Jeg ved nu ikke, om det lige var det, jeg tænkte på, da jeg købte nyt garn i Sverige. Men det er da grønt. Noget rigtig lækkert bomuldsgarn, som jeg ikke havde set før. Og som jeg tænkte kunne bruges til noget et eller andet :-)
Nu er det fundet frem, for jeg tror, jeg har fundet årsagen til købet.
+
Ikke at jeg var så forudseende, at jeg vidste det, mens jeg stod i butikken - men jeg tror, det her kunne blive godt. At jeg så undrer mig over, at jeg ikke købte noget mere, når jeg nu var der - ja, det gør jeg. For jeg ved ikke, om der er nok. Men det findes der heldigvis råd for - så må jeg jo bare finde på. Enderne kan jo altid blive ensfarvede....
Ellers byder denne søndag ikke på de store vidtløftige ting. Vi er sådan set ret lade. Havde en plan om en seriøs omgang 'gør-klar-til-efterår' i haven. Men der er så vådt derude. Det regner ikke, men det har det gjort. Meget endda. Så...njaaa...det må blive en anden dag. For den trænger, den have. Det er længe siden, der har været en saks igennem derude. Og det ses. Men hva' - plænen er klippet (læs: høstet).
Dagens glædelige begivenhed befinder sig inde på værelset ved siden af. Maya har en gæst. En ny veninde. Måske. Og dét er glædeligt. Hun er jo en skøn pige, min Maya. Og egentlig ganske åben og imødekommende. Men hun har det svært med at møde nye mennesker. Ihvertfald i begyndelsen. Omvendt vil hun gerne have flere venner - lidt flere end den ene veninde, hun har. For hun ved godt, at det måske er lige lidt nok. Det er sådan lidt pudsigt med Maya, for hun er faktisk særdeles vellidt og har det rigtig godt med klassekammeraterne. Hun kan bare ikke se det selv.
Og så ser hun ganske meget op til storesøster Sofie, som er meget, ja næsten ekstremt, udadvendt. Og det er bestemt ikke noget, Maya bruger til egen fordel. Det har vi haft mange og lange snakke om. Det der med 'bare' at gå 'ombord' i folk. At tage initiativ. At tro på, at det er godt nok, det man gør. At man er god nok som, man er. At det med at være sig selv, er det bedste, man kan være og blive.
I morgen starter skolen igen. Og det vil være i en ny 7. klasse. Nye børn er kommet til skolen, og man har lavet 2 nye klasser, hvor alle er blevet blandet. Så det vil både være kendte og ukendte børn, der møder hende. Det har vi så også snakket meget om :-). For hvad så??? Vil det nu gå? , vil hun finde nye venner blandt de nye? osv. Hendes store 'problem' er, at hun stadig er legebarn. Ikke vildt meget - men hun kan stadig godt lide at lege. Hurra, tænker jeg - man kan hurtigt nok blive voksen, jo.
Og så er hun overhovedet ikke interesseret i de samme ting, som de andre piger. Maya gider ikke tøj, makeup-snakke og butikskiggeri. Hun interesserer sig for dyr og planter og alternative ting. Hun og jeg er ved at lære om urter sammen, fordi hun gerne vil have sin egen urtehave. Og så laver hun kreative ting. Altsammen noget, der glæder mig overordentlig meget - men som skaber nogle problemer i Mayas hoved. For hun føler sig så anderledes. Fordi hun ikke har lyst til bare at 'braldre ud med det', som hun siger.
Men under det første møde med de nye børn lige før sommerferien, var der en pige, som Maya fandt sammen med. De har sms'et lidt i løbet af ferien - og idag har Maya inviteret hende på besøg. Og hun er her nu. Maya gjorde det. Hun tog det første skridt. Og stort stort hurra for det. Jeg tror, de hygger sig gevaldigt - trods Mayas mange bekymringer.
Jo, det er i sandhed glædeligt. Mange bekymringer faldt til jorden i dag. Jeg har hele tiden troet, at det nok ville gå - men ingenting er jo som bekendt selvfølger. Og der er langt imellem piger med de samme interesser som Maya. Ihvertfald mellem de piger, som gerne står ved de interesser. Så der er håb - måske var det derfor, jeg pludselig blev inspireret til at lave en grøn pølle-pude :-)))
Så alt ånder fred og ingen fare. Selv kattene flader ud. Dalton har smidt sig i gården - uagtet at der er vådt. Tror han ligger der og nyder svalernes pipperi - og håber......måske én af dem falder ned fra himlen :-)
Hav en dejlig søndag derude.
