har en bestemt tøjstil eller andet. Det er for lavt. Sofie tager det ret køligt, men syntes godtnok, at det alligevel var ved at være for meget - og jeg blev dælme vred. Den slags er bare så lidt ok. Så jeg greb knoglen og ringede rundt til de relevante forældre, lærer mv. Og dét hjalp. Nu har de haft en masse snakke om rummelighed osv. derovre - og Sofie har selv stået frem og fortalt om sine oplevelser. Der var nogle, som fik sig lidt til 'tænkeren'.

Tirsdag opdagede jeg pludselig, at der stod 'test' på mit skema. Hele onsdag var sat af til test i alt, hvad vi har lært hidtil - hm (har jeg lært noget???). Nå, det valgte jeg at tage nøjagtigt fra oven og ned. Jeg mener: det kan da højst gå galt - og det er jo ikke en 'vind-eller-forsvind'-test. Men det var hårdt for hovedet at sidde der i 5 timer.
Fredag havde både Michael og jeg heldigvis fri - så der skulle handles ind til Mortens Aften + det vi mangler, for at få Sofies værelse klar. Sengen ankom torsdag - uden ben! Kors altså. Lørdag gav lidt sig selv - Mortens aften. Gæster og and. Og et lille intermezzo, hvor en ung dame (Maya) skulle leveres og hentes til en tøse-fest.

Idag??? De sidste hylder til Sofies værelse er nu malede. Og nu gider ingen noget mere.  Indflytning er sat til i morgen - der kommer hendes seng ihvertfald på plads. Og der går så også starten på årets heftigste periode. Sidste halvdel af november!

Julemåneden kan slet slet ikke være med der. Den virker som ren feriekoloni i sammenligning. For nu kommer 3 fødselsdage, diverse forældremøder, skolefest + det løse. Alt sammen presset sammen på 12 dage. Samme cirkus hvert år - i år måske en anelse værre, fordi vi ligger i totalt byggerod - personligt kan jeg knapt øjne plads til en kravlenisse...:-)). Så af 'nådes-hensyn' slår vi alle 3 fødselsdage sammen. Det giver da lidt luft. Nu krydser vi bare fingre for, at vi  har et gulv i bryggerset 1. december. Nøj, hvor det er savnet. Det er ren forhindringsbane bare at komme på toilettet.

Strik??? Nåh ja - det gør jeg da forresten også i :-). Denne uge er det næsten druknet i andet - men lidt bliver det da til. Mit halstørklæde i Kauni er færdigt - det har det været et stykke tid, men her kommer så endelig et billede, der beviser det :-).

Det er jeg ok tilfreds med.

Fakta:

• Garn: Kauni papegøje-farve, ca. 100 g.
• Pinde nr. 5
• Opskrift: hm - delvist selvkomponeret. Påfuglemønster, hvor jeg startede med at slå 56 m. op. Og strikkede til jeg syntes, længden var ok.
• Hot/not: Hot - det ser glimrende ud.

Maya har langt om længe fået sine filtede vanter. Med stor tilfredshed til følge. De er nemlig ikke utætte :-)))

Fakta:

• Garn: Fritidsgarn, Tove + Chili fra Sandnes.
• Strømpepinde nr. 5
• Opskrift: Hjertegarn
• Garnforbrug: Ca. 75 g. Fritidsgarn, 50 g. Chili og ca. 25 g. Tove.
• Hot/not: Meget hotte

De endte med at blive filtet 2 gange ved 40 grader - og så passede de.

Fredag aften blev jeg grebet af en sælsom rastløshed omkring mit strik. Det tørklæde jeg har gang i, trak ikke rigtigt. Julegave eller ej. Strømper gad jeg ikke (måske fordi jeg strikker dem på skolen...), Poppy er jeg ikke just på talefod med endnu - så hvad så? Enormt træt var jeg, men havde alligevel lyst til et eller andet. Jeg kunne jo begynde på 'Kiwi'. Njar - det så nok lidt kompliceret ud til mine trætte øjne. Men jeg kunne da så slå maskerne op....og endte med at strikke hele borten :-).
Lørdag kom jeg en anelse videre, så nu er Kiwi altså i gang.

