Efter en eftermiddag fyldt med indtryk og fibre i mængder på Saltum Uldfestival. Ikke fordi der var så vældig mange stande egentlig - men dog rigeligt til, at jeg ikke behøvede at gå tomhændet derfra :-)
Lukas og Michael er jo ikke så optagede af garn og fibre, at det gør noget. De var taget med af andre grunde - oplevelse og de andre boder. Klart. Michael havde egentlig også en lettere traumatisk oplevelse omkring mig og garnboderne. Hver gang jeg gik ind et sted, kostede det penge. Det er ikke altid gratis at kigge, kan jeg så sige.
Starten gik direkte ind i Bindestuen. Den bedste garnbutik nord for fjorden. Så er det sagt. Det er himmerige. Kanon udvalg og kanon service. Ikke så meget mere at sige om den biks - den er bare guld. Selv Maya syntes der var fantastisk inde. Hun var ved at falde i svime over alle deres garnlækkerier...og ytrede ønske om at få et enkelt bundt Cherry Tree Hill-garn (til en mindre bondegård)....den unge dame har da smag :-) Jeg synes så, at hun skal strikke lige lidt mere, før den investering skal realiseres.....
1 nøgle Noro strømpegarn. Det kan da overleves. Også selvom Michael fuldstændig blegnede, da han så prisen.Tja - det er godtnok pænt lød det. Gennem tænderne nærmest. Men vi er da fuldstændig enige. Det er pænt :-)
1 enkelt bundt Kauni blev det også til. Kunne ganske enkelt ikke stå for farverne - de er da geniale til det sommersjal, jeg har i tankerne.
Videre gik det over i teltene. Oh la la. Farligt farligt. Det tog da ikke 2 sekunder at finde ud af :-). Af uransaglige årsager tog min rationelle hjernehalvdel fuldstændig over dér ved indgangen. Så da Michael gik videre for at se på noget andet, fik han pengene med! Helt ukendt adfærd fra min side. Men idéen var, at jeg skulle kigge først....uden penge. Og det var s'gu ærlig talt heller ikke den værste idé, der er kommet til mig. Hold da op - det kunne være blevet dyrt, hvis jeg var væltet ind med lommerne fuld af penge :-). Det havde jeg da slet slet ikke rygrad til. Punktum.
Så jeg daffede rundt og kiggede og sukkede og savlede (dog kun inde i mig selv). Frem og tilbage. Behovene var der - dét var ganske vist.
Men af alle de lækre ting, faldt valget endeligt på noget garn hos Geilsk. Det der Topstykke plager jo. Det gjorde alt det håndindfarvede garn sådan set også - det hylede og skreg nærmest. Men jeg var hård. Og vendte målbevidst snuden mod Geilsk - og endte med 4 nøgler Tynd Uld til det Topstykke. Sådan!
Høj-lilla blev det til. Jeg kan godt lide lilla. Ja jeg er faktisk helt vild med lilla. Engang havde jeg endda en lilla sofa...forresten købte jeg også nogle lilla lys på festivalen....jo jo lilla er sagen. Og det Topstykke skal nok blive fint.
Og det var det. Hvad indkøb angår.Om jeg er stolt af mig selv? JA. For sagt på godt nordjysk: det ku' ha' været meget værre :-)))).
Siden gik det mod boder med noget spiseligt. Lukas får altid de skrækkeligste mavekramper, når spiseboder er i farvandet :-). Han kan faktisk dårligt nå ud af bilen, før han er ved at besvime af sult. Og med den tid, jeg brugte på ovennævnte, så lå han da lige på kanten til at falde om af sult. Vi vadede rundt og endte med et par flade pølser. Han havde selvfølgelig både æbleskiver og is i kikkerten, men det var alligevel for tamt. Det var pølserne egentlig også, syntes vi bagefter. Så vi supplerede med en kage fra bageren til hjemkomsten.
Michael jagtede delikatesser. Dem fandt vi så i den anden ende af byen - sammen med de klippede får og andet sjov.
Der blev købt en hjemmelavet spegepølse til - i mine øjne - absolut konkurrencevenlig pris i sammenligning med garn. Konklusionen er ihvertfald, at ingen har noget at lade den anden høre....:-).
Og så var der de får.
Ærlig talt, så ved jeg ikke, hvad der tiltrak sig størst opmærksomhed fra børnenes side. Fårene eller mandens tatoveringer. Sidstnævnte blev ihvertfald kommenteret. OG alle hans ørenringe...:-)
Vi blev dog hurtigt enige om, at fårene er kønnere før klipning.
Nu er vi så hjemme igen. Kagen er spist, og garnet er gennemgramset. Alt i alt en udemærket tur. Som forventes gentaget til næste år. Absolut. Lukas var dog noget utilfreds med, at turen kostede en tur på markedet i nabobyen. Men dét var der absolut ikke stemning for. Allerede sidste år besluttede jeg, at det var sidste gang med ensformige markeder. Fremover skulle det være noget andet - som f.eks. uldfestivalen.
Inden afgang forsøgte Lukas på vanlig initiativrig vis at overbevise os om, at han da sagtens kunne tage bussen og gå rundt alene derovre. Jamen det kunne han teknisk set også. Keine probleme. Men ingen af os ignorante forældre kunne ligesom få øje på den dybere mening med det foretagende. Jeg kan absolut ikke se, hvorfor en 9-årig skal flimre rundt på et marked i en anden by alene.....underligt ikk????
Kan I have en skøn weekend derude.
