Gittemay's Blog

25 om bøger

Inde på Annettes Blog fandt jeg noget, som jeg har valgt at tyvstjæle :-). Sjove spørgsmål, som sådan en bog-freak som mig selvfølgelig er nødt til at svare på :-).

1. Din favoritbog i barndommen

Uh ha, der var mange. Men blandt andre 'Mio min Mio' af Astrid Lindgren

2. Hvad læser du lige nu?

En historiebog. 'Store forandringer' af Søren Mørch.

3. Hvilke bøger har du reserveret på biblioteket i øjeblikket?

Alt for mange :-). Men ihvertfald nogle om historie, sociologi, astrologi og strik. For nu at holde den mangfoldige linie...

4. Dårlig bogvane?

Hm. Ikke sådan – det skulle da lige være, at der indimellem går flere år, før jeg får læst de bøger, jeg har købt.

5. Hvilke bøger har du i øjeblikket lånt på biblioteket ?

Igen – alt for mange. Men noget om korstogs-tiden, astrologi-bøger, middelalderhistorie og sån't.

6. Har du en E-bogslæser?

Nope! Bøger skal kunne føles og duftes :-)

7. Foretrækker du at læse en bog ad gangen eller flere på en gang?

Jeg har altid gang i flere ad gangen – men foretrækker egentlig den ene.

8. Har dine læsevaner ændret sig, siden du begyndte at blogge?

Næh.

9. Dårligste bog du har læst i år?

Ingen at nævne – en dårlig bog kunne jeg aldrig drømme om at læse færdig. Og så glemmer jeg iøvrigt ret hurtigt titlen bagefter.

10. Bedste bog du har læst i år?

Det må være 'Historien' af Elsa Morante. Blandt andre.

11. Hvor ofte læser du udenfor dine favoritgenrer?

Ikke så tit – men det hænder, hvis der er en grund.

12. I hvilke genrer føler du dig bedst tilpas?

I både skøn- og faglitteratur. Meget gerne krimier, fantasi og historiske romaner. Faglitterært ville det føre for vidt at nævne dem alle – men astrologi, historie, sociologi, psykologi og strik er nogle af dem.

13. Kan du læse i bussen?

Nej desværre – jeg bliver køresyg.

14. Hvad er dit favoritsted at læse?

I min sofa eller ved mit spisebord.

15. Hvad synes du om at låne bøger ud? Regler?

Det er ok. Men belært af erfaring kun til folk, som jeg har tillid til. Jeg har mistet for mange bøger til folk, som 'glemte'.

16. Laver du æselører i dine bøger?

Kunne aldrig falde mig ind.

17. Skriver du nogle gange i bogens margen?

Kunne heller ikke falde mig ind.

18. I studierelaterede bøger?

Det er sket.

19. Hvad er dit favoritsprog at læse bøger på?

Dansk og engelsk. Norsk kan også gå.

20. Hvad får dig til at elske en bog?

At jeg glemmer tid og sted – og ikke slipper bogen, før jeg er færdig med den.

21. Hvad inspirerer dig til at anbefale en bog?

At jeg synes, den er god – eller at den ville være god at læse i forhold til et eller andet.

22. Favoritgenrer?

Mange – bare bogen er god.

23. Genre du sjældent læser (men ønsker du gjorde oftere)?

Biografier. Men jeg har ikke noget specielt ønske om at læse dem oftere :-)

24. Favoritbiografi?

'Biko' af Donald Woods

25: Har du nogensinde læst en selvhjælpsbog ?

Ork ja – masser. For år tilbage. Det er ikke en genre, jeg gør så meget i mere. Der er alt for langt mellem de gode af slagsen.

Foder til hjernen

Det må der til. Og det får jeg da også så rigeligt i disse tider - både udefra og indefra, kunne jeg nær have skrevet :-).