Lukas står nærmest og hopper - han synes bare den er så sej. Så det skal nok ikke vare evigheder, før den skal i brug....
Rigtig dejligt strikketøj, skulle jeg hilse og sige. Skønt med så grundigt gennemarbejdede opskrifter som dem i 'Hønsefødder og gulerødder'. Jeg har valgt at strikke den i dobbelt alpakka-garn - og dét er ikke ufedt. Hvor jeg dog æææælsker alpakka!

Sofie har bestilt en basker-hue. Næh og ih - hun vil gerne have s t r i k. Selvfølgelig skal den være sort...og absolut ikke stikke. Jagte jagte u-stikkende garn - hvilket igen førte mig i armene på.....alpakka. Denne gang noget Chiri fra Butik Strik. Det glæder jeg mig til at prøve.

Faldet i søvn???
Posten her blev godtnok lidt lang sådan....Nu skal jeg nok stoppe for denne gang. Kiwi kalder - og de blødere møbler med :-)
Hav en smuk søndag.

Taske....nu med billede

Her er så resultatet af mit lille taske-eksperiment. Som lovet kommer der nu billede med :-)

Nu er den tør og fin. Men indtil for lidt siden, kunne jeg ikke heeelt beslutte, om jeg er 100% tilfreds med den. Nu har jeg fundet ud af, at det formentlig handler om garnets look nu i forhold til før. Jeg synes, at farverne er blevet lidt støvede efter filtningen. Lidt altså. Selve tasken er sådan set fin. Jeg er rigtig godt tilfreds med modellen. Opskriften er selvkomponeret ud fra, hvad jeg har set rundt omkring.
Da den var filtet, stoppede jeg den ud med plastik-poser for at få formen på den. Det fungerede fint - og den står helt selv :-).
Så nu har jeg endnu en lille handy strikketaske til 'noget'

Fakta:

• Garn: 'Freedom' fra Twilleys of Stamford, 6 nøgler + 'Fritidsgarn' til kant.
• Pinde: nr. 10
• Opskrift: Tja.....
• Mål: 37 cm. bred, 23 cm. høj

FINITO!

Yes! Endelig kan jeg sætte sidste punktum i min cardigan-saga :-). Sonnet er færdiiiig. Nå ja - den mangler at blive presset/blokket. Men den er færdig. Og den passer. Stort set perfekt. Dejlig at have på - muuuuligvis lidt for lang, trodsalt. Men det er ok. Måske. Formentlig lader jeg det være - medmindre jeg opdager, at jeg har is nok i maven til at klippe....Det har jeg ikke nu. Nu vil jeg bare nyde, at der endelig kom et produkt ud af dét garn.

Garnet er Araucanias Nature Wool.
Og det kan jeg varmt anbefale. Totalt skønt at strikke med.
Opskriften på Sonnet kan findes her.
Og den er der altså ikke mange ben i......hvis altså man lige checker målene med egen strikkefasthed godt og grundigt :-). Mit første forsøg blev alt alt for stor/lang. Faktisk pillede jeg næsten 30 cm. af længden - og den kunne sagtens have været kortere (det bliver den måske også på et tidspunkt...).
Halsen viste sig at være for åben til min smag - så den ændrede jeg lidt på undervejs. Og alligevel var den lidt for stor til sidst. Så jeg hæklede en kant - og dét hjalp.
Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at jeg kommer til at bruge den cardigan rigtig rigtig meget.
Knapperne er lavet af Birthe Sahl - og dem har jeg købt hos Bente Rønberg.
De er meget fine synes jeg.

Ih, hvor jeg lige lyder selvtilfreds - men det er jeg sådan set også.
Der har været tider, hvor jeg mistede troen på, at der nogensinde ville komme nogetsomhelst fornuftigt ud af mit cardigan-projekt. Og jeg har da også været vedholdende på en - for mig - helt usædvanlig måde.
Det mest nærliggende ville have været at kyle hele molevitten hen i et hjørne - og JA, jeg har været fristet, har jeg. Mange gange.
Nu kan jeg endelig gå i gang med noget andet.
Nåh jo - det er jeg allerede. Men så i hvertfald uden at skulle tænke på denne her mere.

