Gittemay's Blog

Astrologisk set II

Mere end 25 år med astrologien som rejsekammerat. År hvor jeg igen og igen må erkende, at jo mere jeg ved - jo mere ved jeg også, hvor lidt jeg ved. Og er man tilpas nysgerrig er det jo en berigende ting. Hele tiden er der mere viden, der trækker. Nye vinkler, nye sammensætninger...

Efter så mange år, kan jeg konstatere, at man får sine favoritpunkter. At der er noget, der trækker mere opmærksomhed end andet. Ikke at det andet bliver uinteressant - men der er noget, jeg mere automatisk får fokus på end andet. Når man sidder med et horoskop, kan det virke som en forvirrende masse. Tegn, planeter, aspekter og mønstre i én store pærevælling.

Jeg følger mine øjne. Noget trækker altid mere end andet. For mit vedkommende er det visse planeters placering. Pluto og Saturn. Jeg ved ikke helt, hvorfor det er blevet sådan - men med tiden er jeg blevet vældig optaget af disse to. Muligvis fordi jeg selv er under stærk indflydelse af netop disse to stærke herrer. 

Det er stærke kræfter, der ligger i de to. På to vidt forskellige måder. Pluto står for nedbrydning, død og genfødsel, kaos, angst, dybden, det gennemborende....alt sammen noget, der kan læses om i diverse astrologibøger.

Saturn på den anden side står for struktur, autoriteter, systemer. ansvar, kontrol. I horoskopet beskriver den det, vi har svært ved. Vores begrænsninger. Dens placering afslører stedet, hvor vi kan blive bedre. Hvor vi skal øve os. 'Tærskelens Vogter' bliver den også kaldt. Det lyder jo ganske højtravende - men vogteren er i bund og grund os selv. Og navnet henviser til, at Saturns placering er det sted, hvor vi skal overvinde os selv i erkendelse af, hvem vi egentlig er, når det kommer til stykket.

Når det punkt er overvundet, bliver Saturn snarere en styrke fremfor en begrænsning. Så kan man i stedet for tyde Saturn som det, vi rigtig godt kan.

Og det er jo ganske fornøjelige tanker. Alle vil jo rigtig gerne vide, at de godt kan. Saturn er så dejlig her. For alle har en Saturn i deres horoskoper - ergo har vi allesammen mangler og begrænsninger. Og det kan jo være en stor trøst. Hvis man har hang til misundelse eller konkurrencementalitet. 'Ha' - 'det kan godt være, at du er fantastisk - men du har også en Saturn'. Brugt lidt anderledes kan man nøjes med at lune sig ved tanken om, at vi ikke er alene. Vi er her af en grund. Og én af grundene hedder Saturn.

Man skal aldrig undervurdere Saturn i et horoskop - uanset hvor lille en rolle, den synes at spille. For selv det mindste lillebitte aspekt kan lave stor stor ravage. Nu vil jeg skynde mig at tilføje, at der ikke findes 'dårlige horoskoper' eller 'dårlige aspekter'. Der findes kun dårlig eller tvivlsom brug af samme. Så man kommer altså ikke langt med at henvise til, at 'man vist også har en dårligt aspekteret Saturn'.

Der er ingen nemme veje med Saturn. Vil man absolut springe over, hvor gærdet er lavest, er Saturns placering det sted, hvor man slipper dårligst fra det. Så er det sagt. Allerbedst står man, hvis man kan gøre sig gode venner med energien. Og det er svært. For den energi fylder mange mennesker med negative forestillinger. Energien virker stiv og dyster. Ansvar....struktur....begrænsninger. Men noget skal jo være stift - ellers bliver vi formløse. Så enkelt er det. Frihed uden ansvar er noget skidt. Det ér smart med system og struktur i et eller andet omfang. Ellers er vi fuldstændig overgivet til kaos. Og kaos uden mål og med virker ikke rigtig for noget som helst.

