...at komme op til huset idag. Altså det nye. Og endte med bare at køre forbi - helt håbløst er det at komme derind. Intet er ryddet på de veje deroppe, så vi kørte til Brønderslev for at hente ting og sager i byggemarkedet - og så tøffede vi hjem igen. Hm. Meget irriterende er det - men der er ikke så farligt meget at gøre ved det. Andet end at håbe, at det bliver mere farbart deroppe imorgen.
Selvom huset ligger midt i byen - lige ved siden af skolen, er der intet ryddet. De veje ligger meget langt ned på prioriteringslisten åbenbart. Børnene har stadig snefri - og det forstås, når man ser området omkring skolen. Det kræver en vis vilje at komme derind.
Så vi pakker videre herhjemme. Men jeg kan mærke, at jeg er ved at gå i tomgang. For nu er vi nået til de ting, som vi faktisk har brug for så længe, vi er her. Der er langt imellem det, der kan pakkes her og nu. Men pyt - vi har masser af tid og er foran vores egen planlægning, så der er ikke noget at hidse sig op over.
Flere gange idag har jeg lukket kattene ud - eller forsøgt på :-). De farer ikke ligefrem ud ad døren...Dalton vil overhovedet ikke udenfor - han nærmer sig ikke engang døren. Chili er lidt mere interesseret - og Findus troede lige, han kunne jagte en fugl - så sank han i til halsen, og har ikke været helt ude siden. Trappen er lige pludselig mere interessant at sidde på :-)
Maya er optimist, så hun har gravet en 'hule' til dem udenfor - men det er kun Chili, der har siddet der i et par minutter.
Det er mange år siden, jeg har set så meget sne på disse kanter. Det er helt vildt altså. Men...vi er dælme nået langt på den baggrund. Alt det, jeg skulle have gjort her i næste uge, er ovre - så vi tager det roligt. Og nyder dagene. Hvad andet er der også at gøre?
Dagen helt gode nyhed er, at Sofie har fået nye fritidsjob idag. Hun er netop blevet ringet op af chefen for Fakta i Aalborg - og skal nu arbejde der fremover. Det er noget nemmere i forhold til gymnasiet, end Luneborg Kro, hvor hun har arbejdet indtil nu. Den ligger nemlig rigtig langt ude på landet...Behøver jeg at sige, at tilfredsheden er til at tage og føle på :-))).
Hav en dejlig dag derude.