Måske kan jeg godt forstå, at jeg følte mig lettere fladmast i går - og af samme grund ikke fik lavet noget, som på nogen måde flytter på verden. Jeg tog på loppemarked. Det flyttede dog måske alligevel noget, for der skal da flyttes lidt rundt i mit skab - på et eller andet tidspunkt. For jeg fik jo da hjembragt et og andet - man skal jo heller ikke gå derfra tomhændet, når man nu har flyttet sig ud på landevejen en lørdag formiddag :-).

Min tørklædesamling er eksempelvis blevet fordoblet. Jeg fandt en kasse med tørklæder, der var så billige, at jeg bare tog alle dem, jeg kunne lide. Færdigt arbejde - ikke noget med lange diskussioner med sig selv om det skulle være det ene eller det andet. Nu hænger de og ser flotte ud efter en omgang vask :-)

På jobbet har jeg i denne uge haft mine første samtaler med borgere. Og om det kan siges, at operationen gik godt - alle overlevede. Inklusive undertegnede :-). Sluttelig havde jeg en særdeles oplivende samtale med min chef lige inden 'gå-hjem-tid' fredag. Og den var af en sådan beskaffenhed, at man kunne se mig gå derfra med et saligt smil om munden. For dælen da, hvor jeg føler mig heldig!

Det salige smil havde nu også ret gode betingelser, for fredag kom Maya jo hjem fra Egypten. Også med et saligt smil, for hun har haft en helt fantastisk tur. Her kan jeg godt overveje, hvad det lige er, vi har sat igang dér. For noget siger mig, at hun ikke har været på sin sidste rejse - for hun har i den grad fået blod på tanden. Og jeg tænker, at hun formentlig vil vælge en uddannelse, der bringer hende derud - i verden - igen. Heldigvis er der mange år endnu, før det sker. Men jeg er ret sikker på, at man om nogle år vil kunne høre mig sige 'hvad sagde jeg' :-).

Nu sidder jeg så her. En søndag formiddag. Og overvejer lidt, hvad jeg skal fordrive dagen med. I aften skal vi ud og spise, så det giver lidt sig selv. Men der er jo da nogle timer til, som kunne bruges på det, jeg ikke fik gjort igår. Selvom jeg sidder her med en kæmpe-magnet, som helt klart trækker i en lidt anden retning:

Et lille bidrag til min bogsamling. Jeg fik et godt tilbud - og siden en meget stor pakke. Uh ha hvor har jeg gramset på de bøger. Nu skal jeg bare vælge, hvilken en jeg skal starte med :-). Der er lidt til enhver smag, kan man sige. Men det passer jo så fint til sådan en som mig - bogfreak om en hals. Jeg hører til den slags mennesker, der aldrig synes, at jeg ved nok. Måske lyder det lidt sært, men det er sådan, det er. Jeg bliver ved med at synes, at dit og dat kunne jeg vide noget mere om. Jeg er håbløst umættelig.

Jeg elsker bøger. Og jeg elsker viden og mentalt foder. Nogle af disse bøger har jeg drømt om selv at eje i årevis - og nu er de mine. Der er visse bøger, som jeg bare må have i min reol. Hvor det ikke er nok, at de kan lånes. De skal ejes.

Jürgen Habernas' bog er én af dem. 2 gange har jeg skrevet specialer, hvor hans værker har været hovedkilderne - men jeg har aldrig haft nogle af hans bøger. Før nu, mange år senere. Og hvad betyder det også - min interesse for sociologi er ganske intakt, og han er så spændende, at han fint kan læses igen.

Bare ikke idag - siger en lille stemme. For idag slår praktiske gris til. Ellers vil jeg ikke være så glad for mig selv og mine prioriteringer i den kommende uge, tænker jeg. Rengøring må der til. Vaskemaskinen må også fodres. Og der skal vist også forsyninger til på brødfronten. Så må mine 'venner' hygge sig med hinanden i stakken indtil videre. For det er altså lidt svært at rende rundt og læse med en støvsuger i hånden. Trodsalt.

