Dette tørklæde var den sidste - og jeg er da egentlig ganske imponeret over mig selv. At være færdig 11 dage før jul er faktisk en bedrift på disse breddegrader :-)
Fakta:
- Garn: 'Allino' fra BC Garn. 5 forskellige farver + 1 grundfarve
- Nål: Nr. 3
- Opskrift: Hæklet bølgemønster efter opskrift fra BC Garn.
- Hot/not: Tror det bliver hot :-)
Så det var det.
Nu vil jeg se lidt håndbold - igen :-). Men det kræver jo ikke den store hjerneaktivitet - og det kunne jeg ærlig talt godt bruge. Endnu en lang nat er overstået - med sådan cirka i million tanker, der farer frem og tilbage. 'Jamen hvad tænker du på', spurgte Michael - tjaaa - 'ihvertfald ikke noget, der er værdigt til at koste en nattesøvn', kunne jeg så svare.
Men jeg har fået noget at tænke over. Det har jeg. Heldigvis af den gode slags :-). Men lange samtaler sætter ting i gang - ihvertfald hos mig. Ikke at det er en selvfølge - men der er nogle mennesker, der har evnen til at få mig til at tænke. At udfordre en given tanke. Eller flere. Og det er dælme en fornøjelse.
Så jeg grunder og funderer lidt. Tænker at det er så fantastisk, at jeg har den der evne til at møde de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Eller evne og evne - tror egentlig bare det er sådan. Men det er nu stadig fantastisk. At tingene på en eller anden finurlig måde bare flyder derudaf - og det ene tager det andet med.
Ja, jeg vil ikke skrive så meget mere nu. Grunderiet trækker. Jeg vil fundere videre. For noget er i gang - dét er sikkert og vist. Nu. Ting begynder at manifestere sig - og det er både overraskende og udfordrende. Men i bund og grund bare herligt. Så det er jo ikke så slemt, vel?
Hav en dejlig søndag derude.
