Det er vist det eneste, der er at sige om mit liv i disse dage. Beklageligvis er jeg ikke bygget til varme over 25 grader...så jeg lider :-). Stille og uden piveri...men jeg lider. Dagene på job er lange og varme.
Et hurtigt kig på barometeret, da jeg mødte på kontoret i morges kl. 7.45, fortalte om en rumtemperatur på 28 grader. Så var stilen ligesom lagt - og allerede der, kunne jeg mærke begyndende gummiknæ. Nu er klokken 12.15 - jeg er helt færdig og har forlængst erklæret, at ingen skal regne med, at det bliver mig, der springer den akkord, vi ikke arbejder under :-). ALT foregår i et laaaaangsomt tempo. Jeg kigger på uret og konstaterer, at der er alt for lang tid til klokken er gå-hjem-tid kl. 15.30. Undrer mig over, at jeg stadig sidder op. Og takker inderligt for den vinduesplads, jeg var så heldig at få tildelt, da jeg startede. Alle vinduer er vidtåbne - støjgener eller ej. Og alt, hvad der kan levere LUFT, arbejder på højtryk. For der er ikke meget vind her midt i Aalborg, skulle jeg hilse og sige :-).
Når jeg kommer hjem...forhåbentlig stadig levende...vil jeg kaste mig ud i haven for at dampe af. Og der vil jeg sidde, til jeg ikke gider mere. Gårsdagens dumhed vil ikke gentage sig. Dét er sikkert. Da kom jeg pludselig efter, at det ville være glimrende at feje i køkkenet. 2 timer efter svedte jeg stadig :-))). Man skal jo slet ikke lave nogetsomhelst....
Hedeslag fik jeg også. Ihvertfald ifølge Sofie - og vel egentlig også ifølge mig selv. Jeg slap kattene løs. Rejste mig og gik med faste skridt mod døren ud til gården, som jeg åbnede HELT op. Først var de lidt skeptiske, kattene. 'Ku' det nu passe????'. Men så skal jeg da lige love for, at de tog benene på nakken - og farede rundt derude resten af aftenen. Og de nød det. Det var med hjertet oppe i halsen - vi har jo mistet samtlige udekatte her på matriklen. Men jeg kunne ikke nænne til, at de bare skulle sidde der og kigge ud. Klokken var for mange til at få dem i snore og og og....Og det gik. De kom hjem og ind igen....meget trætte, men garanteret et lille hak gladere end før :-).
Gårsdagens absolut bedste indslag var Lukas' jagt på 'Hjem-is-bilen'. I mere end en time sponsede han rundt hver gang, han hørte klokkerne. Og bedst som alle havde opgivet, dukkede den op ude på vejen. Sådan en indsats skal belønnes - så Michael og Lukas blev hurtigt enige om at en stor kasse blandede is egentlig var både berettigede OG ok. Så nu er fryseren fuld af is....og det er den vel et par dage endnu, så :-)