Man kan godt få nok

At tænke sig - jeg er blevet mættet. På bogstaver og ord. 3 bøger på 4 dage - og nu er jeg faktisk mættet. Og nej nej, jeg har skam ikke bare siddet med næsen i en bog - andet er blevet lavet også. Men altså - krimier tager ikke den vilde tid her. De bliver læst meget hurtigt - fordi de er spændende og lettilgængelige. Ikke for at lyde nedladende - jeg elsker dælme en god krimi. Især fra Liza Marklund hånd. Nu har jeg så læst alle hendes bøger - og det var det.

'Hildegard' er også blevet læst. Og den kan jeg fint anbefale. Det er ikke en biografi om Hildegard af Bingen, men en roman. Fakta er gode nok - resten er forfatterens egen dramatisering. Men absolut læseværdig.

Nu gælder det 'Shantaram' af Gregory David Roberts. Købt af nysgerrighed - og den bliver læst i et noget mere langsomt tempo. Det er vel ikke ligefrem en sproglig bedrift i verdensklasse - men den er velskrevet, handlingsmættet og virker meget autentisk - så man bliver hængende. Jeg er ikke blevet skuffet indtil videre :-)

Men det foregår altså i bidder, for det oprydningsprojekt hænger stadig som en sky over mit hoved. For dælen altså. Jeg ved ikke, hvad der ramte mig, da jeg besluttede, at jeg ville gå planken ud - blive færdig :-). For det er godtnok mere omfangsrigt, end jeg frygtede :-). Det er s'gu utroligt, hvad der har sneget sig ind i skabe og skuffer!

Gangen nedenunder er nu fyldt - den er omdannet til en labyrint af kasser og sorte sække. Og direkte livsfarlig, hvis man skal på toilettet om natten - ikke gider at tænde lys og iøvrigt har glemt, at gangen ikke er videre farbar (det hørte jeg selv i nat, da Michael var oppe - ups). Men. Det bliver kun værre :-)

Jeg er så hård, når jeg kommer i det humør. Det er vel også det smarteste - at vente med oprydning til man er i dét humør. Det humør, hvor man bare har fået så meget spat af at spilde tid på at lede efter ting, som ingen levende sjæl aner hvor er. Hvor skabende bugner - af ting, som bare er proppet ind for at få gulvplads og luft udenfor skabet. Træt at at høre sætningen: 'ved du, hvor X er????' - og så bare mærke, hvordan sveden hagler frem, for indimellem er det vigtige ting (forsikringspapirer eksempelvis) - og jeg kan bare ikke svare. Ikke sådan umiddelbart, ihvertfald. Til gengæld kan jeg se frem til masser af tid i svedig tilstand, hvor jeg roder alting igennem - igen. Og ofte kun for at ende lige så tomhændet, som da jeg startede.

Det gider jeg ikke mere. Jeg vil have luft luft luft. Og jeg vil - igen - vide, hvor tingene er. Til enhver tid.

Og givtigt er det jo tilligemed. I går aftes fandt jeg jo for eksempel de vinterstøvler - de højt elskede - som jeg ikke kunne finde, da det var vinter. Noget tøj - købt, gemt og glemt. Nu er det byttet ud med noget, jeg ikke gider mere - og der er ligefrem ekstra plads i skabet igen. Så der er håb :-).

 

Hav en dejlig dag derude.

En gammel og en ny

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er den helt store bogelsker. Jeg er simpelthen vild med bøger. Så er det sagt. Og ifølge min bedste overbevisning kan man kun have for få bøger. Derfor har jeg mange - men har haft mange flere, som jeg desværre har måttet gå af med på grund af pladsmangel. Jeg meldte mig ind i min første bogklub som 13-14 årig - og har været med siden. Sådan on/off. De sidste par år har det været 'off' - det har været sparet væk. Sammen med 117 andre ting. Men sådan er det jo, når man ruller igennem sit livs største økonomiske krise :-)