Saturns største frygt er netop kaos. Eller Pluto-energien. For Pluto-energien er kaos uden mål og med - den river bare ned. Umiddelbart kan det være svært at se meningen med død og ødelæggelse. Men det er, hvad Pluto udretter - hvad der ikke af sig selv kan stå, bliver revet ned. Og ikke altid med et givent formål. For formål er ikke Plutos bord.

Lige nu er der gang i en del omkring demonstranter og politi i København. Det er faktisk et meget godt billede på de to energier, når de mødes. Kaos på den ene side - og struktur og autoritet på den anden.

Dette kan også ses i et horoskop. Alle har både Pluto og Saturn i deres horoskoper. Og indimellem danner de aspekter til hinanden. Er det af den udfordrende slags, vil energien have visse problemer om at samarbejde. Én ting kan de dog blive enige om, de kære to - og det er, at den anden er et fæ. Som man absolut og aldeles intet har til fælles med. 'Pluto ødelægger jo bare - og Saturn er så kedelig, for den vil bare have struktur og system i sagerne'. 

Det kan lave en gevaldig splittelse i en person. Ihvertfald indtil vedkommende har erkendt, at begge disse sider er dele af personligheden. Indtil da vil de oftest blive projiceret ud. Man flytter ganske enkelt de sider af sig selv, som er mindre attraktive (ifølge en selv) til nogen udenfor. Det kan være naboen, kollegaen, kæresten, chefen, barnet - ja, der er masser af muligheder. 'Han/hun kontrollerer mig' - eller 'har ikke styr på en bønne' eller er 'vildt provokerende og altid på tværs'.

At trække disse sider ind til sig selv er ikke nemt. Og det er netop der, man taler om Tærskelens Vogter. For når man gør det, møder man sig selv - og man erkender hvem og hvad man er. Man accepterer sine mangler begrænsninger - og arbejder med dem og ikke imod dem. Man finder ud af, at det måske ikke er så skidt endda. At alt handler om at se med de briller, man har på.

Det kan være en hård proces. Og muligvis skal man igennem mange 'nederlag', før man begynder at fatte, at splinten nok skal findes i eget øje. Der vil muligvis - sandsynligvis - være kriser. Tidspunkter hvor hjulene tilsyneladende kører 'baglæns'.

Disse kriser kan opstå hen ad vejen, når planeterne går i aspekt til hinanden. For planeterne bevæger sig stadig på himlen - og de laver aspekter til dem, der findes i fødselshoroskopet. Og det kan sætte ting og sager i gang. Nogle af de aspekter er dem, som Saturn laver til sig selv hvert 7. år. Hvert 7. år laver den et udfordrende aspekt, som giver os mulighed for at 'gøre status'. Og efter ca. 28 år står den igen på sin udgangsposition. Også kaldet saturn-runden. Eller 30-års-krisen.

Prøv at kig dig omkring - og du vil opdage, at rigtig mange mennesker oplevede skelsættende begivenheder, da de var 28-30 år. Det kan være dødsfald, børnefødsler, jobskifte, flytning, sygdom - i det hele taget ting, der vil blive husket. Og som havde en eller anden effekt på deres liv i det hele taget.

Man kan have så stor indflydelse af disse to i sit horoskop, at man simpelthen taler om et livstema. Sådan et har jeg. I mit horoskop står de nøjagtigt overfor hinanden. Pluto står ovenpå min Ascendant - som kan tydes som vores indre ressourcer, vores jegoplevelse - vores fremtoning i verden. Og den har fint selskab. Uranus og Mars står der også - og tilsammen er det nogle værre festaber. De kan virkelig feste igennem, de 3 herrer. Det minder mig sådan om en scene fra 'Gremlins' - faktisk 'Gremlins 2'. Der udvikler tingene sig, kan man sige. Jeg ved ikke, om du har set den film - men tingene tager ligesom overhånd og styringen forsvinder. Mildest talt.

Disse 3 har altid skulle prøve at finde fælles fodslag. Og det har knebet. Lad os sige det sådan. Pluto vil grave, Mars vil have gang i sagerne - og Uranus vil jo bare være fri. De kan godt lave fest og ballade - indtil 'politiet' banker på og beder om ansvar og struktur. Og det er jo så Saturn.

