Ikke her ihvertfald. Store planer om montering af 'Amaya'. Det blev ved planerne :-). Der skal jo knapper i - dem har jeg ikke, endnu - og så gad jeg ikke, når den alligevel ikke kunne blive helt færdig. Lidt en dum tankerække - så nu gør jeg det idag :-).
I stedet begyndte jeg at finde garn til den cardigan, Lukas gerne vil have. Og opskrift. Men det duede s'gu ikke helt sammen - så der måtte omregninger til. Og inden jeg så mig om, var jeg i fuld gang med at ændre på det hele og lave en helt anden opskrift. Sådan kan det jo gå - men jeg tror nu, den bliver god.
Garnet - noget merino-uld fra Lana Grossa - er under alle omstændigheder meget meget lækkert at strikke i.
Dagen i går indeholdt også en alvorlig snak med sønnemand. Den udviklede sig så i en anden retning, end jeg havde tænkt - men vi fik da snakket :-). Også alvorligt. Jeg ved ikke lige....men jeg har altså noget med 'læsekurser' i skolen. For det viste sig så, at hunden lå begravet dér. Sådan et - kursus - har de gang i for tiden, og Lukas er svært utilfreds. Ikke fordi han ikke gider - men fordi han synes, at udvalget af bøger er elendigt.
'Ork' - tænkte jeg - 'det løser vi da nemt - han får bare nogle med hjemmefra'. Men det må de jo så ikke. Vi har så mange børnebøger på alverdens forskellige niveauer - men det må de altså ikke. Så han sidder og pisker sig selv igennem bøger, som han synes er både for nemme og dybt kedelige. Og så bliver han utilfreds og irriteret - og ja, så er han altså kommet til at være lidt for rap i replikken. Det forstås - ikke at det accepteres - men det forstås.
Så vi talte om andre måder at udtrykke sin irritation på. Eksempelvis fortælle læreren, at han synes de bøger er elendige. Det var han ikke meget for. Jeg tror, hans frustrationer er blevet for store. Og han har opgivet lidt. Han har spurgt flere gange omkring medbringelse af egne bøger - men med negativt svar. Og selvfølgelig er det også læreren, der i sidste ende bestemmer - og så er det sådan, det er.
Men. Vi snakker altså læselyst her. Den lyst, der gerne skulle betyde, at de kære poder rent faktisk gider at åbne en bog - både nu og senere. Ja ja - jeg er bogfreak, jeg elsker bøger og.....men jeg synes faktisk, der er et problem omkring det der med børn og læsning. Jeg vil s'gu da blæse i havet på, hvor hurtigt Lukas læser - bare han læser. Hastigheden skal nok komme. Og han læser ok hurtigt.
Men det er som om, skolen har nogle helt skæve fix-punkter. Der hedder det hastigheder og lix-tal og hvad har vi. Nationale tests og standarder. Og i alt det her glemmer man, at læsning - og andet - skal appellere til ens lyst. Ellers er alt spildt. Motivation er ligesom kodeordet her. At lave et læsekursus, hvor et barn skal læse bøger efter eget valg - men hvor udvalget ikke er der - ja, det fremmer ikke læselysten. Tværtimod. I bedste fald får Lukas - og andre børn i samme båd - intet ud af de her uger. I værste fald kvæler man hans lyst til at læse.
Og så bliver jeg jo lidt vild i betrækket. Ikke fordi det er læsning - vi har samme problematik kørende med Maya og matematik, hvor et lærerskifte mere eller mindre har kvalt hendes lyst til matematik på grund af umotiverende undervisning. Historie er gået samme vej - der har de den samme lærer. Jamen hurra. Det er ikke i orden. Selvfølgelig er der forskel på, hvordan vi lærer - ved jeg, der har skrevet speciale i netop dét - og det ved de også godt 'derude'. Det bliver bare ikke brugt til nogetsomhelst. Fine teorier, fine ord, fine målsætninger - man glemmer bare helt dem, der skal 'udsættes' for det her - børnene.
Jeg fatter ikke, hvorfor det er et problem at medbringe egne bøger til sådan et forløb. Vi snakker ikke pixie-bøger - vi snakker Astrid Lindgren og 'Mio min mio', som faktisk er lidt svær - men som jeg ved eget tjek ved, at Lukas kan læse. Jeg fatter det bare ikke. Og så gør jeg, som jeg plejer. Jeg gør det selv. Jeg holder mit eget 'læsekursus' herhjemme for Lukas - for hans læselyst skal dælme ikke kvæles af skod-bøger.
Sådan har jeg også gjort/gør med Maya. Vi kører vores helt egen historieundervisning herhjemme - og nu har hun faktisk styr på noget, der indtil for 1 måned siden var en gåde. Kors altså. Det fede er jo, at jeg kan - men hvad med alle dem, som ikke kan?
Nej, jeg synes ikke, det er i orden. Man kan da sagtens sætte sig mål på elevernes vegne om x-antal ord på x-antal tid. No problem. Den helt store og altoverskyggende opgave er, hvordan. Hvordan får de eleverne til det? Hvordan nås de mål? Mit bud? Aktivér motivation og lyst for pokker. Det er den eneste vej - men også den sværeste. For børn er forskellige - men måske man bare skulle være lidt mere fleksibel i sit syn på undervisning og børn. Nogen gange er det jo kun bittesmå ting, der gør hele udslaget...
Ja, jeg kunne blive ved - men det gider jeg ikke :-). Men det irriterer mig grænseløst. Nu vil jeg derfor lave noget andet - noget praktisk. Muligvis noget fysisk ligefrem...Forskellige ting kunne måske godt trænge til at se en...støvsuger :-)
Hav en dejlig dag derude.
