I dag har jeg nærmest forskanset mig på mit værelse. Ja, det er jo et arbejdsværelse - og derfor tænkte jeg, at det skulle indvies som sådant idag.
Opgaver har ventet, og et projekt er skudt igang - så jeg keder mig mildest talt ikke :-) Nu er jeg så gået ombord i sagerne, og det føles godt. Strømmen flyder helt af sig selv, så det er ikke engang særlig svært. Omfattende - men ikke svært. Tingene har også været sat på pause i et stykke tid - og som så ofte før, oplever jeg, at tingene flyder så meget lettere nu, hvor jeg er i gang igen.
Visse ting har åbenbart lagret sig 'derinde' - og skal 'bare' nedfældes. Indskydelser kommer i mængder - og det letter jo alting en del. En lang berigende telefonsnak er det også blevet til undervejs. Ting skulle lige vendes og sættes i struktur.
Jeg glæder mig altså sådan over mit værelse. For det er netop i sådan en situation som idag, at det viser sit værd og berettigelse. Så sandelig var det på høje tid, at det blev realiseret. Mit liv tager et sving, som blandt kræver et arbejdsværelse, for visse ting har taget kraftigt form på det sidste. Visse livsformål viser sig nu klart og tydeligt - og det betyder en del ændringer i forhold til typen af job, jeg skal brødføde mig med. For der bliver absolut kun tale om et job, der kan give brød på bordet - al energi skal bruges på andet og mere konstruktivt.
Gardinet løftes - og nye ting åbenbarer sig. I fuld form. Ikke som tåger længere, men som håndgribelige ting, jeg kan gribe fat i. Ikke flere julelege med sig selv om mål og med - nu ser jeg vejen. Og jeg er gået....:-)