Vilje har jeg aldrig manglet. For Mars = den lille vilje, den personlige. Og Pluto er den store - den upersonlige. Det er en voldsom cocktail, for det har lavet en del ballade. Jeg har nogle gevaldige 'åbne-lukke'-mekanismer - som gør, at jeg kan lukke i på kommando. Eller det kunne jeg. Ganske godt, når man skal overleve - ikke smart, når man finder ud af, at man bare skal leve. Og det er fint at kunne udrette noget - men knap så fint, når energierne vendes indad og udarter sig til ekstrem selvkontrol - som i spiseforstyrrelse. Når man ikke kan kontrollere det ydre, kan man jo kaste sig over det indre - hvilket jeg så gjorde i 12 år.

Jeg har haft nogle perioder, hvor planeterne blev aktiveret ganske voldsomt - og førte til tilsvarende voldsomme kriser. Det var hårdt og sejt. Men idag kan jeg sige, at jeg har fod på sagerne - i det omfang man nu kan have dét. Jeg kan erkende min frihedstrang i forhold til, hvad jeg vil have frihed til - og ikke frihed fra. Og tro mig: der er en verden til forskel. Jeg ved, hvad der er mit - og hvad der ikke er. Og jeg tager gerne ansvaret for min del.

I dag ved jeg at sand frihed findes i erkendelse af, hvem og hvad jeg er - og det er 'planken ud'. For hvad er der at frygte - udover at man højst finder ud af, at man er et kødeligt menneske med visse begrænsninger. Ligesom alle andre. Det er fint at ville ændre verden - men man behøver ikke gøre det alene. I dag ved jeg, at fornægtelse og fortrængninger er seriøst farlige størrelser, som kan lave frygtelig mange ulykker.

Jeg er ydmyg. Selvfølgelig er jeg ikke verdensmester - og det gør ikke noget, for jeg er på vej. Jeg har dyb dyb respekt for disse kræfter, for de arbejder helt og aldeles udenfor min kontrol. Men jeg ved, at det, de bringer på banen, er noget, der er vigtigt for min udvikling som menneske. Så jeg forsøger at møde det med ophøjet ro. Og lever med bevidstheden om, at ikke alt kan komme under kontrol altid. At der er visse ukontrollable størrelser - men at der altid er et eller andet, jeg kan gøre. Jeg kan lade det ligge, som jeg ikke kan gøre noget ved - og forsøge at gøre noget ved resten. Og håbe på, at jeg evner at skelne.

Jeg ved, at jeg kan virke hård. Eller nøgtern. Men det tror jeg er en konsekvens af disse indflydelser. For de giver folk en vis kant. Man ved, at livet kan være barskt - og at alt i sidste ende handler om, hvorvidt man tager ansvaret på sig - eller vælger at gemme sig væk under dårlige eller tvivlsomme undskyldninger, der egentlig bare handler om, at man ikke vil indse konsekvenserne af sine handlinger. Enten fordi man ikke kan - eller ikke vil - fordi det 'koster' for meget. Jeg ved, at det i sidste ende 'koster' endnu mere at lade være. Det kan ganske enkelt ikke betale sig - for uanset hvad, vil man møde 'trolden'.

Jeg er ikke særlig hård egentlig. Jeg er bare direkte - fordi jeg simpelthen ikke evner at fatte, at det kan betale sig at gå rundt om den varme gryde i en alder. Det er spild af tid - og man ender bare i en konstant cirkelbevægelse, hvor det til sidst viser sig, at man i bund og grund ikke har flyttet sig en tomme. Så hellere tage 'balladen' med det samme - og komme videre.

Folk kan have brug for denne valsen rundt - af uransaglige årsager. Og jeg gør mig bestemt ikke til dommer over nogens valg. Sindet er en magtfuld størrelse - og vi arbejder ofte under indflydelse af subtile mønstre. Og det har jeg stor stor respekt for. For vi er heldigvis ikke ens - og ingen bliver nogensinde for kloge til at lære nyt. Og det er jo ganske fantastisk :-).