Nu har Michael jo så fået job - og tak for dét. Min første reaktion - efter at have krammet ham på behørig vis selvfølgelig - var da også at melde mig ind i en bogklub igen. Jaaah hvor det føltes dejligt :-). Nu kommer der igen bøger til huse og spændende månedsblade, man kan sidde og savle over.Og pladsmangel heller ikke ligefrem et problem længere - så der er muligheder :-)

Jeg hører vel nok til i 'hurtiglæser'-klassen. Det går over stok og sten, når jeg får fat i en god bog. Sådan en kan jeg fint læse på en aften. Det kommer selvfølgelig an på typen - men generelt læser jeg meget hurtigt. Formentlig fordi, at når jeg læser, så glemmer jeg, at det er det, jeg gør. Jeg forsvinder fuldstændig ind i bogen, bliver nærmest en del af den. Og det er vel det, der er den store nydelse ved at læse :-)

I denne uge har jeg læst to bøger. En gammel, som jeg købte helt tilbage i 1989 og af uransaglige årsager ikke har læst før nu. Og en ny, som blev læst i aftes.

To vidt forskellige genrer - men gode på hver sin måde. 

'Historien' - La Storia - af Elsa Morante hører til i den lidt tungere ende. Det er ikke en bog, man bare trasker igennem. Men det er en fantastisk historie. Sådan en man bare ikke helt kan slippe, når først man er kommet i gang. Elsa Morante var (hun døde i '85) så god fantastisk dygtig til at beskrive både personer og miljø - man bliver næsten en del af det. Den er kompleks og ikke videre lystig. Men god. Og helt sikkert en, der bør læses. Også selvom det er noget af en moppedreng. 

Forlagets resumé og beskrivelse

Den halvjødiske enke og lærerinde Ida bliver under et epileptisk anfald voldtaget af en ung tysk soldat. Resultatet af voldtægten er den lille Useppe, drengen, der taler med dyrene og forstår fuglenes sang.  

Vi er i Rom under og efter Anden Verdenskrig i årene 1941-1947. Fascisterne vifter med de sorte faner, og Il Duce og Der Führer står i begyndelsen side om side. Da bomberne falder over byen i 1943, evakueres Useppe sammen med sin menneskesky mor og sin livfulde og højtelskede storebror til en husvildebarak og kommer under tag med en række af krigens andre ofre: fortabte fascister, småkriminelle partisaner, jøder på flugt og helt almindelige storfamilier. Midt i de voksnes desperate og voldelige verden præget af angst og sult udstråler Useppe en fundamental glæde ved at være til. For Elsa Morante er de store mænds historie ´en skandale, der har varet i 10.000 år´.

Det er ikke ofrene, de ydmyge og forsvarsløse som Ida og hendes lille familie, der skrives om i de officielle historiebøger, men derimod krigsherrerne der til alle tider har hersket over den anonyme masse med deres magtapparater og drabsmaskiner. Historien er både et knivskarpt anklageskrift mod historiens drivkræfter og en smuk og indfølt beskrivelse af verdens gang set fra det almindelige menneskes perspektiv.   

Historien er et hovedværk i europæisk litteratur og foreligger her i en helt ny oversættelse.

'Hypnotisøren' af Lars Kepler (dæknavn for et svensk forfatterpar) er til gengæld en, der nemt kan traskes igennem. Af samme grund læste jeg den i aftes. Modsat 'Historien' behøver man ikke at tænke så meget, mens man læser :-). Det er en krimi. Meget velskrevet - og en, som man heller ikke rigtig kan slippe igen.

Jeg havde ret store forventninger til den, da jeg købte den - men det lever den altså ikke op til. Den er god, ja - men lidt halvtam alligevel. Slutningen er ret flad i forhold til resten af bogen. Den er lidt rodet, men samtidig også svær at slippe. Jeg har absolut læst dem, der var bedre - men ok, det var en krimi, den var god - men heller ikke bedre.

Nu vil jeg kaste mig over næste punkt på 'dagsordenen'...

