Gittemay's Blog

Det var så den ferie

I morgen er det atter tid til job og hverdag - men lige nu er det stadig ferie lidt endnu. Og det skal nydes med stil.

Set i bakspejlet var det godt, at jeg aldrig sådan fik lavet nogle seriøse planer for denne ferie. Jeg havde nogle tanker om noget, der ville være godt at få gjort - men forskånede mig selv for et bedre listemareridt. Lister er gode - hvis de bliver fulgt og vinget af. Ellers giver de bare føde til den dårlige samvittighed - og hvem gider dét i en ferie?

Jeg fik ikke lavet det, jeg tænkte - men noget andet. Der gik lidt rigeligt hygge og afslapning i denne ferie - og det var godt, for det var der jo åbenbart brug for...tanker om diverse aktiviteter til trods. 

Mit værelse/kontor trænger stadig til et nærmere eftersyn - til gengæld er Lukas' værelse blevet 'opdateret'. Vi ofrede os og tog i IKEA lørdag formiddag. Og tro mig: det føltes så decideret som et offer, da vi stod der blandt alle de andre, som også havde fået den fremragende tanke, at IKEA nok var folketom sådan en tidlig lørdag formiddag. Det var IKEA ikke, kan jeg nu afsløre. Men vi fik det, vi kom efter - og Lukas er glad. For hans værelse er blevet så fint.

Besøg hos forskellige mennesker er det også blevet til - og indimellem besøg og gæster og kørsel af børn, er haven stille og rolig blevet (næsten) forårsklar. En meget stor rosenbusk er blevet delvist masakreret - bunken med afklip er næsten lige så stor som selve busken. Køn er den ikke lige nu - men det bliver den. På et tidspunkt. Tiltrængt var det ihvertfald. Også selvom jeg næsten endte med at korsfæste mig selv i den busk. Jeg hang fast op til flere gange, fordi jeg har en udtalt tendens til at få mig selv viklet ind i grene og torne. Mine hænder lignede noget, der er løgn - men busken blev klippet. Og jeg var svært tilfreds med mig selv bagefter...også selvom busken nu ligner en skaldet udgave af sig selv :-)

I går fyldte Maya 15 år (!). Og det blev selvfølgelig fejret på behørig vis. Det var en dejlig dag, for med fuld sol og 21 grader kan man jo ikke klage over vejret :-). I dag...ja, det er jo ikke ligefrem så energien driver ned af væggene her. Så mon ikke det bare skal være en lidt stille dag.

Mit Camomille-sjal skal gøres færdigt. Det er den eneste rigtige plan, jeg har for idag. Det er nemlig meget tæt på - og for at det ikke skal være løgn, har jeg allerede nu det næste i tankerne. For i denne påske fandt jeg jo lige pludselig noget garn i et skab...i bryggerset. Det syntes jeg selv, var lidt grove løjer, for hvad sker der lige for mit garnlager. Bryggerset? Altså indtil jeg kom i tanker om, at det er håndfarvet og skal vaskes - derfor bryggerset. At det så er 3/4 år siden, det blev købt på et vikingemarked i Hobro er en anden snak. Nu er det til gengæld vasket - og hænger til tørre på en bøjle. Den smukkeste rustrøde farve har det - og ender formentlig som en ny Camomille.

Det skal bare lige vindes op...og det kan da godt tage en rum tid, når der er omkring 200 gram i sådan et bundt. Helt hvor meget er uvist, for det er lidt af en tilsnigelse, at jeg overhovedet har det garn. Det var i udgangspunktet nemlig slet ikke til salg på det marked - kun med som eksempel på plantefarvning. Men jeg blev så forelsket, at jeg fik lov til at købe det. Ja, sådan kan man jo erhverve sig garn på så mange måder :-)

Tilbage til Camomille. Kanten er færdig - der var dælme langt fra den ene ende til den anden. Nu skal der hækles lidt, og så skal det i spænd. Og det var så det.

Jeg er i grunden blevet ganske tilfreds med det - selvom jeg fra starten var lidt skeptisk i forhold til, at det blev stribet. Men det fungerer og ser ok ud. Blødt og luftigt er det - og det er altså ikke den store garnmængde, der er gået til det sjal. Overraskende lidt, vil jeg sige.

Nu vil jeg daffe ud i solen og nyde min dag. Hav en dejlig dag derude.