Måske jeg skulle overveje at trevle mit hulmønster-sjal op nu. Der er gået UFO i det. Muligvis fordi jeg ikke føler, at jeg har behov for et. Tankerne bevæger sig mere i retning af en stola - for sådan en har jeg ikke.

Bølgetæppet stjæler en pæn del af tiden. Det er simpelthen for dejligt at arbejde på.
Og da jeg nu er nået over halvvejs, har jeg fundet garn frem til det næste. Det sidder jeg indimellem og kigger lidt på - farveskalaen er temmelig meget anderledes end det, jeg pt. har gang i. Børnene siger, at strikkekurven ligner en slikbutik :-). Der er farver som gul, orange, pink, lilla, forårsgrøn, rosa og noget meleret også. Jeg tror, det bliver flot - en gang. Michael synes, det ser 'vildt' ud.
Jeg fik også gjort en filtet taske færdig i weekenden. Den er blevet helt ok.

Fritidsgarn svigter jo aldrig ved filtning, så der var 'bingo' i første forsøg.
De her billeder afslører vist også, at turkis er én af mine yndlingsfarver :-).
Hvis det nu havde været, at tasken var til mig selv (det er en gave) - kunne jeg da virkelig føre mig frem ude i byen. Iført cardigan, taske - og det her nyindkøb :-)))).

Turkis all-over.
Nu vil jeg gå ind og rydde op i det, der skulle forestille at være et soveværelse - men som under forberedelserne til konfirmationen er blevet forvandlet til 'Sulsted Pakhus'. Der står ALT. Og det ser mildest talt lettere uoverskueligt ud. Det har også krævet pep-talk. For det er ikke just en drømme-tjans, der venter forude :-).
Rummet vil sikkert og vist ændre karakter inden for de næste par timer. Resonansen vil formentlig komme tilbage - og der vil blive koldere derinde, når nu jeg fjerner isoleringen :-))).
Men mon ikke det bliver helt godt.

Udfordring!

Det er vist overskriften på den pakke, jeg modtog fra Ida....min hemmelige ven nr. 2.

Dejligt strømpegarn samt en opskrift på Pomatomus-strømper fra Knitty.
Det bliver sjovt at komme i gang med - og ihvertfald nyt. Jeg har aldrig strikket strømper med hulmønster i. Under alle omstændigheder: mange mange tak til dig, Ida.

Strikningen holder - modsat os andre :-) - påskeferie. Hele ugen op til påske samt selve påsken har stået på arbejde, arbejde og mere arbejde herhjemme. Til gengæld kan jeg nu også konstatere, at gården er tømt for både bygge- og haveaffald. Der var flere tons - og det fik vi godtnok hjælp til :-). Det var en helt fornøjelse at se tingene blive fjernet med en stor grab. Nu har jeg haft udsigt til et månelandskab i 1 års tid - det var helt mærkeligt at kunne se bar jord bagefter. Men jeg tvivler stærkt på, at det vil blive savnet.
Køkkenet blev også lige malet. Stuen er malet - det blev den for nogle uger siden. Trægulvet ligger pænt. Nu mangler jeg bare min reol, som er ved at blive malet. Når den er færdig, kan stuen blive helt færdig - så kan flyttekasserne med bøger nemlig blive tømt - og vi kan begynde at indrette, som vi vil have det. Så fint det hele er. Men hold da op, hvor det pynter!

Indimellem har jeg lavet lidt strik. Jeg har bl.a. fået lavet futter til både Lukas og mig selv:

Lukas' futter i Fritidsgarn
Mine futter i Evilla-garn

Ellers synes jeg bare, at marts måned drønede afsted.
Faktisk fatter jeg ikke helt, at vi er i april måned - og mindre end 1 måned til konfirmation. Tiden går stærkt, når man sætter i stand - og skal noget næsten hver weekend.

Vi måtte desværre tage afsked med endnu en kat i starten af marts måned. Præcis 6 uger efter at Tulle døde, mistede vi Muddi :-(.

Det var - og er - nærmest ubærligt. Han var hele familiens 'bamse-kat'. God som dagen er lang - og kælen som bare pokker. Ham kunne vi næsten gøre hvad som helst med. Nu er han ikke mere - og det er frygteligt. Indimellem kan jeg næsten blive overbevist om, at vores grund virkelig er forbandet - at det på en eller anden måde bare ikke er meningen, at vi skal have kat...Konsekvensen er, at vores sidste 3 katte nu er 100 % inde. Det er lidt hårdt for dem - men de lever!

