Der står vi nu - langt om længe. Vi blev helt færdige igår - med en yderst ihærdig indsats lykkedes det efter små 2 timer. Man kan meget, når viljen er der - eller noget. Men ingen af os gad - så det skulle bare overstås, og det blev det. Så slut finito.
Mærkeligt er det nu. 11 år har vi boet der, hvoraf vi har ventet i 2 år på at komme derfra. Nu er vi så i 'mål' og mangler kun at videregive nøgler og diverse til de nye ejere. Men jeg må indrømme, at da vi kørte derfra igår, føltes det som, om 1 tons forsvandt fra skuldrene. Mage til lettelse! Fremover kan vi så koncentrere energien om udpakning og indretning af det nye - og slippe for den her halv-skizofrene livsstil.
Og det er præcis, hvad dagen idag skal indeholde. Min billed-stak skal op at hænge, hylder skal sættes op, og der skal lys over land i gangen. Der er masser at se til - også selvom jeg kan konstatere, at mere end 50% er pakket ud. Så vi er da nået et pænt stykke.
Men allerførst vil jeg nu lige lave noget dej til en omgang boller....
Hav en dejlig onsdag derude.