 

Retur til DK

Så er vi hjemme igen. Ikke fordi vi havde lyst - men sådan er det jo med ferier. De ender. Lad det være sagt med det samme: vi havde en fantastisk ferie. Afslapning, grill, boglæseri, ud-i-det-blå-ture, badning, fiskeri, kiggeri, NYDELSE. Vejret nægter jeg at klage over. Det ved man jo. Ferie i Norden = ustadighed. Vi havde da regn. Men ikke i vildskab. På en eller anden underfundig måde lykkedes det os at komme udenom - næsten - hver gang. Der var dage med sol. Og aftener med regn. Noget af charmen ved Sverige er netop, at vejret skifter så hurtigt. Synes jeg. Man kan stå og kigge på regn i lårtykke stænger - og bevæge sig 20 km for så at opleve sol fra en næsten skyfri himmel. Fantastisk.

 

 

 

 

Vi har set så meget. Billeder har vi i stakkevis. Sofie gik fuldstændig amok med kameraet deroppe. Det vil komme til at tage tid at sortere og redigere i....der er vel omkring 1500 stk. :-))). En super fotograf er hun.

Mest af alt har vi oplevet RO. Vi boede ude i .... ingenting. Marker og skov og søer - det var, hvad der var. Og stilhed. Man kunne høre bladene rasle. Og Tranerne lande på marken overfor. Man kunne høre bækkens rislen og fuglenes sang. Den eneste støj var den, vi selv frembragte. Huset var en fornøjelse at bo i. Og så var der den balkon. Der boede vi jo nærmest. For udsigten...åh den udsigt vil jeg savne.

Så skønt at mærke, hvordan energi-beholdningen blev fyldt op igen. Bare at være. Uden at tænke på hverken i morgen eller igår. Bare nyde og suge til sig. Vi har set skove. Der er ufatteligt mange træer i Sverige. Og søer. Og de mest fantastiske udsigter. Sverige har så meget herlighedsværdi, at man bliver åndeløs.

Ingenting havde vi planlagt. Og den form for ferie har selvfølgelig både sine fordele og sine ulemper. Meget gik vi glip af...fordi vi for sent opdagede eksistensen. Meget andet så vi, som vi ellers ikke ville have set. Eksempelvis opdagede vi, at vi var landet i et meget historisk område. Hvis man er til middelalder-historie - som undertegnede - er det stedet. Hverken mere eller mindre. Men området er jo stort. Og der er meget. Rigtig meget. Også langt mere end en enkelt ferie kan rumme. Noget fik vi set.

Det gamle kloster i Varnhem så vi. Og den tilhørende klosterhave. Absolut en af de skønneste dage - synes jeg. Muligvis fordi jeg har noget med klostre/kirker, muligvis fordi jeg også har noget med urter og planter....

 

   

 

Lukas var absolut ikke enig. Helt præcis hvorfor en stak gamle murbrokker og en flok blomster skal være herligt, fattede han aldrig helt :-). Undertegnede derimod kunne gå der i dagevis. Underligt egentlig, for jeg er ganske og aldeles 'ukristelig'. Men jeg har noget med sådanne steder. Mere end 1000 år har den kirke stået. 1000 år! Og så den urtehave....sikke en viden, de havde. Møjsommeligt samlet og dyrket gennem århundreder. Og så smukt. Ikke at skønheden var det primære. Den fulgte ligesom bare med som en sidegevinst. Urter blev dyrket for nytteværdien alene. Så jo - turen til Varnhem var det hele værd. At det så ovenikøbet var en af de dage, hvor vejret viste sig fra sin bedste side, gjorde ikke turen ringere.

Den allersidste dag fik vi afskedssalut for alle pengene. Et gedigent tordenvejr, som varede i mere end 5 timer. Jeg e l s k e r tordenvejr. Så jeg befandt mig på balkonen. Helt fantastisk var det. Og sikke en himmel. Da regnen kom, trak jeg ind. Omkring 100 mm faldt der den eftermiddag. Så kørte vi. I et forsøg på at komme væk fra regnen, endte vi ved en elv, hvor der var en gammel vandmølle. Som var blevet ombygget til café. Der sad vi og nød de sidste timer af Sverige. Til lyden fra elvens brusen. Bedre bliver det vist ikke.

Jeg er vild med Sverige. Kunne flytte derop NU. Det samme gælder resten af familien - lige undtaget Sofie, som nok fik rigeligt af den stilhed. Faktisk var jeg mere en parat til at gøre alvor af snakken. Men sådan noget kræver 100% enighed. Det er ikke bare noget, man gør, når der er skolesøgende børn i husstanden. Men en drøm blev født. Og som ferien skred frem, fik den mere og mere substans. En dag, om nogle år...så rykker vi op. Dét er helt sikkert. Dér vil jeg bo. Dér vil Michael bo. I et hus langt pokker i vold med en sø, en lille båd og omgivet af skov, skov, skov....Der hvor ræven lunter langs skovkanten, og tranerne mellemlander.

Som Maya så malende udtrykte det:

Sverige har det hele:
Store skove.
Store søer.
Og store oste.