eller ihvertfald forvirring ud over alle grænser. I bund og grund er jeg faktisk lidt rystet. Ikke overrasket, desværre - men alligevel lidt rystet.
Jeg er jo som bekendt blevet ledig. Det er, hvad det er. Noget helt andet er at finde rundt i de nye regler. Vorherrebevares. Én ting er, at regeringen har lavet århundredets makværk ved at halvere dagpengeperioden og gøre det sværere at optjene timer nok til en ny dagpengeperiode. Det har jeg kun foragt tilovers for. Jeg mangler ret beset ord, som reelt beskriver, hvad jeg mener om det.
2 år på dagpenge - ok da. Det skal nok gå. Værre er det at skulle optjene 1 års arbejde indenfor 3 år for at få ret til en ny omgang. Det er langt langt værre. Det er der seriøst mange mennesker, som vil få en masse problemer med.
Men det træder jo så først i kraft til juli - indtil da skal man 'bare' have ½ års arbejde for at være sikker. Troede jeg. Og det har jeg - ergo var den ged ligesom barberet. Så fik jeg brev fra a-kassen med en beregning, som er helt i hegnet. Og kunne et øjeblik få lov til at mærke koldsveden brede sig. For det var et helt andet regnestykke, end det jeg selv har lavet.
Brevet dukkede selvfølgelig op fredag - så jeg kunne ligesom først få tingene afklaret idag. Troede jeg.
5 timer har jeg brugt. 5 timer er gået med at vente i telefonen, få svar pr. mail, ikke forstå svaret, ringe igen, vente igen, få et nyt svar - som ved nærmere eftertanke ingen mening gav - ringe igen osv. For til sidst at få at vide, at de faktisk ikke ved, hvor jeg står. Jamen det er jo det rene ragnarok.
De stakkels mennesker i a-kassen kan simpelthen ikke svare på, hvor lang tid jeg har ret til dagpenge. Om det er 1 år, 1½ år eller endnu længere tid. Ikke at jeg tror, jeg kommer til at gå så længe - men man ved s'gu aldrig. Og jeg vil nu en gang gerne vide, hvor jeg står. Og det ved jeg så ikke - og skal ikke regne med at finde ud af det foreløbig. Og så kunne den kære dame, jeg talte med, oplyse, at jeg bestemt ikke var alene om min uvidenhed. Det er et kæmpeproblem.
Jamen så vågn s'gu da op - jer der sidder med dagpengesystemet! Én ting er at få tæppet trukket væk med den reform - det er der jo tydeligvis ikke rigtig nogen, der kan se et problem i. Altså nogen som har magt til at ændre på det.
Noget helt andet er at efterlade almindelige mennesker i en situation, hvor ingen kan oplyse om, hvor man står. Ingen har styr på, hvad den nye reform betyder. Foreløbig har jeg fået 3 forskellige datoer for, hvornår mine dagpenge ophører. Jeg mangler ord. For en gangs skyld mangler jeg ord.
Det er fuldstændig til grin. Problemet er bare, at det er folks livsgrundlag, der er i spil. Men hvem tænker på det, når nu man har travlt med at få skiftet regeringens bilpark ud. Dét er nemlig noget, der rykker.