Vi har alle vores vej. Det, der er indlysende for den ene, er fuldstændig ukendt for den anden. Det gør ikke den ene bedre end den anden - det fortæller bare om forskelligheden. Personligt er det netop dét, jeg synes, der er så fascinerende ved astrologi i almindelig - og mennesker i særdeleshed. Det pirrer min nysgerrighed - og det er jo altid en fornøjelig ting.

Hav en dejlig dag derude.

Astrologisk set...

kunne tiden dårligt være mere spændende. Mange ting er i gang - og effekterne vil være til at føle på.

Dette er ganske abstrakt - for hvad hulen har astrologi med noget som helst at gøre? Alt - hvis du spørger mig. De fleste har givetvis set et horoskop på et eller andet tidspunkt - måske har du fået lavet et selv.

Ret beset er det en cirkel, som er delt i 12 felter - husene. Eller livsområderne.
Det er de 12 stjernetegn, der ligger der. Og horoskopet starter ved det tegn, som var opstigende på himlen i fødselsøjeblikket. Inde i cirklen finder man en flok planeter fordelt - og de er forbundet til hinanden via aspekter. Aspekterne fortæller om forholdet mellem planeterne - eller manglen på samme. Horoskopet er et kort over himlen som den så ud, da man blev født.

Alle stjernetegn er som sagt repræsenteret i et horoskop - vi rummer det hele. Planeterne kan være spredt ud over det hele - eller stå i 'klumper'. Og de placeret i de forskellige tegn og huse. Det betyder, at man snildt kan være Løve som stjernetegn/soltegn - men egentlig er meget mere fiskepræget, hvis man har mange planeter stående i Fiskens tegn.

Alle stjernetegn har en herskerplanet. Denne planet fortæller en del om energien, som ligger i et givent stjernetegn. For at lave et horoskop behøver man dato, tid og sted for fødslen. Har man disse oplysninger, kan enhver få lavet et horoskop. Horoskopet som sådan er ganske upersonligt - det kunne i princippet gælde for en kat. Det er først, når mennesket 'bagved' kommer på banen, at det bliver personligt.

Astrologi er en holistisk videnskab. Den arbejder med det hele menneske - og netop det, er én af grundene til min fascination. Den virker ud fra devicen at 'som i det store, således også i det små'. Helt præcis hvorfor den virker, aner jeg ikke. Som Claus Houlberg skriver - 'at skulle forklare det, ville svare til at skulle forklare, hvad ild eller elektricitet er'. Men det er et glimrende redskab at arbejde med - og som sådan fungerer astrologien upåklageligt.

Min egen historie omkring astrologi går helt tilbage til teenage-årene. Da jeg var 14-15 år, åbnede jeg min første astrologibog. Senere lærte jeg at lave horoskoper. Det fangede mig. Det menneskekendskab, der ligger til grund for astrologien er dybt fascinerende. Ingen andre steder har jeg mødt noget, der tilnærmelsesvis kan komme op på siden af dette. Som redskab til selvforståelse har jeg aldrig fundet et bedre alternativ. Jeg har læst et hav af bøger om astrologi, gået på astrologiskolen i Århus, deltaget i kurser - og er stadig dybt fascineret af denne videnskab, som man bare aldrig bliver helt færdig med.

Planeterne kan deles op i personlige og upersonlige/kollektive. De kollektive planter går langsomt - og påvirker derved hele generationer. Til disse hører Pluto, Neptun og Uranus. Alle har disse planeter i deres horoskop, men afhængigt af placering og forbindelsen til de andre planeter, er det forskelligt, hvordan man bliver påvirket af dem. Lige nu går planeten Pluto i Stenbukkens tegn. Og det betyder, at alle som har planter dér, vil kunne mærke den energi. Ligeledes vil meget Pluto-prægede mennesker mærke den energi. Pluto-prægede mennesker er blandt andet Skorpioner, da Pluto hersker over det tegn. Ligeledes vil folk med aspekter mellem personlige planeter - Sol, Måne, Merkur, Venus, Mars - og Pluto være påvirket.