Den er jeg ret spændt på. Jeg har altid været ret fascineret af Hildegard af Bingen (1098-1179) - og glæder mig stort til at komme i gang med denne her roman.

Nu vil jeg til gengæld forlade matriklen. Dagen står på besøg og spisning ude. Og det er vel slet ikke så tosset endda. Og så venter der hjemkomst af en festival-træt teenager, som formentlig vil sove den næste uges tid :-))). Jeg tør slet ikke at tænke på, hvad hun ligner - men sikkert noget, der er løgn. Sådan lød hun ihvertfald, da hun ringede til sin far og bad om at blive hentet i Aalborg...

Maya kommer også hjem idag - så det er jo herligt herligt. Der er nu så stille, når de allesammen er væk :-)

Hav en dejlig søndag derude.

Og det blev fredag igen

Man vågner mandag morgen - og så er det pludselig fredag. Sådan har denne uge været - så decideret endda. Hektisk, hyggelig og hårforlængende. Men sådan er det jo hver eneste år i disse uger. Et udtryk for ualmindelig dårlig familieplanlægning - fordi vi jo også krydser den tid, hvor skolerne synes, der skal holdes forældremøder. Tidligere var det endnu værre - for der kom alle julearrangementerne også. Jeg ved ikke, hvor mange gange Michael har holdt fødselsdag under et julearrangement - men det er mange. Og sådan er det vel, når man vælger at ville se verden den 25. november :-).

Lagkagerne har vi forlængst afskaffet. Der er grænser for, hvor godt det smager, når man har fået lagkage 3-4 gange på én uge :-). Vi har også til dels afskaffet det at holde hver fødselsdag for sig. Nu laver vi lidt sjov på dagen - og så holder vi en samlet familie-tamtam, når alle har haft fødselsdag. Bortset fra altså, hvis der er en, der runder eller noget. 

Idag kan jeg så forberede mig på imorgen, hvor vi skal fejre både Sofie og mig sammen med familien. Rigtig hyggeligt bliver det. Så jeg skal have gang i noget oprydning - og måske er jeg så heldig, at jeg finder de billeder af Maya, der bare er pist-borte-forsvundet. Nydelige skolefotos blev taget for 1½ måned siden - og nu er de fuldstændig forsvundet fra jordens overflade. Ligesom en del andre ting og sager. Dels er ting blevet pakket ned - og dels var der jo engang, hvor huset skulle vises frem - og der blev ting bare kastet ind i skabe og skuffer. Med det resultat, at jeg stadig kan finde de underligste ting de underligste steder :-).

Men jeg må lave noget fornuftigt idag. Ingen nåde. Heller ikke selvom jeg lige har modtaget den bog, som jeg har byttet mig til for de penge, jeg fik i fødselsdagsgave. Yndlingsforfatterens nyeste skud. Uh ha, hvor den trækker.

 

2 dage har den været undervejs - så det må vel kaldes hurtig ekspedition. Og nøj hvor jeg glæder mig til at komme igang med den. Jeg har kun lovord til overs for det forfatterskab. Har du ikke læst ham - så gør det, for han skriver helt suverænt godt. 'Vindens skygge' var den første, jeg læste - og så var jeg hooked. 

I næste uge får vi en gæst fra Norge. Fik vi at vide i går :-). Sofies biologiske far kommer og bliver nogle dage. Og sikke vi glæder os. Han er en kær ven af huset - og det er altid rart, når han kommer. Det er et ganske specielt og særligt forhold vi har til hinanden - et venskab er blevet skabt på kryds og tværs, og dét er dælme fantastisk. Hvor glædeligt det er, at Michael og Gjert altid lige skal have gang i en 'whisky-nat', hvor de vender hele verdenssituationen og lystfiskeriets lyksaligheder. Det kunne være gået så meget anderledes - ja, man behøver vel bare at kigge rundt på alle de familier, der har problemer med eksmænd og -koner.