Sidste weekend blev Lukas 7 år. Og han fik sin nye cykel....dén bragte lykke! Vi har nærmest ikke set ham siden :-))))). Han cykler og cykler. Havde han fået 1 kr. pr. cyklet km., var den for længst tjent hjem!

Det er dejligt at se, når en gave er så stor en succes!
Samme dag holdt den unge mand også sin allerførste børnefødselsdag....man tror jo, det er løgn, men det er det altså ikke. Alle de andre år har han pure nægtet at invitere nogensomhelst - bortset fra familie. Meeeen. Alting ser jo anderledes ud, når man går i skole - så i år skulle det være. Huset blev befolket med 11 drenge fra 0.B. Og for os, der bare har været vant til at holde pigefødselsdage, var det da en helt ny oplevelse :-). Det var faktisk helt dejligt. Der er en helt anden energi blandt drenge - og ihvertfald kan jeg roligt sige, at forandring fryder!

Der er liv endnu!

Og det går da simpelthen - ja - forrygende :-)))))
Det har faktisk rystet mig en del. Eller overrasket. Jeg havde jo ligesom forberedt mig på noget, der lignede 'mit livs kamp' - og så skal jeg slet ikke kæmpe. Det begræder jeg selvfølgelig overhovedet ikke...det er bare underligt. Måske min krop var længere fremme i skoen, end jeg var oveni hovedet. Status er ihvertfald, at jeg uden problemer nu har rundet 3. dagen. Og at jeg har det som om, jeg holdt op for længe siden. Og det er jo ganske fantastisk.

Min filtede taske er blevet færdig. Efter flere blomster-forsøg, endte jeg med at bruge den mindste udgave. Og tasken er endt med at se sådan ud:

 

Og det er jeg vældig godt tilfreds med. Garnet filtede rigtig godt - men jeg gav dog alligevel tasken 2 omgange i vaskemaskinen. Uanset hvad er den endt med at blive (noget) større, end jeg regnede med. Men det er jo også første gang, jeg filter med Gotlandsk Pelsuld.

Nu er det bare mit sølle håb, at opskriften på min indkøbte Noni-blomst dukker inden næste taske ser dagens lys! For jeg kan ligesom mærke, at der er flere på vej - tasker altså. Jeg har nogle perler, knapper og andet sjov på lageret, som jeg synes kunne være morsomt at bruge til en (eller flere)taske (r).
Ellers står den på filtede futter - både til Lukas og undertegnede. Sonnet er snart færdig - nu mangler jeg bare knapperne. Dem har jeg næsten bestilt her.

Bente har ihvertfald lovet, at hun vil forsøge at hjælpe mig - så det ser jeg selvfølgelig frem til.

Det kører bare ikke

Jeg ved ikke lige, hvad der stikker mine pinde for tiden...men jeg er røget ind i en sand stime af ommere. Først måtte den kære 'York' lade livet. Så blev gemalens strømper bare alt alt for store. Nu har fænomenet ramt den strikketøjstaske, jeg er ved at kreere. Helt sikkert en ommer. For første gang strikker jeg i Gotlandsk Pelsuld - med henblik på filtning. Jeg valgte at strikke med 1 tråd. Nå ja - den føltes lige vel slap i betrækket - men jeg mente, at den nok ville 'filte helt vildt'...og så ville det nok løse sig selv. Selve tasken er da også færdig nu...

Men. Pludselig syntes jeg, det kunne være på sin plads med en strikkeprøve - det er jo som bekendt svært at omgøre filtede ting efter filtning. Den kunne da også afsløre, at min mistanke ikke var taget ud af det blå. Dén taske ville bare blive så slasket - og formentlig ende sine dage på bunden af skabet.
Så nu ligger det til optrevling. Og hvad ellers skulle jeg også lave, når vi nu er sneet inde :-)))
Jeg tror, tasken bliver vældig fin. Når altså den er strikket om.
Lukas har valgt farverne - og det er han da sluppet meget godt fra.
For at pynte tasken lidt, har jeg også bestilt mønsteret på en Noni-blomst.

