Elvira. Færdig og klar til brug - der mangler lige at blive syet knapper i, men det skal jo ikke hindre et foto :-)
- Garn: SuperSoft, lidt mere end 100 g. (vild løbelængde) i farven 'Glacier'.
- Pinde: Nr. 2½ og 3;
- Opskrift: 'Elvira' fra Rasmilla.
- Hot/not: Et skønt skønt stykke strik at lave. Opskrift - ja, mange kunne lære noget dér. Komplet idiot-sikker :-). På en skala fra 1-10 (hvor 10 er bedst) får SanneB ren 14. Super super. Nu håber jeg bare, at modtageren bliver ligeså glad, som jeg er - men det er jeg nu ret sikker på :-)).
Så jeg er ganske og aldeles tilfreds. Og meget opsat på at lave flere Rasmilla-modeller. For de er da helt skønne.
Og hvad så??? Ja, jeg blev da ærlig talt lidt rastløs lige pludselig, hvad projekter angår. Skulle jeg gøre mere færdigt - for ja ja, der er flere ufærdigheder i kurven :-). Eller hvad?
Gik sådan lidt rundt om mig selv - indtil det slog mig, at der jo var noget med noget rød-gult Kauni-garn fra Uldfestivalen i Saltum.
Og så var der noget med 'Eva's sjal', som Linda har lavet. Mere hækling - yes. Lige hvad jeg gad...det er jeg så startet på nu.
Det tror jeg nu ikke kommer til at vare en evighed - planen går ligesom også ud på, at det skal være til sommerbrug - denne sommer, eller hvad man nu skal kalde det. Om ikke andet så kalder vejret da på et sjal...
Farverne i det garn er jeg ret glad for - de skriger jo nærmest 'sommer'. Men kan også godt sige 'efterår', hvis nu et eller andet skulle komme på tværs :-). Mønsteret er også lige til at gå til - så det er faktisk et glimrende projekt.
Mens jeg var i gang med kameraet, så faldt mine øjne lige på det, der blev feriens dyreste indkøb - men også det bedste. Da vi var i Varnhem for at se kirke, kloster og klosterhave, købte jeg en bog. Om klosterhaver. Og den er jeg meget meget glad for, at jeg købte. For den indeholder nogle usædvanligt smukke billeder. Det er en fantastisk bog. Kort og godt.
Skrevet af en meget kompetent dame - Lena Israelsson. Og rent layout-mæssigt er det en guldgrube af skønhed. Det er sådan en 'must-have'-bog. Da jeg bladrede i den i butikken, vidste jeg bare, at det var en umulighed at tage hjem uden. Den er ganske vist på svensk, men det betyder ingenting.
Den vil jeg gerne anbefale. Masser af blomster, masser af viden og masser af billeder. Herligt herligt.