Men der er en forklaring på det meste - også denne historie. Ganske speciel er den - én af de meget meget dejlige ting i mit liv. Og atter et bevis på, at rummelighed og kommunikation er vejen frem. Det er en lang historie - og måske fortæller jeg den en dag. Men den handler meget om, hvilke fantastiske oplevelser man kan få, hvis man vender verden på hovedet, og går veje, som er meget usædvanlige.

Nå, men det var jo den oprydning...gaaab. Også idag har jeg fået lavet nogle ansøgninger til jobs - ja, jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Man fokuserer på ansøgningerne - og holder tankerne væk fra endestationen. For det har tendenser i retning håbløshed og tidsspilde....Men min statistik holder. Jeg har søgt det krævede antal jobs. Og det er jobs, jeg faktisk gerne vil have - men det er vist også, hvad der er at sige om den sag. Det er der jo også 6-700 andre, der gerne vil.....

Nej - nu kan jeg ikke trække den længere. Jeg skal rydde op. NU.

Hav en dejlig fredag derude. Her er det solskin, nogenlunde vindstille - og faktisk en rigtig flot dag. Og dét er jo ikke svært at nyde :-))))

Kender du det?

At der er ting, man bare MÅ gøre. At være i stand til næsten at begå kriminelle handlinger for at gøre det - for det er SÅ vigtigt, SÅ uudsætteligt. Man ved knapt hvorfor - man må bare.
Sådan havde jeg det i går i min frokostpause. Kursen var sat. Jeg var ekstremt målrettet, da jeg vandrede op i gågaden med kurs direkte mod en bestemt boghandel og en helt bestemt bog. Jeg måtte bare eje den bog. NU. Og der var præcis 1 eksemplar tilbage - så det er min nu :-)
Men der er en forhistorie.

Forleden kom Sofie hjem med et hæfte, hun havde fundet i en boghandel i Aalborg. Hun havde været derinde for at kigge efter en bestemt bog om tarotkort - og der lå det hæfte. Som hun sagde: 'Jeg skulle bare have det med hjem'. Så var min nysgerrighed vakt - for det er ikke så tit, den slags kommer fra Sofie. Jeg kiggede lidt på det umiddelbart uanseelige hæfte. 'Den udødelige', hedder det. Skrevet af en, for mig ukendt, amerikansk forfatter - J.J. Dewey.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har det lettere spøjst med amerikansk litteratur om selvudvikling. Generelt synes jeg, at jeg er stødt på meget 'pop' gennem tiden - og størstedelen har været amerikansk produceret. Synes ofte, at de amerikanske forfattere til bøger om selvudvikling får tingene til at virke lige vel rosenrøde - 'mellemregningerne' kommer alt for ofte slet ikke med. Nå, men det var et sidespring...

Dette her hæfte. Jeg kiggede lidt i det - og så sad jeg sådan set bare og måbede. Dels er emnet utrolig spændende - dels kan manden faktisk skrive. Og sidst, men ikke mindst, han virker 'menneskelig'. 'Mellemregningerne' er med. Hæftet er 1. del af en længere serie - og det er gratis.

Bogen går for at være fiktion - men har rod i virkelig hændelser. Om man tror på det eller ej, er mindre væsentligt. Budskabet holder uanset. Og lige præcis budskabet - det er så forunderligt smukt. Jeg har læst bind 1 nu. Det tog en aften :-). Og jeg er lettere målløs. For der står så meget genkendeligt deri. Det er så underligt at se sine egne tanker og intuitive viden skrevet ned - af en anden. Med nye vinkler og ny viden oveni. Så jo, jeg måbede - og jeg måber egentlig stadig. For det er så stort, det der står deri.

