...eller noget. For blåt var der nu ikke ligefrem. Men anyways...vi har været i Løkken. Hele familien for en gangs skyld. En uforsigtig sjæl havde hvisket mig i øret om noget med et kagebord på Løkken Badehotel. Hver søndag - og til nærmest ingen penge.
Sådan noget skal der naturligvis laves behørig research på. Og det var så ganske vist. Kagebord til nærmest ingen penge. Som i spis-til-du-revner for små penge. Lige noget for sådan en kage-glad familie som vores.
Nåh ja - inden varmede vi op med en gåtur omkring Børglum Kloster. Dels for at pleje samvittigheden på forskud - dels for at se julekalenderens kulisser. Det var slet ikke uinteressant. Men møghamrende koldt.
Dernæst gik vi ombord i det berømte kagebord - og kørte den lige til kvalme-grænsen. Ihvertfald var min underkrop en del tungere, da vi gik, end da vi kom :-). Derfor måtte vi liiiige gå en runde i Løkken city. Og der skete godtnok ikke så meget. Dog var der åbent forskellige finurlige steder - så kunne man da gå indenfor og få varmen, når vesterhavsvinden blev for kølig.
Og det var ikke usnedigt. For dælme om ikke jeg gaflede mig en adventsgave fra gemalen :-). Kan stadig ikke helt gennemskue, hvordan det lykkedes ham at købe den, mens jeg var til stede - men det er også ligemeget, for glad er jeg.
En lanterne OG en stor nisse. Perfekt :-).
Nu er der til gengæld også stille. Ingen har rigtig kræfter til at sige - eller gøre - noget. Der er faktisk halvhårdt at kværne et kagebord.
Hav en dejlig søndag derude.