For mig personligt har den stor indflydelse. Jeg er født i Skorpionens tegn - med en meget markant placering af Pluto i mit horoskop. Den står på en meget fremtrædende plads - og har derudover stærke aspekter til samtlige af de andre planter i horoskopet. Om jeg mærker energien? JA ja og ja. Men hvilken enegi taler jeg lige om?

Pluto er en lidt voldsom planet. Den står for død og genfødsel. Forandring, forvandling og nedbrydning. Princippet hedder 'lad falde, hvad ikke af sig selv kan stå'. Den arbejder i dybden. Meget meget dybe ting dukker op til overfladen, når Pluto er på spil. Af samme grund er den også forbundet med angst og kontrol. Man kan gennemgå en voldsom periode, når den er på banen - for den er nøgtern. Den bringer bare tingene på banen - og så kan man forholde sig til det eller lade være. Den er nådesløs. Og det kan være heftigt. Men også dybt fascinerende. For at give plads til nyt, kræver at gammelt fjernes. Noget må dø, før forvandlingen kan komme på tale. 

Det kan være stærkt angstprovokerende. For den repræsenterer kaos og det uforudsigelige. Det at give helt slip - og overgive sig til kaos. Man kan forsøge at bringe det under kontrol - men det slipper man sjældent godt fra. Det kræver meget stor energi at holde 'skuffen lukket'. På et eller andet tidspunkt vil den springe op - og så får man bare det hele lige i hovedet. Pluto handler om magt - og afmagt. Hvordan bruger man magt? Hvordan håndterer man følelser af afmægtighed? Magt kan misbruges - man skal med andre ord være mere en almindelig omhyggelig med at granske sine motiver.

Pluto vandrer i mit 4. hus lige nu. Og det har den gjort et stykke tid. 4. hus repræsenterer hjemmet - både ens eget, mens også barndomshjemmet. Den har kurs direkte mod en personlig planet - min Måne - som den vil vandre hen over om et stykke tid. Men Pluto er så kraftfuld, at man ofte mærker dens effekt lang tid før. Helt konkret har det betydet, at jeg har mistet mit hjem. Hele miseren omkring vores hus, handler om dette.

Alt omkring mit hjem er blevet vendt på hovedet - og er blevet fuldstændig nedbrudt. Det samme gælder min oplevelse omkring mit barndomshjem. At den så vandrer hen over min Måne om et stykke tid, betyder at dybe følelser omkring disse ting, dukker op til overfladen. Illusioner bliver afsløret - og dør. Ting omkring min mor vil dukke op - Månen repræsenterer moderen. Men også ting omkring mig selv som mor. Månen repræsenterer også vores allerdybeste følelser - vores 'rygradsreaktioner' så at sige. Disse ting vil også komme under revision.

Det kan lyde voldsomt. Og det er det også. Men det er jo ikke Pluto, der gør det her. Den sidder jo bare der på himlen. Men jeg fanger energien - og den påvirker mit liv. Forudsigeligt/uforudsigeligt? Noget har givetvis været forudsigeligt - men det forunderlige er, at jo mere et menneske udvikler sig, jo mere uforudsigeligt bliver det. Og det gælder også for tolkningen af disse aspekter i horoskopet. Det bliver svært at forudsige, hvordan et givent menneske vil møde disse energier. Og dermed også hvad udfaldet bliver. Det kan gå helt galt - eller ende med noget helt nyt og fund af skjulte kræfter og ressourcer.

Jeg kan altid mærke, når Pluto begynder at røre på sig. Det starter som regel med en voldsom uro. En udefinerbar følelse af, at 'ting vil ske'. Ofte med en negativ undertone. Nu kender jeg efterhånden processen - så det tager jeg relativt roligt. Jeg ved, at Pluto arbejder på subtile planer - og derfor er det svært at være konkret i starten. Men jeg bliver lettere nervøs - og det kan i visse tilfælde slå ud som decideret 'dødsangst'. Ikke fysisk død - men jeg ved, at noget skal dø - bare ikke hvad og hvordan. Kun ved jeg, at det næppe vil gå stille for sig. 