Uddrag af lektørudtalelsen:

Den tager udgangspunkt i den bibelske legende om Johannes (Johannes' Åbenbaring) om hvem det siges, at han aldrig døde, men stadig vandrer rundt på jorden. Romanens forfatter og jeg-fortæller Joe er en søgende mand, der i en moden alder for alvor har mødt kærligheden i form af Elisabeth; kort tid efter de er blevet gift, får hun en alvorlig sygdom. Nogenlunde samtidig møder Joe en mand, der kalder sig Johannes, og som både han og Elisabeth fatter interesse for. Romanen former sig dels som en historie om kærlighed og tro, dels som en lærer-elev dialog, for Johannes bliver en hyppig gæst i deres liv, hvor han fortæller om de 12 visdomsnøgler, 12 forståelsesnøgler og 12 udødelighedsnøgler, som rummer adgangen til det allerhøjeste bevidsthedsniveau - ud over Jesus og Faderen. Et slags lysets broderskab og sjælemøde, der rækker ud over døden.

Det er samtaler på et ret højt abstraktionsniveau, dog klart og enkelt fortalt, og er man tunet ind og har læst denne type litteratur tidligere, tror jeg bogen vil være inspirerende og logisk i sin tankegang.

Jeg kan ikke være mere enig. Der er masser at tænke over, masser af inspiration - og så er det en god historie :-).

Du kan hente den gratis udgave af 1. del her

Må jeg præsentere....

Elvira. Færdig og klar til brug - der mangler lige at blive syet knapper i, men det skal jo ikke hindre et foto :-)

 Faktaboks:

• Garn: SuperSoft, lidt mere end 100 g. (vild løbelængde) i farven 'Glacier'.
• Pinde: Nr. 2½ og 3;
• Opskrift: 'Elvira' fra Rasmilla.
• Hot/not: Et skønt skønt stykke strik at lave. Opskrift - ja, mange kunne lære noget dér. Komplet idiot-sikker :-). På en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst) får SanneB ren 14. Super super. Nu håber jeg bare, at modtageren bliver ligeså glad, som jeg er - men det er jeg nu ret sikker på :-)).

Så jeg er ganske og aldeles tilfreds. Og meget opsat på at lave flere Rasmilla-modeller. For de er da helt skønne.

Og hvad så??? Ja, jeg blev da ærlig talt lidt rastløs lige pludselig, hvad projekter angår. Skulle jeg gøre mere færdigt - for ja ja, der er flere ufærdigheder i kurven :-). Eller hvad?
Gik sådan lidt rundt om mig selv - indtil det slog mig, at der jo var noget med noget rød-gult Kauni-garn fra Uldfestivalen i Saltum.
Og så var der noget med 'Eva's sjal', som Linda har lavet. Mere hækling - yes. Lige hvad jeg gad...det er jeg så startet på nu.

Det tror jeg nu ikke kommer til at vare en evighed - planen går ligesom også ud på, at det skal være til sommerbrug - denne sommer, eller hvad man nu skal kalde det. Om ikke andet så kalder vejret da på et sjal...

Farverne i det garn er jeg ret glad for - de skriger jo nærmest 'sommer'. Men kan også godt sige 'efterår', hvis nu et eller andet skulle komme på tværs :-). Mønsteret er også lige til at gå til - så det er faktisk et glimrende projekt.

Mens jeg var i gang med kameraet, så faldt mine øjne lige på det, der blev feriens dyreste indkøb - men også det bedste. Da vi var i Varnhem for at se kirke, kloster og klosterhave, købte jeg en bog. Om klosterhaver. Og den er jeg meget meget glad for, at jeg købte. For den indeholder nogle usædvanligt smukke billeder. Det er en fantastisk bog. Kort og godt.
Skrevet af en meget kompetent dame - Lena Israelsson. Og rent layout-mæssigt er det en guldgrube af skønhed. Det er sådan en 'must-have'-bog. Da jeg bladrede i den i butikken, vidste jeg bare, at det var en umulighed at tage hjem uden. Den er ganske vist på svensk, men det betyder ingenting.

Den vil jeg gerne anbefale. Masser af blomster, masser af viden og masser af billeder. Herligt herligt.