Og opdagede for sent, at firmaet holder til i USA - så det varer nok lidt tid, før den blomst kan laves...

Til gengæld går det rigtig godt fremad med min Sonnet-cardigan. I går spurgte Sofie, hvad det egentlig var, jeg havde gang i - og ja, det er måske heller ikke så pokker indlysende for andre end mig selv :-))))
Cardiganen bliver strikket ud i et - og det ser da lidt underligt ud, hvis man ikke liiiige ved, hvad det er:

Men den ser - heldigvis - også ud til at passe. Andet havde også været ubærligt.

Strømperne til gemalen er også blevet færdige - og passer .... som fod i hose ....fnis fnis. Han har endda 'bestilt' nogle flere. Det får nu vente lidt endnu, for pt. sidder der et par til mig selv på pindene. De bliver strikket i noget helt nyt garn herfra - og det er mildest talt fantastisk at strikke i.

Nu vil jeg nyde, at det endelig er blevet vinter. For det synes jeg virkelig er fedt. Jeg kan godt lide at mærke forskel på årstiderne - og haven ser så pæn ud nu. Efter flere timer ude, er børnene kommet ind - og Sofie er nu i fuld gang med at lave pandekager, mens Maya laver varm cacao. Så der er lagt op til en god gang gedigen HYGGE. Derefter står den på optrevling og diverse. Jeg skulle meget gerne nå at komme i gang med ærmerne til Sonnet i dag.

Heeedeslag........næsten da.

Sådan føles det ihvertfald! Jeg er så decideret IKKE designet til de her varmegrader......sidste check hedder 35 grader på terrassen. Så dén trækker ikke ligefrem :-). Og energien springer jo ikke ligefrem ud af én...jeg skal li'som bare overleve til klokken efter 17 - så er det menneskeligt igen. Så kan forbipasserende til gengæld også opleve liv i haven på meget sære tidspunkter. I nat blev den eksempelvis 3 - der var buldermørkt (vi bor i en by, der sætter besparelser i højsædet = ingen gadelys efter kl. 1), stjerneklart og deeejlig svalt. Det var ganske pragtfuldt.

Og så savner jeg mine piger. NU må de gerne komme hjem, altså. Og hvordan omsætter man så det på en konstruktiv måde - i stedet for bare at sidde og glo tomt ud i luften, forstås. Ja, strik må så være vejen frem - og det er det så.......her er mine ´jeg-savner-jer-produktioner':

 

Dette sjal er lavet af uld + effektgarner af alverdens herkomst. Manden synes, det er lidt á la rodebutik - jeg synes, det er meget sjovt. Og varmt. Og der er jo så meget, mænd ikke forstår.....

 

Trøje til min ældste. Den er strikket i Cool Flamme + strømpegarn. Og er egentlig blevet mægtig god. Synes snørelukningen er lidt sjov - nu håber jeg bare, den passer den unge dame. Både på den ene og den anden måde :-).

  

En enkelt filtet taske sneg sig ind. Kom efter, at jeg egentlig mangler en strikketøjstaske. Og så kunne jeg godt lide den her hank. Kanterne i bund og top er også nyt for mig - de er lavet som hestetømmer. Og det måtte altså prøves. Det viser sig da også, at tasken står rigtig godt stabilt. Den er pyntet med effektgarn - og metoden er faktisk en fejl. Det var oprindelig meningen, at jeg ville trække så mange omgange igennem, som hullerne kunne bære - men så gik der kludder i garnet - og dén effekt så meget bedre ud. Så det er egentlig bare kludret garn hele vejen rundt. Den er strikket i Fritidsgarn. Effektgarnet er Chili fra Sandness.

Disse her ting skabte unægtelig lidt luft i strikkekurven. Erfaringen fortæller mig, at dén glæde ikke varer længe - og ganske rigtigt. Sønnen har påpeget, at jeg 'engang for lææænge siden' lovede ham en tiger-stribet trøje. Ups. Nu er garnet ankommet, så den ryger på pindene fluks. Som et plaster på 'såret' laver jeg også nogle strømper dertil - det blev han vældig fornøjet over.