For år tilbage havde jeg nogle lignende Pluto-aspekter. Ja, de var faktisk en hel del heftigere end de er nu. Og det fødte en stor depression. Men omvendt fandt jeg også ud af, hvor vigtigt det er at grave i de der dybe dybe ting. At erkende dem - og ikke lukke dem inde og lade som om, at de ikke eksisterer. Prisen for den øvelse var depression. I dag har jeg næsten vænnet mig til de energier. Hvis man ellers kan det :-). Men jeg lever med dem altid. For mit horoskop er af en sådan beskaffenhed, at alting hænger sammen deri. Og det betyder, at når Pluto - eller andre planeter for den sags skyld - er på banen, bliver hele horoskopet aktiveret. Det påvirker mange livsområder. I dag kan jeg møde de energier med en vis ro - for jeg ved, at de tjener til min egen udvikling. Uanset hvad der måtte indtræffe, tjener det sjælens udvikling.

Jeg kan forbande det, jamre, have ondt af mig selv - eller jeg kan tage imod med 'kys-hånd' fordi min egen udvikling bliver speedet op. Jeg - og kun jeg - bestemmer selv, hvordan jeg vil møde de energier. Meget skidt kan ske, som jeg ingen indflydelse har på - men min indstilling har jeg til gengæld fuld indflydelse på. 

Det kræver hårdt arbejde - og det kræver et vist mod. For jeg graver dybt, når jeg graver. Det er lidt som at stikke hænderne i et hul - man rager i blinde og aner ikke, hvad man får fat i. Det betyder ikke, at jeg konstant er funderende og indadvendt - jeg arbejder bare. Jeg forsøger at erkende tingene, når de er der - vel vidende at følelser ikke slår ihjel. OG at én følelse ikke er hele mig. Blot fordi man føler dit eller dat, betyder det ikke, at hele ens person er sådan. Det er bare aspekter af min person.

Men er de følelser hæmmende og begrænsende - ja endog ødelæggende - så skal de op i lyset. For i lyset falmer de. Når bevidsthedens sol står op, mister 'troldene' deres kraft. 

Alle mennesker har en Pluto i horoskopet. Og placeringen afslører på hvilket område, forvandlingsarbejdet kommer til at foregå. Det kan være i forhold til arbejde, forhold, personligheden osv. Placering viser på hvilket område i vores liv, vi ikke kan bruge nemme løsninger. Hvor det aldrig betaler sig at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Der hvor det vil være godt at kigge på de dybere motiver og underliggende strømme.

Som jeg nævnte tidligere, er Pluto en kollektiv planet. Den påvirker hele menneskeheden. Og det ses. Et hurtigt kig rundt omkring viser, hvad den sætter gang i. Etablerede institutioner falder, korruption kommer op til overfladen, systemer falder. Der bliver 'lige pludselig' sat spørgsmålstegn ved ting, som før var en selvfølge. Menneskehedes mindre flatterende sider kommer frem. Underliggende subtile kræfter bliver afsløret. Fårene vil skille sig fra bukkene, for de skjulte motiver vil komme frem. Mens Pluto stadig vandrede i Skyttens tegn, var det idéer og ideologier, der kom i søgelyset. Nu er det systemerne. Det etablerede. Mønstre vil ændre sig - vores forbrugsmønstre og vaner.

De systemer, som er stive og konservative og som ikke tjener et højere formål, vil falde. Emner som kongehus og kirke vil komme i søgelyset. Hele den såkaldte finanskrise skal ses i dette lys. For det handler om det etablerede systems omgang med folks penge. Banker, forsikringsselskaber, skattevæsen osv. Det alternative behandlersystem - og den alternative verden generelt -  vil formentlig også få en omgang. Jeg er ret sikker på, at når vi er omme på den anden side af dette, vil meget se anderledes ud. Og kun det, der er substans i, vil bestå. Godt og tiltrængt - synes jeg. Alt for mange tjener penge på skumle og tvivlsomme motiver. Og det er dybt skadeligt - for den alternative verden i almindelighed, og for mennesker i særdeleshed.